Mødedato: 11.05.2000, kl. 17:30

Flytning af daginstitutionerne på "Ny Tøjhusgrunden"

Flytning af daginstitutionerne på "Ny Tøjhusgrunden"

Borgerrepræsentationen

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 11. maj 2000

Nr. 36 BR 181/2000. Flytning af daginstitutionerne på "Ny Tøjhusgrunden"

Indstilling om, at vuggestuen Thorshavnsgade 23 A flyttes til "Moskégrunden" (Njalsgade 101), at den integrerede institution Thorshavnsgade 23 B ("Thorshave") nedlægges samtidigt med, at fritidshjemdelen overføres til en ny institution i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, og at børnehavebørnene tilbydes plads i Altankassen eller andre institutioner i bydelen. Den nye institution i Uddannelses- og Ungdomsudvalget etableres som en fritidsordning (KKFO) ved brug af de nuværende bygninger fra Thorshave, der flyttes til en placering ved Skolen på Islands Brygge, at de 44 fritidshjemspladser i "Altankassen" (Amagerfælledvej 53) tages i brug af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at der gives indtægtsbevilling i forbindelse med at det statslige ejendomsselskab Freja yder tilskud til flytningen af vuggestuen Thorshavnsgade 23 A til "Moskégrunden", i alt 2 mill. kr., samt at der gives kapita lbevilling til flytning af vuggestuen Thorshavnsgade 23 A til "Moskégrunden" på i alt 3,0 mill kr.

(Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

 

 

 

Sagen blev behandlet under ét med sag 203/2000.

 

Hellen Hedemann (F) stillede følgende ændringsforslag: "Thorshave videreføres som integreret institution på arealerne beliggende syd for Islands Brygges Skole, idet det absolut er en fordel i forhold til indskolingsforløbet."

Ændringsforslaget blev forkastet med 39 stemmer imod 7.

For stemte: F og L.

Imod stemte: A, V, Ø, O, C og B.

 

På begæring af Hellen Hedemann (F) foretoges delt afstemning over de af Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i fællesmødet den 15. marts 2000 trufne beslutninger.

Beslutningen om "at vuggestuen Thorshave 23 A flyttes til "Moskégrunden" (Njalsgade 101)" blev godkendt med 45 stemmer imod 0.

For stemte: A, V, Ø, F, O, C, B og L.

Beslutningen om "at den integrerede institution Thorshavnsgade 23 B ("Thorshave") nedlægges samtidig med, at fritidshjemsdelen overføres til en ny institution i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen" blev godkendt med 32 stemmer imod 7.

For stemte: A, V, O, C og B.

Imod stemte: F og L.

Undlod at stemme: Ø.

Per Bregengaard (Ø) ønskede i henhold til Forretningsordenens § 14, stk. 2, følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen: "Enhedslisten undlod at stemme, da institutionen genoprettes i næste sag."

Beslutningen om "at der placeres 2 fritidshjemsgrupper med elever fra Amager Fælled Skole og Peder Lykke Skolen i Altankassen. Fritidshjemsgrupperne knyttes til Amager Fælled Skole" blev godkendt med 46 stemmer imod 0.

For stemte: A, V, Ø, F, O, C, B og L.

Beslutningen om "at Thorshave – bygningerne flyttes til en placering umiddelbart syd for Skolen på Islands Brygge" blev godkendt med 50 stemmer imod 0.

For stemte: A, V, Ø, F, O, C, B, L og D.

Beslutningen om "at de nuværende børnehavebørn forbliver i institutionen, hvis de ønsker det" blev godkendt med 50 stemmer imod 0.

For stemte: A, V, Ø, F, O, C, B, L og D.

Beslutningen om "at der gives indtægtsbevilling i forbindelse med, at det statslige ejendomsselskab Freja yder tilskud til flytningen af vuggestuen Thorshavnsgade 23 A til "Moskégrunden", i alt 2,0 mill. kr." blev godkendt med 50 stemmer imod 0.

For stemte A, V, Ø, F, O, C, B, L og D.

Beslutningen om "at der gives kapitalbevilling til flytning af vuggestuen Thorshavnsgade 23 A til "Moskégrunden" på i alt 5,0 mill. kr." blev godkendt med 50 stemmer imod 0.

For stemte: A, V, Ø, F, O, C, B, L og D.

 

Hermed var indstillingen godkendt i sin helhed.

 

=============================================================

 

Til top