Mødedato: 11.12.2014, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Kommunal garanti vedrørende opførelse af 40 ældreboliger med tilknyttet serviceareal - Den selvejende institution Deborah Centret

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forhøjelse af kommunal garanti for realkreditlån til finansiering af opførelse af 40 ældreboliger med tilknyttet serviceareal i den selvejende institution Deborah Centret, København Ø.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 11. juni 2003 godkendt at stille garanti for realkreditlån til finansiering af opførelse af 40 plejeboliger med tilknyttet serviceareal. På samme møde besluttede Borgerrepræsentationen at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at stille de konkrete garantier i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15. Garantierne stilles med hjemmel i almenboliglovens § 118 og beregnes efter almenboliglovens § 127.

Grundet ændringer i projekt og økonomi ved byggeriet skal Borgerrepræsentationen tage stilling til en forhøjet kommunal garantistillelse.

Løsning

Det kan være meget forskelligt fra byggeri til byggeri, hvornår der skal stilles garanti. I dette byggeri har der været flere forsinkende problemstillinger, hvoraf nogle måtte løses ved voldgift.

Som led i byggesagsbehandlingen har Teknik- og Miljøforvaltningen efter daværende praksis godkendt udskydelse af etablering af 29 parkeringspladser. Deklaration herom er tinglyst den 20. december 2012. Borgerrepræsentationen har efterfølgende den 7. april 2014 truffet beslutning om at nedskrive antallet af parkeringspladser til 1/3 svarende til 10 parkeringspladser.

Parkeringsdeklarationen medfører, at långiver stiller krav om forhøjelse af kommunegarantien for realkreditlånet for ældreboligerne fra 28,6 % til 31,7 %, da sikkerheden forringes med det beløb, som deklarationen kan kapitaliseres til. Beløbet er af BRFkredit opgjort til 175.000 kr. pr. parkeringsplads.

Der er desuden konstateret merudgifter på 7.041.000 kr. for ældreboligerne i forbindelse med byggeriets gennemførsel. Merudgifterne er godkendt af Teknik- og Miljøforvaltningen den 31. juli 2012 i forbindelse med godkendelse af byggeregnskabet.

Borgerrepræsentationen har den 11. juni 2003 godkendt en garanti på 24,772 mio. kr. til opførelse af servicearealet, hvilket giver bemyndigelse til, at Teknik- og Miljøudvalget stiller garanti på 22,781 mio. kr.

Kommunens garanti for belåning af ombygningen vil herefter udgøre som angivet nedenfor:

Adresse

Bryggergade 1, København Ø

Lån, kr.

56.822.000 kr.

Garanti pct.

31,7 %

Kommunens hæftelse i kr.

17.985.000 kr.

Låntager

Den selvejende institution Deborah Centret, Bryggergade 1, 2100 København Ø

Långiver

BRFkredit

Beslutningsdato

11-03-2003

Antal boliger

40 ældreboliger

Sagstype

Opførelse af 40 ældreboliger med tilknyttet serviceareal

 

Adresse

Bryggergade 1, København Ø

Lån, kr.

22.781.000 kr.

Garanti pct.

100 %

Kommunens hæftelse i kr.

22.781.000 kr.

Låntager

Den selvejende institution Deborah Centret, Bryggergade 1, 2100 København Ø

Långiver

BRFkredit

Beslutningsdato

11-03-2003

Antal boliger

Serviceareal

Sagstype

Opførelse af 40 ældreboliger med tilknyttet serviceareal

Økonomi

Garantierne er eventualforpligtelser, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntager, Deborah Centret, ikke er i stand til at betale lånene.

Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantierne vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen har godkendt garantiforpligtelserne, sendes erklæringerne om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres de til BRFkredit.

Pernille Andersen

                                                                  / Simon Kjær Hansen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller garanti på 100 % for realkreditlån på 22,781 mio. kr. til finansiering af opførelse af serviceareal i tilknytning til ældreboligerne. 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

    2.   at kommunens garanti for realkreditlån forhøjes fra 28,6 % til 31,7 %, og at beløbet forhøjes fra
          13 mio. kr. til 17,985 mio. kr. til finansiering af opførelsen af 40 ældreboliger i den selvejende 
          institution Deborah Centret.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 10. november 2014

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Indstillingens 2. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.


Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.



Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. december 2014

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.


 

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 11. december 2014

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top