Igangsættelse af midlertidige aktiviteter på DSB-arealet vest for Mjølnerparken
Igangsættelse af midlertidige aktiviteter på DSB-arealet vest for Mjølnerparken
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 11. juni 2008
BR 296/08
Igangsættelse af midlertidige aktiviteter på DSB-arealet vest for Mjølnerparken
Igangsættelse af midlertidige aktiviteter på DSB-arealet vest for Mjølnerparken
Indstilling om,
1.
at igangsætte
projektudvikling, anlæg og drift af midlertidige aktiviteter på DSB-arealet, og
at dette varetages af Nørrebrohallen og CPHmoves, som beskrevet i
indstillingen,
2.
at der gives en
anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. (2008 p/l) til Teknik- og Miljøudvalgets
bevilling, Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af
færdselsarealer), til indhegning af arealet og miljømæssig forundersøgelse af
dele af grunden,
3.
at der
tilvejebringes finansiering gennem overførsel af 0,3 mio. kr. i 2008 fra
Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.45.51.3
(Aktivitetspark på DSB-arealet), til Teknik og Miljøudvalgets bevilling,
Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer),
4.
at de afledte
udgifter til drift af området på årligt 0,125 mio. kr. (2008 p/l) i perioden
2008 til 2010 finansieres ved en omplacering af midler fra Puljen til renhold i
nye byområder. Der gives således en tillægsbevilling i 2008 på 0,125 mio. kr.
til Teknik og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær drift, funktion 2.28.20.1
(Grønne pladser og naturområder) med finansiering på Økonomiudvalgets
bevilling, Fælles driftspuljer, funktion 6.45.51.1 (Puljen til renhold i nye
byområder). I 2009 og 2010 gives Teknik- og Miljøforvaltningens bevilling,
Ordinær drift, et årligt rammeløft på 0,125 mio. kr. (2008 p/l) med modpostering
på Økonomiudvalgets bevilling, Fælles driftspuljer, samt
5.
at der til
midlertidige aktiviteter gives en anlægsbevilling på 4 mio. kr. (2008 p/l) til
Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.45.51.3
(Aktivitetspark på DSB-arealet) med dækning på samme konto. Midlerne fordeles
med 0,5 mio. kr. i 2008, 2,5 mio. kr. i 2009 og 1,0 mio. kr. i 2010 (alle
2008 p/l).
(Teknik-
og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Københavns Kommune har i
forbindelse med budget 2008 afsat 9 mio. kr. til realisering af en
aktivitetspark på DSB- arealet, herunder midlertidige aktiviteter. Der er behov
for en beslutning om en hurtig og lokalt forankret måde at udvikle, igangsætte
og drive disse midlertidige aktiviteter på arealet, indtil en permanent
aktivitetspark står færdig.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 1.
at igangsætte
projektudvikling, anlæg og drift af midlertidige aktiviteter på DSB-arealet,
og at dette varetages af Nørrebrohallen og CPHmoves, som beskrevet i
indstillingen, 2.
at der gives en
anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. (2008 p/l) til Teknik- og Miljøudvalgets
bevilling, Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af
færdsels
arealer), til indhegning af arealet og miljømæssig forundersøgelse af
dele af grunden, 3.
at der
tilvejebringes finansiering gennem overførsel af 0,3 mio. kr. i 2008 fra
Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.45.51.3
(Aktivitetspark på DSB-arealet), til Teknik og Miljøudvalgets bevilling,
Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer), 4.
at de afledte
udgifter til drift af området på årligt 0,125 mio. kr. (2008 p/l) i perioden
2008 til 2010 finansieres ved en omplacering af midler fra Puljen til renhold
i nye byområder. Der gives således en tillægsbevilling i 2008 på 0,125 mio.
kr. til Teknik og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær drift, funktion 2.28.20.1
(Grønne pladser og naturområder) med finansiering på Økonomiudvalgets
bevilling, Fælles driftspuljer, funktion 6.45.51.1 (Puljen til renhold i nye
byområder). I 2009 og 2010 gives Teknik- og Miljøforvaltningens bevilling,
Ordinær drift, et årligt rammeløft på 0,125 mio. kr. (2008 p/l) med
modpostering på Økonomiudvalgets bevilling, Fælles driftspuljer, samt 5.
at der til
midlertidige aktiviteter gives en anlægsbevilling på 4 mio. kr. (2008 p/l)
til Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning, anlæg, funktion
6.45.51.3 (Aktivitetspark på DSB-arealet) med dækning på samme konto.
