Kommunal sikkerhedsstillelse for privat låntagning til påbudte eller anbefalede vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder udført på private fællesveje
Kommunal sikkerhedsstillelse for privat låntagning til påbudte eller anbefalede vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder udført på private fællesveje
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 11. maj 2000
Nr. 25 BR 159/2000. Kommunal sikkerhedsstillelse for privat låntagning til påbudte eller anbefalede vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder udført på private fællesveje
Indstilling om, at vilkårene i indstillingens bilag, A, om kommunal lånegaranti mod ejendomspant anvendes samt om, at Borgerrepræsentationen indtil videre bemyndiger administrerende direktør Jens Jacobsen, Bygge- og Teknikforvaltningen, til i forening med overborgmesteren (eller en af næstformændene) at medunderskrive dokumenter vedrørende påtagelse af garantiforpligtigelser i forbindelse med privat låntagning til påbudte eller anbefalede vedligeholdelses- og istandsættelses-arbejder udført som samlede arbejder på private fællesveje. Det forudsættes, at udgifter til administrative meromkostninger som følge af ordningen afholdes inden for Bygge- og Teknikudvalgets ramme samt at garantistillelsen ikke medfører en økonomisk belastning af kommunens økonomi. Det forudsættes tillige, at Vej og Park selv opgør summen af alle oprindelige garantier overfor private, og indberetter denne til brug i kommunens samlede årsregnskab. Garantierne foreslås opgjort som summen af den oprindelige hovedstol på lånene, hvorefter den først nedskrives når de enkle lån er fuldt indfriet.
(Bygge- og Teknikudvalget)
Indstillingen blev godkendt.
=============================================================