Mødedato: 11.12.2003, kl. 17:30

Projektudvikling i 2003

Projektudvikling i 2003

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 11. december 2003

 

 

BR 560/03

Projektudvikling i 2003

Projektudvikling i 2003

 

 

Indstilling om, at der gives en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. til projektudvikling på Vej & Parks Investeringsplan. Tillægsbevillingen finansieres af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg).

(Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. til projektudvikling på Vej & Parks Investeringsplan. Tillægsbevillingen finansieres af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg).

 

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 12. november 2003

Anbefalet

 

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

 

 

 

 

 

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget besluttede på mødet den 20. november 2002 (BTU 552/2002) en revision af Vej & Parks Investeringsplan for 2003. Midlerne til projektudvikling blev dermed øget fra 1,6 mio. kr. til 2,6 mio. kr., og forvaltningen  indstiller på denne baggrund, at der gives den formelle tillægsbevilling på 1 mio. kr. til den oprindelige bevilling.

Midlerne anvendes bl.a. til forundersøgelser, konsulenter og til løsning af strategiske opgaver eller løsning af opgaver med eksterne parter som f.eks. HUR eller private bygherrer, som udvalget senere skal godkende.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Bygge- og Teknikudvalgets møde den 20. november 2002 (BTU 552/2002) besluttede udvalget en revision af Vej & Parks Investeringsplan for 2003. Revisionen indeholder bl.a. en beslutning om at de afsatte midler til udvikling af projekterne frem til politisk godkendelse forhøjes med 1,0 mio. kr. Hermed vil det afsatte beløb blive hævet fra ca. 2% til 4% af Investeringsrammen, hvilket muliggør at projektudvikling også finansierer f.eks. projekter som toiletredegørelsen og stibro over havnen.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Nærværende indstilling tillægger den 1,0 mio. kr. til projektudviklingen, som udvalget besluttede i forbindelse med revisionen af Investeringsplanen for 2003.

 

I forbindelse med Vej & Parks projektudvikling af projekter til politisk godkendelse anvendes der midler til f.eks. forundersøgelser og konsulenter. Midlerne anvendes for at skabe det nødvendige grundlag for de politiske beslutninger om gennemførelse af projekterne.

 

Midlerne anvendes endvidere i forbindelse med, at Vej & Park for udvalget løser strategiske opgaver eller med eksterne parter tilvejebringer løsninger på byrumsmæssige spørgsmål som udvalget skal godkende.

 

Økonomi

Der er i 2003 afsat 2,6 mio. kr. til forarbejder / projektudvikling på Vej & Parks Investeringsplan konto 2.22.3 Vejanlæg, heraf er de 1,6 mio. kr. bevilget i forbindelse med budget 2003 som en stjernebevilling, mens den sidste mio. kr. endnu ikke formelt er frigivet.

 

Forvaltningen foreslår, at der gives en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. til projektudvikling på Vej & Parks Investeringsplan finansieret af Vej & Parks anlægsramme konto 2.22.3 Vejanlæg.

 

 

Miljøvurdering

-

 

Høring

-

 

Andre konsekvenser

-

 

Ole Bach

 


Til top