Midlerne fordeles med 0,5 mio. kr. i 2008, 2,5 mio. kr. i 2009 og 1,0
mio. kr. i 2010 (alle 2008 p/l). (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget) |
Problemstilling
Københavns Kommune overtog
pr. 1. februar 2008 ¾ del af DSB-arealet vest for Mjølnerparken, svarende til
halvanden gange Rådhuspladsen. Heri indgik en aftale om udlejning af en del af
arealet til Mjølnerparken (se bilag 1).
Københavns Kommune har
indgået et partnerskab med Realdania om etablering af en aktivitetspark på DSB-arealet
(BR 7/05). Der er i alt afsat 15 mio. kr. hertil. Endvidere er der i budget
2008 afsat yderligere 9 mio. kr. til udvikling af kommunens del af DSB-arealet,
herunder midlertidige aktiviteter.
Der er gennem årene skabt
lokale forventninger til, at arealet vil blive et grønt og aktivt sted for
områdets borgere. Der er derfor behov for, at kvarterets brugere kan bruge
arealet til forskellige aktiviteter, inden den permanente park er anlagt.
En forureningsanalyse
foretaget af Dansk Miljørådgivning påpeger, at det er nødvendigt at foretage en
klargøring af de ubefæstede dele af arealet, og disse skal hegnes, indtil
klargøring er fuldført.
Løsning
Det anbefales, at der
allerede i sommeren 2008 igangsættes aktivitetstilbud for hurtigt at gøre
projektet synligt. Disse aktiviteter skal kunne forenes med grundens nuværende
beskaffenhed, og vil derfor som udgangspunkt finde sted på det befæstede areal,
herunder den del, som pt. er udlejet til Mjølnerparken. Delområdet er vist som
fase 1 på vedlagte kort (bilag 1). I det videre arbejde skal lejeaftalen
drøftes i en dialog med Mjølnerparken med henblik på at afklare det videre
forløb.
De midlertidige aktiviteter
skal finde sted, frem til den permanente park anlægges. Der lægges vægt på, at
erfaringer fra de midlertidige aktiviteter bruges i udarbejdelsen af
helhedsplan for arealet og udvikling af den permanente aktivitetspark. Der
lægges derfor i øvrigt vægt på, at de midlertidige aktiviteter ses i sammenhæng
med det etablerede partnerskab med Realdania, hvilket sikres gennem projektets
forankring i Økonomiforvaltningen. Det er vigtigt, at der er lokalt ejerskab
til aktiviteterne.
For at sikre dette anbefales
det, at de midlertidige aktiviteter igangsættes på baggrund af vedlagte
samarbejdsaftale mellem Nørrebrohallen, Økonomiforvaltningen og Danmarks
Idrætsforbund i regi af Copenhagen Moves, som er et samarbejde, forbundet har
med Københavns Kommune. (bilag 2).
Der forventes nedsat en lokal
sammensat styregruppe for projektet, som i samarbejde med Nørrebrohallen og
Danmarks Idrætsforbund/ CPHmoves skal sikre det lokale ejerskab. CPHmoves
arbejder med idræt og bevægelse i København i samarbejde med en række lokale
idrætsforeninger og har fokus på integration, som vurderes som værdifuldt for
indsatsen. Da der lægges vægt på, at de midlertidige aktiviteter skal have et
så bredt sigte som muligt, skal det idrætsmæssige fokus på sigt tilstræbes
suppleret med kulturelle aktiviteter.
Følgende faser for
midlertidige aktiviteter og klargøring af arealet anbefales –
Faserne er vist på bilag 1:
Fase 1: Midlertidige
aktiviteter på det befæstede areal fra sommer 2008, i
ndhegning af den øvrige
grund og miljømæssig forundersøgelse.
Fase 2: Forventet
indstilling til godkendelse i TMU, ØU og BR efter sommerferien 2008 vedr.
klargøring af denne yderligere del af grunden til midlertidige aktiviteter. Det
tilstræbes at klargøre grunden til igangsættelse af midlertidige aktiviteter i
2009. Dog kan forureningens omfang medføre, at klargøring må udskydes.
Fase 3: Klargøring
af denne del af arealet er endnu ikke tidsfastsat.
Økonomi
Der er i budget 2008 afsat 9
mio. kr. til udvikling, anlæg og midlertidige aktiviteter på kommunens areal
(Økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.45.51.3). Der er afsat 3 mio. kr. i
2008, 4 mio. kr. i 2009 og 2 mio. kr. i 2010. Heraf foreslås 4 mio. kr.
benyttet til midlertidige aktiviteter på DSB-arealet, fordelt som vist
nedenfor.
