Medlemsforslag om indsats for voldsramte kvinder
Medlemsforslag om indsats for voldsramte kvinder
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 11. juni 2008
Nr. 55 BR 346/08. Medlemsforslag om indsats for voldsramte kvinder
Det foreslås,
1. at Borgerrepræsentationen pålægger Socialforvaltningen som beskrevet i motiveringen,
a. at udarbejde en redegørelse for den samlede indsats overfor voldsramte kvinder og deres børn i København,
b. at udarbejde en handlingsplan, på baggrund af redegørelsen, for en styrket indsats overfor voldsramte kvinder og deres børn samt forslag til finansiering af evt. nye indsatser, samt
2. at redegørelsen og handlingsplanen inklusiv forslag til finansiering behandles af Socialudvalget og sendes i høring i relevante udvalg inden 1. november 2008.
(Stillet af Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti)
Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås, at ordene "voldsramte kvinder og" i litra a og b erstattes af ordene "partnervold inklusive".
Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås, at datoen 1. november 2008 i 2. at-punkt ændres til 1. februar 2009."
Medlemsforslaget med de stillede ændringsforslag blev vedtaget uden afstemning.