Mødedato: 11.05.2000, kl. 17:30

Forslag fra Lars Hutters om garantier for, at velfærdssamfundet også skal omfatte de ældre samt forslag om kapitalbevilling til dækning af underskuddet i Sundhedsforvaltningen

Forslag fra Lars Hutters om garantier for, at velfærdssamfundet også skal omfatte de ældre samt forslag om kapitalbevilling til dækning af underskuddet i Sundhedsforvaltningen

Borgerrepræsentationen

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 11. maj 2000

Nr. 9 BR 184/2000. Forslag fra Lars Hutters om garantier for, at velfærdssamfundet også skal omfatte de ældre samt forslag om kapitalbevilling til dækning af underskuddet i Sundhedsforvaltningen

Indstilling om, Borgerrepræsentationen giver garantier for, at velfærdssamfundet også skal omfatte de ældre, herunder retten til at komme på plejehjem og få hjemmehjælp.

Det indstilles til Borgerrepræsentationen at give en kapitalbevilling til dækning af underskuddet i Sundhedsforvaltningen.

Samtidig påtager de politiske partier i Borgerrepræsentationen sig det politiske ansvar for underskuddet i Sundhedsforvaltningen, idet Borgerrepræsentationen har vedtaget et for lille budget til dækning af de ældre københavneres behov for plejehjem.

(Økonomiudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

 

Sagen blev behandlet under ét med sag 183/2000.

 

Forslaget blev forkastet med 30 stemmer imod 12.

For stemte: F, O og L.

Imod stemte: A, V, C, B og D.

Undlod at stemme: Ø.

Bente Møller (Ø) ønskede i henhold til Forretningsordenens § 14, stk. 2, følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen: "Enhedslisten undlod at stemme til forslaget, da man ikke kan give en bevilling uden beløbsangivelse, og da Enhedslisten ikke føler et medansvar for de knappe økonomiske resourcer i Sundheds- og Omsorgsudvalget."

 

 

 

=============================================================

 

Til top