Mødedato: 11.06.2008, kl. 16:00

Sag om berettigelsen af krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Sag om berettigelsen af krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 11. juni 2008

 

Nr. 70           BR 341/08. Sag om berettigelsen af krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Indstilling om

1.                  at Borgerrepræsentationen beslutter, at medlem af Borgerrepræsentationen Peter Schlüter pålægges at tilbagebetale det beløb, der er udbetalt som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden januar-oktober 2006 i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv, samt

2.                  at Borgerrepræsentationen bemyndiger Økonomiforvaltningen til at tage stilling til berettigels en af Peter Schlüters krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden november 2006 – december 2007 efter principperne i denne indstilling.

(Økonomiforvaltningen)

 

 

 

Peter Schlüter (C) deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

 

 

Et forslag fra Dansk Folkeparti om at tilbagevise sagen til Økonomiforvaltningen blev forkastet med 33 stemmer imod 10.

 

For stemte: C, O, Winnie Larsen-Jensen (løsgænger), Wallait Khan (løsgænger) og V.

Imod stemte: A, B, F og Ø.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt med 33 stemmer imod 2. 8 undlod.

 

For stemte: A, B, F og Ø.

Imod stemte: O.

Følgende undlod at stemme: C, Winnie Larsen-Jensen (løsgænger), Wallait Khan (løsgænger) og V.

 

 

Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

"Dansk Folkeparti stemmer imod indstillingen, da vi er uenige i indstillingens konklusion."

 

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

"Venstre undlader at stemme, da vi ikke mener, at sagen hører hjemme i Borgerrepræsentationen. Sagen bør behandles og afgøres på et administrativt forvaltningsniveau."

 

 

Til top