Mødedato: 11.06.2008, kl. 16:00

Ny aflønningsmodel i Teknik- og Miljøforvaltningens Center for Anlæg og Udbud

Ny aflønningsmodel i Teknik- og Miljøforvaltningens Center for Anlæg og Udbud

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 11. juni 2008

 

Nr. 26           BR 312/08. Ny aflønningsmodel i Teknik- og Miljøforvaltningens Center for Anlæg og Udbud

Indstilling om,

1.                  at der overføres 2,8 mio. kr. fra Teknik- og Miljøudvalgets driftsramme, (funktion 6.45.51.1) til ordinære anlæg (funktion 6.45.51.3), til anvendelse til løn i andet halvår af 2008 (2008 P/L priser),

2.                  at der overføres 5,6 mio. kr. fra Teknik- og Miljøudvalgets driftsramme (funktion 6.45.51.1) til ordinære anlæg (funktion 6.45.51.3), til anvendelse til løn i 2009 (2008 P/L priser),

3.                  at der oprettes to anlægspuljer til uforudsigelige, anlægsrelaterede udgifter på ordinære anlæg (funktion 6.45.51.3). Henholdsvis en anlægspulje til uforudsigelige lønudgifter på 1,2 mio. kr. og en anlægspulje til projektrelaterede forundersøgelser på 0,75 mio. kr. i andet halvår af 2008, som finansieres via Teknik- og Miljøudvalgets rådighedsramme på ordinære anlæg (funktion 6.45.51.3) (2008 P/L priser), samt

4.                  at der oprettes to anlægspuljer til uforudsigelige, anlægsrelaterede udgifter på ordinære anlæg (funktion 6.45.51.3). Henholdsvis en anlægspulje til uforudsigelige lønudgifter på 2,4 mio. kr. og en anlægspulje til projektrelaterede forundersøgelser på 1,5 mio. kr. i 2009, som finansieres via Teknik- og Miljøudvalgets rådighedsramme på ordinære anlæg (funktion 6.45.51.3) (2008 P/L priser).

Omplaceringen i 2009 foretages under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen vedtager budget 2009.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Det bemærkes endvidere, at nærværende sag er prioriteret i indstilling om Prioritering af anlægsudgifter i budget 2008 (BR 281/2008).

(Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top