Forespørgsel til Børne- og Ungdomsborgmesteren
Forespørgsel til Børne- og Ungdomsborgmesteren
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 11. juni 2008
BR 285/08
Forespørgsel til Børne- og Ungdomsborgmesteren
Forespørgsel til Børne- og
Ungdomsborgmesteren
Borgmesteren bedes redegøre for hvorledes han som øverst ansvarlig for
forvaltningen vil sikre at, udsatte børn med behov for specialstøtte, og deres
forældre får, hvad de har et lovligt krav på.
I besvarelsen bedes borgmesteren kommentere på det forhold, at mere
end 2/3 dele af de forældre der klager over kommunens afgørelse, får medhold.
(Stillet af Majbritt Mamsen (C2) og Finn Rudaizky (løsgænger) Dansk Folkeparti og Winnie Berndtson (løsgænger))
(Sagen udsattes i mødet den 15. maj 2008)
FORESPØRGSEL
Borgmesteren bedes redegøre for, hvorledes han som øverst ansvarlig for forvaltningen vil sikre, at udsatte børn med behov for specialstøtte og deres forældre får, hvad de har et lovligt krav på. I besvarelsen bedes borgmesteren kommentere på det forhold, at mere end 2/3 dele af de forældre, der klager over kommunens afgørelse, får medhold. (Stillet af Majbritt Mamsen (C2) og Finn Rudaizky (løsgænger) Dansk Folkeparti og Winnie Berndtson (løsgænger)) |
MOTIVERING
Forslagsstillerne vil gerne vide, hvordan borgmesteren
forholder sig til den seneste årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning, der viser, at
kommunen har danmarksrekord i klager og
underkendte afgørelser inden for specialundervisning - angiveligt får 85
procent af klagerne medhold, når de klager over kommunens afgørelse.
Forslagsstillerne er bekendt med, at mange kommuner i budgetmæssigt forstand er udfordrede. Men København skiller sig markant ud med sit ekstremt høje antal klager over manglende tildeling af støtte og specialundervisning til handicappede og udsatte elever.
København har blot 5,2 procent af Danmarks folkeskoleelever, men hele 27 procent af Danmarks klager i forbindelse med støtte til specialundervisning og tildeling af plads i specialklasse eller specialskole.
Forslagsstillerne finder det ganske uacceptabelt; især når det drejer sig om undervisning, som betyder så meget for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er beskæmmende, at det er nødvendigt i så mange tilfælde at skulle behandle ansøgningerne dobbelt, første gang ved afslaget og anden gang ved omgørelsen. De forældre til handicappede børn, som det går ud over, har rigeligt at kæmpe med til hverdag.
Det er en skandale, at kommunen reelt ikke omgående effektuerer klagenævnets afgørelser i alle tilfælde, og der er eksempler på forældre der har kæmpet i halvandet år med kommunen for at få det, klageinstansen gav dem ret til. Klagenævnets afgørelse er ikke vejledende, men rent faktisk afgørelse som forvaltningen er forpligtet til at følge.