Kommunal anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme, der modtager støtte til bygningsfornyelse
Kommunal anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme, der modtager støtte til bygningsfornyelse
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 11. maj 2000
BR 113/2000
Kommunal anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme, der modtager støtte til bygningsfornyelse
Iværksættelse af byfornyelseslovens bestemmelser om kommunal anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme, der modtager støtte til bygningsfornyelse
Indstilling om, at Bygge- og Teknikforvaltningen iværksætter byfornyelseslovens bestemmelser om kommunal anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme, der modtager støtte til bygningsfornyelse, at de anviste lejligheder indtil videre anvendes til løsning af genhusningsbehovet samt om, at de af Bygge- og Teknikforvaltningen skønnede udgifter til administration af ordningen og annoncering forudsættes afholdt inden for Bygge- og Teknikudvalgets ramme.
(Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Bygge- og Teknikforvaltningen iværksætter byfornyelseslovens bestemmelser om kommunal anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme, der modtager støtte til bygningsfornyelse
at de anviste lejligheder indtil videre anvendes til løsning af genhusningsbehovet
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2000
Anbefalet
Tine Peters (V) og Ole Hentzen (C) tog forbehold
ØKOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget
har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den
foreliggende form, idet de af Bygge- og Teknikforvaltningen skønnede udgifter
til administration af ordningen og annoncering forudsættes afholdt inden for
Bygge- og Teknikudvalgets ramme."
Økonomiudvalgets beslutning den 28. marts 2000
Anbefales.
Søren Pind og H. Thustrup Hansen videreførte Venstres og Det Konservative Folkeparti´s forbehold fra Bygge- og Teknikudvalget; Peter Skaarup tilsluttede sig forbeholdet.
RESUME
Meddelelse af tilsagn om støtte til bygningsfornyelse efter den nye byfornyelseslov, som trådte kraft dem 1. januar 1998, er nu ved at være aktuel. Under hensyn til de offentlige tilskud, der ydes i den forbindelse, finder forvaltningen det rimeligt, at der træffes beslutning om iværksættelse af en ny bestemmelse i lovens § 146, stk. 3, om kommunal anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme, der modtager støtte til bygningsfornyelse.
Iværksættelse af anvisningsretten efter § 146, stk. 3, forudsætter Borgerrepræsentationens godkendelse, og ifølge bestemmelserne i byfornyelseslovens § 147 skal beslutningen annonceres i Statstidende og på den for kommunen sædvanlige måde med en frist på 3 måneder.
På denne baggrund og henset til det akutte genhusningsbehov, indstilles det, at udvalget anbefaler Borgerrepræsentationen at træffe beslutning om iværksættelse af anvisningsordningen efter byfornyelseslovens § 146, stk. 3, og at ordningen administreres af Bygge- og Teknikforvaltningen, således at de anviste lejligheder indtil videre anvendes til løsning af genhusningsbehovet.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Det er nu ved at blive aktuelt at meddele tilsagn om støtte til de
bygningsfornyelsesbeslutninger, der er truffet efter den nye byfornyelseslove,
som trådte i kraft den 1. Januar 1998. Under hensyn til de tilskud, der ydes i
den forbindelse, finder forvaltningen det rimeligt at iværksætte en ny
bestemmelse i byfornyelsesloven om kommunal anvisningsret til hver 4. ledige
lejlighed, der modtager offentlig støtte til bygningsfornyelse.
Ifølge byfornyelseslovens § 146, stk. 3, kan kommunen træffe bestemmelse om, at sålænge ejere af private udlejningsejendomme modtager støtte til bygningsfornyelse efter kap. 3, skal de stille hver 4. ledige lejlighed til rådighed for kommunen til løsning af påtrængende boligsociale problemer.
Iværksættelse af anvisningsordningen efter § 146, stk. 3, forudsætter Borgerrepræsentationens godkendelse.
Efter en frist på 3. måneder fra, at beslutningen er annonceret i Statstidende og på den for kommunen sædvanlige måde, træder ordningen i kraft. Det betyder, at kommunen herefter ved meddelelse af tilsagn om støtte til bygningsfornyelse, hvorom der truffet beslutning efter 1. januar 1998, kan stille krav om anvisning af hver 4. ledige lejlighed til løsning af boligsociale problemer.
Ordningen admini streres efter reglerne i byfornyelseslovens § 147, hvorefter det påhviler ejeren at anmelde hver 4. ledige lejlighed til kommunen senest 2 uger efter, at opsigelsen er sket, eller efter at udlejeren er blevet bekendt med, at lejligheden er eller vil blive ledig. Samtidig er det fastsat, at kommunen senest 2 uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt, skal meddele udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet til kommunal anvisning. Såfremt kommunen ikke inden da har givet meddelelse om kommunal anvisning, er udlejeren frit stillet. Eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningen skal afholdes af kommunen.
Den praktiske administration af ordningen forudsættes varetaget af Bygge- og Teknikforvaltningen i samarbejde med byfornyelsesselskaberne, således at de lejligheder, som stilles til rådighed for kommunen, indtil videre øremærkes til genhusning i forbindelse med byfornyelsen. Ordningen kan således være med til at løse det akutte genhusningsbehov, ligesom kommunen herved sikres adgang til tidssvarende boliger – typisk i byfornyelsesområderne, hvor genhusningsbehovet er størst.
I den forbindelse kan det oplyses, at man fra By- og Boligministeriet ved tidligere forhandlinger om løsning af genhusningsbehovet, har tilkendegivet, at genhusning betragtes som boligsocial anvisning.
Med henvisning til ovenstående indstilles det til udvalget at anbefale Borgerrepræsentationen at tiltræde, at forvaltningen iværksætter anvisningsordningen efter § 146, stk. 3, at anvisningsordningen administreres af Bygge- og Teknikforvaltningen i samarbejde med byfornyelsesselskaberne, samt at de anviste lejligheder indtil videre anvendes til løsning af det akutte genhusningsbehov.
Økonomi
Ordningen
forudsættes administreret uden merudgifter af betydning til byfornyelsesselskaberne.
Annonceudgifterne skønnes at blive under 50.000 kr.
/Knud E. Rasmussen