Forslag til beslutning om at forsøget med trafikomlægning på Indre Vesterbro bringes til ophør, stillet af A. Benhaddou, D.
Forslag til beslutning om at forsøget med trafikomlægning på Indre Vesterbro bringes til ophør, stillet af A. Benhaddou, D.
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 11. maj 2000
BR 186/2000
Forslag til beslutning om at forsøget med trafikomlægning på Indre Vesterbro bringes til ophør, stillet af A. Benhaddou, D.
"Borgerrepræsentationen beslutter, at forsøget med trafikomlægning på Indre Vesterbro bringes til ophør snarest muligt."
INDSTILLING
Borgerrepræsentant A. Benhaddou, D, vil stille følgende forslag til beslutning:
"Borgerrepræsentationen beslutter at forsøget med trafikomlægning på Indre Vesterbro bringes til ophør snarest muligt."
Motivation:
Borgerpræsentationen besluttede den 16. marts 2000 i overensstemmelse med Trafikmodel 3 i Kvarterplan at indføre forsøg med trafikomlægning på Indre Vesterbro
I den korte tid hvor trafikomlægningerne har fungeret, har mange køretøjer haft store trafikale vanskeligheder på Sønder Boulevard for såvel offentlige som private køretøjer. Desuden har erhvervskøretøjerne med ærinde i Kødbyen også oplevet store problemer med at færdes i området.
- Trafikomlægningerne bar betydet, at mange køretøjer – på grund af den omvej de skal køre – er nødt til at brænde mere brændstof af i atmosfæren.
- Flere beboere har klaget over, at trafikomlægningerne har medført flere gener for dem og at de har en fornemmelse af at der kommet mere trafik i området, hvilket igen hænger sammen med at køretøjerne må køre en lang omvej for at nå frem til deres mål.
Man kan således konstatere, at ingen af hovedargumenterne for indførelsen af trafikomlægningerne omkring Sønder Boulevard - nemlig miljø- og beboerhensyn - har haft den forventede effekt . Det er tværtimod min opfattelse, at trafikomlægningerne har haft den modsatte effekt.
I henhold til § 11, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen.