Mødedato: 11.10.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om § 18-midler til Voksenklubben Lavuk´s aktiviteter

Indstilling og beslutning

Det foreslås,  

1.      at Borgerrepræsentationen pålægger Socialudvalget i 2012 at anvende tilbagerullede § 18-midler fra 2012, i alt op til 0,2 mio. kr. til Voksen Klubben Lavuk’s aktiviteter.

 (Stillet af Dansk Folkeparti)

MOTIVERING:

Forslagsstilleren anmoder Borgerrepræsentationen om at pålægge socialudvalget at bevilge en konkret ekstra bevillig til Voksenklubben Lavuk. Klubbens tilskud har stort set været uændret i de seneste 6 år.

Voksenklubben Lavuk har for nylig ansøgt om forhøjet støtte, men et politisk flertal har i Socialudvalget og Borgerrepræsentationen afvist at give øget tilskud.

Forslagsstilleren finder det meget væsentligt at yde støtte til aktiviteter i Voksenklubben Lavuk, som yder en uvurderlig indsats for gruppen af voksne udviklingshæmmede.

Det er skuffende, at et flertal bestående af  S, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten ikke finder dette arbejde støtteværdigt.

Derfor anmoder forslagsstilleren Borgerrepræsentationen om, at pålægge Socialudvalget at yde støtte til Voksenklubben Lavuk’s aktiviteter fra tilbagerullede § 18-midler for 2012.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 11. oktober 2012

Medlemsforslaget blev forkastet med 34 stemmer imod 10.

 

For stemte: C, I, O og V.

Imod stemte: A, B, F, Ø, Signe Goldmann (løsgænger) og Jelah Tavakoli (løsgænger).

Til top