Mødedato: 11.06.2003, kl. 16:00

Orientering om Udmøntning af Regeringens pulje til meraktivitet i 2002

Orientering om Udmøntning af Regeringens pulje til meraktivitet i 2002

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 11. juni 2003

 

 

BR 251/03

Orientering om Udmøntning af Regeringens pulje til meraktivitet i 2002

Orientering om Udmøntning af Regeringens pulje til meraktivitet i 2002

 

 

Indstilling om, at orienteringen om udmøntningen af regeringens pulje på 1,5 mia kr. til meraktivitet i 2002 tages til efterretning, samt at Sundhedsforvaltningen anmodes om retmæssigt og i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning af 14. november 2002 at kontere indtægten fra H:S på 11,7 mill. kr. på det lovbundne udgiftsområde, således at indtægten ikke tilfalder Økonomiforvaltningen.

                                                                 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at orienteringen tages til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 24. april 2003

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Borgerrepræsentationen anmoder Sundhedsforvaltningen om retmæssigt og i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning af 14. november 2002 at kontere indtægten fra H:S på 11,7 mill. kr. på det lovbundne udgiftsområde, således at indtægten ikke tilfalder Økonomiforvaltningen.

 

Økonomiudvalget har derudover ingen bemærkninger til at nærværende indstilling søges gennemført.

 

Vedlagt notat fra Økonomiforvaltningen

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. maj 2003

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Regeringen har på finansloven for 2002 afsat 1,5 mia. kr. til finansiering af meraktivitet i sygeshusvæsenet. Der blev samtidig  åbnet mulighed for at privatpraktiserende speciallæger kan varetage en del af meraktiviteten.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget har senest på mødet den 24. oktober 2002 (SOU 232/2002) behandlet sagen.

 

En opgørelse over status i forhold til baseline, for 2002 viser, at den samlede aktivitet i speciallægepraksis og på hospitaler i 2002 var på ca. 172 mio. kr. Det vil sige en overskridelse af den samlede ramme for tildeling af midler fra den statslige pulje til finansiering af meraktivitet i sygeshusvæsenet.

 

Ifølge den aftalte model for  samarbejde og afregning mellem H:S og Københavns og Frederiksberg kommuner, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt, skal H:S kompensere Københavns Kommune for udgifterne til de aktiviteter i speciallægepraksis, som ligger over baseline.

 

Når aktiviteten i speciallægepraksis i hele 2002 sammenholdes med baseline fås en meraktivitet på 11,7 mio. kr. på sygesikringsområdet i Københavns Kommune.

 

Dette betyder at Københavns Kommune skal have tilført 11,7 mio. kr. fra H:S. Merudgifterne, som følge af meraktiviteten, blev taget fra det lovbundne område på sygesikringsområdet,  og de 11,7 mio. kr. tilfalder Økonomiforvaltningen. 

 

H:S forventer ikke at have midler til at igangsætte meraktivitetsprojekter i 2003. Sundhedsforvaltningen vurderer derfor, at det ikke er sandsynligt, at der vil blive afviklet et meraktivitetsprojekt med deltagelse af praktiserende speciallæger i 2003.

 

Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Regeringen havde på finansloven for 2002 afsat 1,5 mia. kr. til finansiering af meraktivitet i sygeshusvæsenet. Der blev samtidig  åbnet mulighed for at privatpraktiserende speciallæger kan varetage en del af meraktiviteten.

 

Sundhedsforvaltningen og Samarbejdsudvalget på Speciallægeområdet udarbejdede en fælles kontrakt mellem de speciallæger, der ønskede at deltage i meraktivitetsprojektet og Sundhedsforvaltningen. Der var 42 speciallæger der underskrev kontrakten.

 

De relevante afdelinger i H:S har opgjort, hvilke operationer/undersøgelser de havde patienter på ventelister, hvis behandling var velegnede til at udføre i speciallægepraksis, frem for på hospital. H:S vurderede, at i alt ca. 380 af de undersøgelser/operationer man havde på venteliste, var velegnede til at udlægge til speciallægepraksis. Det er ikke opgjort, hvor mange patienter der blev henvist fra hospitalerne til speciallægepraksis.  

