Anlæg af støjreducerende asfalt på Røde Mellemvej
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til frigivelse af midler til udlægning af støjreducerende asfalt på Røde Mellemvej, så arbejdet kan sættes i gang i foråret 2015.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at der frigives anlægsbevilling på 6,382 mio. kr. til støjreducerende asfalt på Røde Mellemvej. Anlægsbevillingen frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, jf. Økonomiafsnittet.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Problemstilling
I budget 2014 (BR 3. oktober 2013) (A, B, F, O og Ø) blev der afsat 7,3 mio. kr. til støjreducerende asfalt på Røde Mellemvej.
1,0 mio. kr. heraf blev stjernemarkeret ved budgetvedtagelsen og er dermed frigivet. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til frigivelse af resten af bevillingen til anlægsarbejdet.
Løsning
Forvaltningen indstiller, at der i foråret 2015 udlægges støjreducerende asfalt på Røde Mellemvej.
Arbejdet består i at fjerne det øverste lag asfalt og udskifte en del af det underliggende bærelag, hvorpå der udlægges støjreducerende asfalt.
Anlægsarbejdet forventes at vare en måned. Inden projektet sættes i gang, vil forvaltningen orientere om arbejdet i lokalaviser, og forvaltningen vil opsætte informationsskilte i området.
Forvaltningen vil søge at sikre den bedst mulige fremkommelighed i anlægsperioden. Blandt andet reduceres antallet af kørespor ikke i de trafikalt mest belastede perioder. Forvaltningen vil tillige planlægge den kortest mulige anlægsperiode, blandt andet ved at anvende natarbejde i det omfang, det er muligt.
Høring
Projektet medfører ikke fysiske ændringer udover ny asfalt på allerede eksisterende kørebane, og forvaltningen har derfor ikke hørt lokaludvalget om arbejdet. Lokaludvalget vil dog blive orienteret om projektet. Projektet skal ikke godkendes af politiet, da den eksisterende afmærkning genetableres.
Økonomi
Med budget 2014 (Æ188) er der afsat 7,3 mio. kr. (2014 p/l) til støjreducerende asfalt på Røde Mellemvej. Af de 7,3 mio. kr. blev 1,0 mio. kr. stjernemarkeret og er dermed frigivet i forbindelse med budgetvedtagelsen (BR 3/10 2013). Af de 1 mio. kr. forventes 0,5 mio. kr. anvendt til ekstern rådgivning og internt lønforbrug - de resterende på 0,5 mio. kr. på anlæg. Der resterer således at blive frigivet 6,3 mio. kr. (2014 p/l). De 6,3 mio. kr. (2014 p/l) svarer til 6,382 mio. kr. i 2015 p/l. De 6,382 mio. kr. (2015 p/l) skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 i 2015, jf. nedenstående tabel (Tabel 1):
Tabel 1. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2015 p/l) |
|
År 2015 |
I alt |
||||
TMU |
Støjreducerende asfalt på Røde Mellemvej |
3400 – Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
6.382 |
6.382 |
I alt |
- |
- |
- |
6.382 |
6.382 |
De forventede udgifter til ekstern rådgivning, internt lønforbrug og anlæg af projektet fremgår af nedenstående tabel (Tabel 2):
Tabel 2: Udgifter til ekstern rådgivning, internt lønforbrug og anlæg
1.000 kr. (2015 p/l) |
År 2015 |
I alt |
Ekstern rådgivning |
0 |
0 |
Internt lønforbrug |
0 |
0 |
Anlæg af projektet |
6.382 |
6.382 |
I alt |
6.382 |
6.382 |
Anlægsprojektet har ikke konsekvenser for Teknik- og Miljøforvaltningens driftsbudget.
Videre proces
Forvaltningen igangsætter anlægsarbejdet i april 2015 og afslutter i maj 2015.
Pernille Andersen
/ Anders Møller
Oversigt over politisk behandling
- at der frigives anlægsbevilling på 6,382 mio. kr. til støjreducerende asfalt på Røde Mellemvej. Anlægsbevillingen frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, jf. Økonomiafsnittet.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 3. november 2014
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. december 2014
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 11. december 2014
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.