Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2008
Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2008
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 11. oktober 2007
Nr. 14 BR 451/07. Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2008
Indstilling om,
1. at de angivne tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2008 tiltrædes (jf. bilag 1 og bilag 2), dog således
a. at Teknik- og Miljøudvalgets ramme, bevilling Amager Strandpark I/S, funktion 0.28.20.1 opjusteres med 1,04 mio. kr. i budget 2008 (2008 pl) jf. BR 137/07 til at finansiere den årlige merudgift som følge af kommunens øgede andel i Amager Strandpark i forbindelse med statens udtræden af Amager Strandpark. Udgifterne finansieres via en tilsvarende nedjustering af Økonomiudvalget ramme, bevilling sekretariat og forvaltning, funktion 6.45.51.1, puljen til uforudsete udgifter,
b. at puljen til uforudsete udgifter i 2008 og frem (Økonomiudvalgets bevilling, fælles driftspuljer, funktion 6.45.51.1) reduceres med 3.737 t.kr. (2008 p/l) vedrørende drift. Ændringen modsvares af en forøgelse af Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter i 2008 (Økonomiudvalgets bevilling fælles anlægspuljer, funktion 6.45.51.3) og frem på 3.737 t.kr. (2008 p/l) vedrørende anlæg.
2. at de i bilag 4 omtalte ændringer i bevillingsreglerne tiltrædes. Bevillingsreglerne ændres som følge af de nye styringsprincipper for de efterspørgselsstyrede overførsler på Beskæftigelses- og Integrationsområdet,
3. at de reviderede takster på børne- og ungdomsområdet, socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet tiltrædes (jf. bilag 5), samt
4. at de fremsendte takster fra Teknik- og Miljøudvalget tiltrædes (jf. bilag 5)
(Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.