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede, at det i relation til meraktivitetspuljen skulle være muligt at nedbringe de ventelister, som de enkelte speciallæger har i deres praksis. Dette gjaldt naturligvis kun for de ydelser, der er med i baseline.

 

For at give speciallægerne incitament til meraktivitet, blev der via kontrakten indgået aftale om, at meraktiviteten i den enkelte praksis blev honoreret med specielle takster der var højere end de sædvanlige sygesikringstakster. Disse takster var analoge til de såkaldte forløbstakster, som sundhedsstyrelsen anvendte ved fastsættelsen af værdien af de enkelte ydelser, når baseline blev beregnet.

 

Med henblik på at sikre at de højere takster kun blev udbetalt til de læger der bidrog til meraktiviteten, blev der udarbejdet individuelle baselines for de deltagende speciallæger. Først når den enkelte læge havde produceret et antal ydelser svarende til den forventede produktion(dvs. nåede baseline), fik lægen mulighed for at afregne til forløbstaksterne, der var højere end det sædvanlige sygesikringshonorar.

 

Den samlede meraktivitet i speciallægepraksis og på hospitaler i H:S området var i 2002 på ca. 172  mio. kr. Det er en overskridelse af den samlede ramme for tildeling af midler fra den statslige pulje til finansiering af meraktivitet. Ifølge den aftalte model for samarbejde og afregning mellem H:S og Københavns og Frederiksberg kommuner, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt, skal H:S kompensere Københavns Kommune for udgifterne til de aktiviteter i speciallægepraksis, som ligger over baseline.

 

Når aktiviteten i speciallægepraksis i hele 2002 sammenholdes med baseline, der er et mål for den krævede aktivitet, fås en meraktivitet på 11,7 mio. kr. på sygesikringsområdet i Københavns Kommune. Dette betyder at Københavns Kommune skal have tilført 11,7 mio. kr. fra H:S. Da merudgifterne som følge af meraktiviteten blev taget fra det lovbundne område på sygesikringsområdet, vil de 11,7 mio. kr. tilfalde Økonomiforvaltningen. 

 

 

H:S har oplyst, at man har modtaget statsrefusionen, og det forventes derefter at refusionen snarest overføres til de to kommuner.

 

Det er aftalt, at refusionen fordeles mellem de to kommuner med samme beløb som kommunen er over baseline. Dvs. at Københavns Kommune modtager 11,7 mio. kr. Det er praksisområdet, der via de lovbundne udgifter på speciallægeområdet har afholdt udgifterne som følge af meraktiviteten. Størsteparten af disse udgifter blev afholdt i regnskabsåret 2002, men der kan imødeses beskedne udgifter i 2003, p.g.a. den manglende refusion til visse speciallæger, der ikke har fået udbetalt den højere forløbstakst for nogle af de ydelser de har produceret i 2002.

 

Der er i 2003 afsat en pulje på 455 mio. kr. på landsplan til finansiering af meraktivitet i sundhedsvæsenet, heraf udgør den samlede pulje til H:S og sygesikringen 48,6 mio. kr. Københavns og Frederiksberg Kommuner har igangværende drøftelser med H:S om mulighederne for en videreførelse af meraktivitetsprojektet i 2003. Da H:S ikke forventer at have midler til at igangsætte meraktivitetsprojekter, vurderer Sundhedsforvaltningen, at det ikke på nuværende tidspunkt er sandsynligt, at der vil blive afviklet et meraktivitetsprojekt med deltagelse af praktiserende speciallæger i 2003.

 

 

MILJØVURDERING

Der er ingen miljømæssige konsekvenser af indstillingen.

 

ØKONOMI

Økonomiforvaltningen tilføres 11,7 mio. kr. fra H:S, som refusion for de afholdte udgifter i forbindelse med meraktiviteten i speciallægesektoren i 2002.

 

Sundhedsforvaltningen forventer relativt beskedne udgifter i 2003, p.g.a. manglende refusion til visse speciallæger. Udgiften forvente afholdt inden for Sundhedsforvaltningens budget.

 

HØRING

Ingen

 

 

 

BILAG

Sundhedsstyrelsens beregning af aktiviteten i speciallægepraksis i Københavns og Frederiksberg Kommuner

 

 

Ib Haurum                                                                    

                                                                                       /Karis Hagild.

                                                                

 


Til top