Mødedato: 11.12.2003, kl. 17:30

Udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 11. december 2003

 

 

BR 615/03

Udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

 

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen anmoder medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget samt MB Pia Allerslev om at deltage i de aktiviteter, der er anført i bilagene A-C.

(Overborgmesteren)

 

 

INDSTILLING

Jeg indstiller over for Borgerrepræsentationen,

at Borgerrepræsentationen anmoder medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget samt MB Pia Allerslev om at deltage i de aktiviteter, der er anført i bilagene A-C.

 

 

 

RESUME

Det indstilles, at Borgerrepræsentationen anmoder medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget samt MB Pia Allerslev om at deltage i de aktiviteter, der er anført i bilagene A-C. Anmodningen medfører, at deltagerne har ret til udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Sidstnævnte gælder kun for de medlemmer af Borgerrepræsentationen, som har valgt erstatningsordningen for 2003.

 

Borgerrepræsentationen vil fremover hvert kvartal få forelagt en tilsvarende indstilling vedrørende udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af "andre kommunale hverv" (forhandlinger med andre kommunale myndigheder eller med statslige myndigheder, repræsentativt arbejde, besigtigelser og borger- og orienteringsmøder). Indstillingerne vil både kunne indeholde planlagte aktiviteter og aktiviteter, der er afholdt. Denne ordning med én samlet indstilling pr. kvartal er valgt for at reducere administrationen mest muligt. Borgerrepræsentationen har på mødet den 28. august 2003 godkendt en indstilling om udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for 1.-3. kvartal 2003 (BR 387/03).

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Med virkning fra 1. januar 2003 kan de medlemmer af Borgerrepræsentationen, som har valgt ordningen med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, få udbetalt erstatning i følgende situationer:

Deltagelse i forhandlinger med andre kommunale myndigheder eller med statslige myndigheder, repræsentativt arbejde, besigtigelser og borger-/orienteringsmøder, såfremt det sker efter anmodning fra Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget eller et af de stående udvalg, og der er truffet beslutning herom i et møde, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5, og Borgerrepræsentationens beslutning af 5. september 2002 (BR 461/02).

 

Anmodningen medfører endvidere, at samtlige deltagere er berettiget til udgiftsgodtgørelse, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 10.

 

Såfremt der planlægges/afholdes en af de nævnte aktiviteter for et udvalg som helhed eller på vegne af Borgerrepræsentationen, forudsætter udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, at deltagelsen sker efter anmodning fra Borgerrepræsentationen.

 

Det indstilles, at Borgerrepræsentationen anmoder medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget samt MB Pia Allerslev om at deltage i de aktiviteter, der er anført i bilagene A-C.

 

Borgerrepræsentationen har på mødet den 28. august 2003 godkendt en indstilling om udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for 1.-3. kvartal 2003 (BR 387/03). Borgerrepræsentationen vil fremover én gang hvert kvartal få forelagt en tilsvarende indstilling. Indstillingen vil både kunne indeholde planlagte aktiviteter og aktiviteter, der allerede er afholdt. Denne ordning med én samlet indstilling pr. kvartal er valgt for at reducere administrationen mest muligt.

 

ØKONOMI

Udgifterne afholdes inden for Økonomiudvalgets budgetramme, såfremt medlemmerne varetager hvervene på vegne af Borgerrepræsentationen eller Økonomiudvalget. Udgifterne afholdes inden for de enkelte stående udvalgs budgetramme, såfremt aktiviteterne er planlagt af udvalget / varetages på vegne af udvalget, jf. BR 461/02. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til et medlem af Borgerrepræsentationen kan maksimalt udgøre 1725 kr. pr. dag, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5.

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

Bilag A-C

 

 

Jens Kramer Mikkelsen

 

 


Til top