Det foreslås, at 1 mio. kr.
heraf øremærkes til mulig udvikling af kulturelle aktiviteter for at sikre, at
de midlertidige aktiviteter også får et kulturelt fokus.
Det foreslås endvidere, at
der anvendes 0,25 mio. kr. til indhegning af grunden og 0,05 mio. kr. til
miljømæssig forundersøgelse af dele af arealet i 2008. Midlerne overføres fra
Økonomiforvaltningens budget til Teknik- og Miljøudvalget som en
anlægsbevilling. Det samlede udgiftsbehov til rensning for forurening er
fortsat ikke kortlagt, og er derfor ikke indeholdt i budgettet.
Mio. kr. |
Budgetaftale 2008 |
Heraf midlertidige
aktiviteter |
Heraf anlæg og udvikling |
Revideret budget |
2008 |
3 |
0,5 |
0,3 |
0,8 |
2009 |
4 |
2,5 |
3,7 |
6,2 |
2010 |
2 |
1 |
1 |
2 |
Bevilling i alt |
9 |
4 |
5 |
9 |
Der skal overføres 2,2 mio.
kr. fra budget 2008 til budget 2009, jf. ovenstående skema.
De midlertidige afledte
driftsudgifter i 2008 på 125.000 kr. til drift af arealet, indtil den
permanente park er færdiganlagt, afholdes af Puljen til renhold i nye byområder på
Økonomiudvalgets bevilling Fælles driftspuljer, funktion 6.45.51.1. Puljen
blev netop oprettet med henblik på at sikre, at
niveauet for renhold og vedligehold opretholdes i takt med at byen udvides og
omlægges. Da puljen forventes nedlagt med vedtagelse af budget 2009, vil
driftsudgiften fra 2009 afholdes over den ordinære drift.
Da den midlertidige drift
herefter løses indenfor den eksisterende driftsramme, skal udgifterne
fremskaffes ved besparelser på andre driftsopgaver i parker og grønne områder
på Nørrebro. Det eneste store parkområde der kan tåle en nedsættelse af
kvaliteten i driften er Nørrebroparken. En besparelse på 125.000 kr. er ca. ⅓
af renholdelsesudgifterne i Nørrebroparken. Det betyder, at kvaliteten i
renholdelse går fra 3 ugentlige affaldsindsamlinger til kun 2 ugentlige
affaldsindsamlinger. Da affaldsmængden er den samme uanset antal indsamlinger,
vil det syne af der kommer ca. 50 % mere affald i Nørrebroparken.
Borgertilfredsheden må forventes at blive lavere med mere synligt affald i
parken. Udvalgene vil senere få forelagt indstilling med redegørelse for de
driftsøkonomiske konsekvenser for anlæg af en permanent park.
Økonomiudvalget har på sit møde den 11.
marts 2008 (ØU107/2008) besluttet, at der skal ske en prioritering af
anlægsaktiviteterne i 2008. Baggrunden for denne beslutning er, at det
fremgår af finanslovsaftalen, at der vil ske en individuel sanktion over for
kommunerne, hvis de overskrider det budgetterede bruttoanlægsudgiftsniveau for
2008.
Da Københavns Kommune har
overførelser på anlægsområdet fra 2007 til 2008 på ca. 1,4 mia. kr., skal
der ske en prioritering af kommunens samlede anlægsaktiviteter, hvis kommunen
skal sikre overholdelse af anlægsbudgettet for 2008. Denne prioritering vil
ske på Borgerrepræsentationens møde 15. maj 2008. Der må således
tages forbehold for resultatet af denne prioritering.
Videre proces
Under forudsætning af at
denne indstilling tiltrædes af Borgerrepræsentationen d. 11. juni 2008, kan de
dele af DSB-arealet, der grundet forurening ikke kan gives offentlig adgang
til, indhegnes. Danmarks Idrætsforbund/CPHmoves og Nørrebrohallen kan herefter
igangsætte midlertidige aktiviteter på en del af DSB-arealet i sommeren 2008.
Bilag
-
Oversigt over
politisk behandling
-
Notat vedrørende
ændringsforslag til indstilling om midlertidige aktiviteter på DSB-areal
1.
Kort over
DSB-arealet og delområder
2.
Udkast til
samarbejdsaftale mellem Økonomiforvaltningen, Danmarks Idrætsforbund i regi af
CPHmoves og Nørrebrohallens ledelse om udvikling og anlæg af midlertidige
aktiviteter på DSB-arealet.
Claus Juhl Hjalte Aaberg