Medlemsforslag om bedre parkering for sundhedspersonale
Medlemsforslag om bedre parkering for sundhedspersonale
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 11. juni 2008
BR 350/08
Medlemsforslag om bedre parkering for sundhedspersonale
Medlemsforslag om
bedre parkering for sundhedspersonale
Det foreslås,
1. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen med inddragelse af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen at udarbejde forslag til at skabe bedre parkeringsmuligheder for sundhedspersonale ved hjælp af bl.a. korttidsparkering tæt på kryds samt,
2. span>at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at fremsætte projektforslag samt forslag til finansiering til politisk beslutning senest den 1. september 2008.
(Stillet af Mogens Lønborg (C))
MEDLEMSFORSLAG
Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen med inddragelse af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen at udarbejde forslag til at skabe bedre parkeringsmuligheder for sundhedspersonale ved hjælp af bl.a. korttidsparkering tæt på kryds samt, 2. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at fremsætte projektforslag samt forslag til finansiering til politisk beslutning senest den 1. september 2008. (Stillet af Mogens Lønborg (C)) |
MOTIVERING
Hver dag har hjemmehjælpere og andet sundhedspersonale i København store problemer med at finde en parkeringsplads i forbindelse med et besøg hos en borger. Det drejer sig om besøg hos nogle af de svageste borgere i kommunen, og hjemmehjælperne oplever flere gange at bruge tid på at finde en parkeringsplads – tid som går fra borgerne. I flere tilfælde vælger medarbejderne i desperation at parkere ulovligt, og får på denne måde parkeringsafgifter.
Borgere og ansatte har henvendt sig til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med
ønske om, at vi løser dette problem. En medarbejder har foreslået, at det visse
steder bliver muligt at parkere inden for ti meter fra et kryds. Sådanne
"kvikparkeringspladser" kunne løse en del af problemerne og vil mange steder kunne
lade sig gøre uden at skabe store gener for den øvrige trafik.
Det forslås derfor, at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at komme med forslag til at skabe bedre parkeringsmuligheder for sundhedspersonalet, herunder bl.a. hjemmepleje og læger. Det er ønsket, at forvaltningen i særlig grad skal undersøge mulighederne for, at sundhedspersonale i København kan korttidsparkere tæt på kryds, uden at dette vil skabe store gener for den øvrige trafik.