Overførsel af budgetmidler
Overførsel af budgetmidler
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 11. december 2003
BR 597/03
Overførsel af budgetmidler
Overførsel af budgetmidler
Indstilling om, at der overføres budgetmidler pr. 1. januar 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på 7,5 mill. kr. i forbindelse med Uddannelses- og Ungdomsudvalgets overtagelse af opgaver med undervisning af handicappede børn i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder samt private dagtilbud, samt at der overføres budgetmidler pr. 1. januar 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på 1,8 mill. kr. som en teknisk justering af den gennemførte overførsel pr. 1. januar 2002 vedrørende undervisning af anbragte børn.
Det præciseres, at de i indstillingen angivne beløb er anført i 03-pl. Det samlede beløb, der skal overføres den 1/1-2004, er derfor 9,567 mill. kr. (9,270 mill. kr. x 1,032 %).
(Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at udvalgene indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
at der overføres budgetmidler pr. 1. januar 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på 7,5 mill. kr. i forbindelse med Uddannelses- og Ungdomsudvalgets overtagelse af opgaver med undervisning af handicappede børn i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder samt private dagtilbud
at der overføres budgetmidler pr. 1. januar 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på 1,8 mill. kr. som en teknisk justering af den gennemførte overførsel pr. 1. januar 2002 vedrørende undervisning af anbragte børn
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 29. oktober 2003
Indstillingen blev godkendt.
Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 29. oktober 2003
Indstillingen blev godkendt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget præciserer, at de i indstillingen angivne beløb er anført i 03-pl. Det samlede beløb, der skal overføres den 1/1-2004, er derfor 9,567 mill. kr. (9,270 mill. kr. x 1,032 %).
Derudover har Økonomiudvalget ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. november 2003
Anbefalet.
RESUME
Overførsel af budgetmidler fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses-
og Ungdomsudvalget vedr. undervisning af handicappede børn, 7,5 mill. kr.
Med beslutning den 28. november 2001 (FAU 458/2001) vedtog Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at ansvar og budget for undervisning af socialt udsatte børn og unge på døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, familiepleje og private dagbehandlingstilbud skulle overgå fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Overførslen vedr. undervisning af socialt udsatte børn og unge er nu gennemført, og der er tilvejebragt forudsætninger for at gennemføre en tilsvarende overførsel vedr. handicappede børn. Hermed samles det budgetmæssige ansvar for undervisning af københavnske børn og unge i Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Det indstilles, at den praksis der gælder for socialt udsatte børn også kommer til at gælde handicappede børn.
I forbindelse med overførslen af undervisningen af de handicappede børn får Uddannelses- og Ungdomsudvalget tilført opgaver med kontering og regnings-administration.
Det indstilles, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget kompenseres herfor.
Teknisk justering af gennemført budgetoverførsel vedr. undervisning af socialt udsatte børn, 1,8 mill. kr.
Der udestår overførsel af budgetmidler fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på 1,8 mill. kr. vedrørende undervisning af socialt udsatte børn.
Det indstilles, at overførslen
gennemføres som en teknisk justering af den tidligere gennemførte
budgetoverførsel pr. 1. januar 2002.
Der udestår overførsel af budgetmidler fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på 1,8 mill. kr. vedrørende undervisning af socialt udsatte børn.
Det indstilles, at overførslen
gennemføres som en teknisk justering af den tidligere gennemførte
budgetoverførsel pr. 1. januar 2002.
SAGSBESKRIVELSE
Overførsel af budgetmidler fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedr. undervisning af handicappede børn på 7,5 mill. kr.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i løbet af 2003 i fællesskab arbejdet på at skabe grundlaget for at kunne foretage overførslen fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget af ansvar og budget vedr. undervisning af handicappede børn.
Dette grundlag foreligger nu. Udgangspunktet for overførslen af budgetmidler fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget er forbruget i 2002, som er opgjort til 7,4 mill. kr. Der vil blive foretaget en efterregulering på basis af regnskab 2003, når dette foreligger.
Overførsel af budgettet til undervisning af anbragte, handicappede børn fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget indebærer, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen overtager opgaver med kontering og regningsadministration.
Opgaverne er anslået til et omfang af 1 arbejdsdag pr. uge, hvortil Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget kompenserer Uddannelses- og Ungdomsudvalget med 70.000 kr.
Teknisk justering af gennemført budgetoverførsel vedr. socialt udsatte børn, 1,8 mill. kr.
I den gennemførte budgetoverførsel vedrørende de socialt udsatte børn udestår overførsel af nogle enkelte sager, som har betydet, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har bibeholdt ansvaret og udgifterne i forhold til disse børn.
Beløbet er opgjort til 1,8 mill. kr. i regnskab 2002, der skal efterreguleres på basis af regnskab 2003, når dette foreligger.
Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget pr. 1. januar 2004 overfører dette beløb til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
MILJØVURDERING
Der vurderes ikke at være miljømæssige forhold i relation til nærværende.
ØKONOMI
De økonomiske konsekvenser af ovenstående vil udgøre:
|
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget |
Uddannelses- og Ungdomsudvalget |
||
|
Beløb, 1.000 kr. |
Bevillingsområde og funktion |
Beløb, 1.000 kr. |
Bevillingsområde og funktion |
Budgetmidler vedr. undervisningsansvar for handicappede |
-7.400 |
Handicappede, fkt. 3.07.1 |
7.400 |
Handicappede fkt. 3.07.1 |
Budgetmidler vedr. teknisk korrektion |
-1.800 |
Børnefamilier med særlige behov, fkt. 5.20.1 |
1.800 |
Børnefamilier med særlige behov fkt. 5.20.1 |
Budgetmidler vedr. tilsyn m.m. |
-70 |
Administration, fkt. 6.51.1 |
70 |
Administration fkt. 6.51.1 |
I alt |
-9.270 |
|
9.270 |
|
Samlet set vil der netto skulle overflyttes 9,27 mill. kr. fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Efter regnskabsafslutningen 2003 vil der ske en endelig efterregulering af budgetansvar for handicappede elever samt teknisk korrektion af overførsel vedr. socialt udsatte børn, baseret på forbrug 2003.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen Grethe Munk