Mødedato: 11.05.2000, kl. 17:30

Udtalelse til Indenrigsministeriet i anledning af borgerrepræsentanterne Lars Hutters og Wallait Khans klage til Indenrigsministeriet over Københavns Kommunes beslutning af 28. oktober 1999 om en udtalelse til H:S.

Udtalelse til Indenrigsministeriet i anledning af borgerrepræsentanterne Lars Hutters og Wallait Khans klage til Indenrigsministeriet over Københavns Kommunes beslutning af 28. oktober 1999 om en udtalelse til H:S.

Borgerrepræsentationen

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 11. maj 2000

Nr. 6 BR 177/2000. Udtalelse til Indenrigsministeriet i anledning af borgerrepræsentanterne Lars Hutters og Wallait Khans klage til Indenrigsministeriet over Københavns Kommunes beslutning af 28. oktober 1999 om en udtalelse til H:S.

Indstilling om, at det som bilag vedlagte udkast til udtalelse i anledning af en klage fra Lars Hutters (MB) og Wallait Khan (MB) over Borgerrepræsentationens beslutning af 28. oktober 1999 om en udtalelse til Hovedstadens Sygehusfællesskab vedrørende en redegørelse om specialeplanlægningen mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns Amtskommune fremsendes til Indenrigsministeriet.

(Økonomiudvalget)

 

 

Bente Møller (Ø) stillede følgende ændringsforslag (tilføjelse til det afsnit på side 10 i det som bilag til indstillingen fra Økonomiudvalget vedlagte udkast til svarskrivelse til Indenrigsministeriet, der begynder med "De sundhedsmæssige aspekter……"):

"Klagen drejer sig endvidere ikke om det, der er Økonomiudvalgets område, men om at det set fra en sundhedspolitisk synsvinkel, efter klagernes mening, er uforsvarligt at flytte en del af Rigshospitalets lungemedicinske afdeling til amtssygehuset i Gentofte. Denne flytning betragter klagerne som værende en nedprioritering."

Ændringsforslaget blev godkendt med 37 stemmer imod 13.

For stemte: A, V med undtagelse af 1 medlem (Wallait Khan), Ø, C, B, L og D.

Imod stemte: 1 medlem af V (Wallait Khan), F og O.

Indstillingen blev herefter godkendt med 40 stemmer imod 7.

For stemte: A, V, Ø, F med undtagelse af 1 medlem (Hellen Hedemann), C, B og D.

Imod stemte: 1 medlem af F (Hellen Hedemann), O og L.

 

Lars Hutters (L) ønskede i henhold til Forretningsordenens § 14, stk. 2, følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen og medsendt – tillige med referatet af Borgerrepræsentationens forhandlinger vedrørende denne sag - kommunens svar til Indenrigsministeriet:

"SOL kan ikke godkende svaret til Indenrigsministeriet. En ændring af sygehusplanen er en del af kommunens planlægning, jf. styrelsesloven, § 18, stk. 2 og stk. 4, samt Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 4. Overborgmesteren skal derfor forelægge ændringer af sygehusplanen for Økonomiudvalget. Dette skal forelægges i svaret til Indenrigsministeriet."

 

 

 

=============================================================

 

Til top