Råden over vejareal

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 11. maj 2000

BR 156/2000

Råden over vejareal

Råden over vejareal - besvarelse af revisionsprotokollat og evaluering. (Bygge- og Teknikudvalget)

Indstilling om, at evalueringen af afgiftskataloget tages til efterretning, at afgiftskatalogets implementering fortsætter i år 2000, at der på Revisionsdirektoratets opfordring rettes henvendelse til Trafikministeriet for at få direkte lovhjemmel for opkrævning af afgifter for særråden over offentligt vejareal, som tilfældet var under Københavns Byggelov, samt at det forudsættes, at anvendelsen af merprovenuet finder sted som besluttet af Borgerrepræsentationen den 4. marts 1999. Såfremt den faktiske indtjening på afgifter for råden over vejareal i større omfang afviger fra det oprindeligt kalkulerede, skal anvendelsen af merprovenuet revurderes.

(Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at udkast til besvarelse af revisionsprotokollat nr. 1/1999 vedrørende Vej & Park, afgifter for råden over vejareal m.m. i Københavns Kommune, sendes til Revisionsdirektoratet

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at evalueringen af afgiftskataloget tages til efterretning

at afgiftskatalogets implementering fortsætter i år 2000

at der på Revisionsdirektoratets opfordring rettes henvendelse til Trafikm inisteriet for at få direkte lovhjemmel for opkrævning af afgifter for særråden over offentligt vejareal, som tilfældet var under Københavns Byggelov

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 22. marts 2000

1. "at" blev godkendt

2., 3. og 4. "at" blev anbefalet

Tine Peters (V) og Søren Pind (V) tog forbehold for 3. "at", afgiftskatalogets fortsatte implementering i 2000, og afgav følgende bemærkning:

"Venstre kan stadig ikke støtte afgiftskataloget med henblik på udvidelsen af områderne og afgiftsstigningerne og slet ikke set i lyset af revisionsprotokollatet".

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at anvendelsen af merprovenuet finder sted som besluttet af Borgerrepræsentationen den 4. marts 1999. Såfremt den faktiske indtjening på afgifter for råden over vejareal i større omfang afviger fra det oprindeligt kalkulerede, skal anvendelsen af merprovenuet revurderes."

Økonomiudvalgets beslutning den 4. april 2000

Anbefales.

RESUME

Revisionen har skærpet sin opmærksomhed på indtægtsområdet og har gennemgået sagen omkring afgiftsbetaling for særråden over vejarealer. Revisionen redegør for sit syn på sagen i revisionsprotokollat nr. 1/1999, dateret 25. februar 2000. Revisionen finder anledning til at konkludere følgende:

1. Der synes at foreligge tvivl om rækkeviden af hjemmelen for afgifterne. Visse afgifter er utvivlsomme, nemlig de af mest kommerciel karakter, mens andre må betegnes som uafklarede

2. Kommunens afgiftsordning indeholder ikke den fornødne klarhed over beregningsgrundlag og principper for afgiftsstørrelsen

3. Borgerrepræsentationens medlemmer burde have haft et mere fyldestgørende og forsvarligt beslutningsgrundlag indeholdende en nuanceret gengivelse af udtalelsen fra kommunens advokat om lovligheden af den nye afgiftsordning for privates særråden over offentligt vejareal i Københavns Kommune. Udtalelsen fra kommunens advokat var ikke fremsendt til Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget eller Borgerrepræsentationen

Afsluttende peger Revisionen på, at opkrævning af betaling for privates særråden over offentlig vejareal også for andre kommuner har en væsentlig og stigende betydning. Revisionsdirektoratet henstiller derfor til overvejelse, at Københavns Kommune tager initiativ til, at de foreliggende uklarheder om hjemmelen og beregningsgrundlaget for afgifterne bliver elimineret gennem en ændring af vejloven.

Vej & Park har følgende kommentarer til revisionens sammenfatning:

Ad 1. Vej & Park er enig i, at der foreligger tvivl om rækkevidden af hjemmelen for afgifter, men mener, at udtalelser fra kommunens advokat og fra Trafikministeriet godtgør, at både de gamle afgiftsområder og nye, som kommunen introducerer med afgiftskataloget, er omfattet af den foreliggende hjemmel. De gamle afgifter har været opkrævet i Københavns Kommune i op til 100 år, ligesom mange af afgifterne også opkræves i øvrige danske kommuner med samme hjemmelsgrundlag som i Københavns Kommune.

Ad 2. Vej & Park er enig i, at kommunens afgiftsordning ikke indeholder klarhed over beregningsgrundlag og principper for afgiftsstørrelsen, men mener, at udtalelser fra kommunens advokat og fra Trafikministeriet godtgør, at en sådan klarhed heller ikke har været påkrævet indtil nu. At disse krav nu skærpes, senest med den af Revisionen omtalte betænkning nr. 1369 om "Det fremtidige budget- og regnskabssystem for kommunerne", afgivet af Indenrigsministeriet i januar 1999, tager Vej & Park naturligvis til efterretning og vil med baggrund heri søge at tilvejebringe denne klarhed i beregningsgrundlaget.

Ad 3. Vej & Park tager naturligvis til efterretning, at Revisionen mener, at advokatens synspunkter skulle være refereret nuanceret i indstillingen. Når det ikke er sket, er det en naturlig konsekvens af ovenstående punkt 1 og 2. Advokatens og Trafikministeriets konklusion omkring de aktuelle afgiftsområder i Københavns Kommune gav ikke grundlag for at tvivle på hjemmelen til opkrævning af afgift for særråden over vejareal.

Vej & Park ser naturligvis gerne, at der på området særråden over offentlig vejareal skaffes en konkret lovhjemmel for afgiftsopkrævning, og Vej & Park tager også gerne initiativ hertil.

Regler for råden over vejareal har været til behandling i Bygge- og Teknikudvalget den 4. marts 1999, den 5. maj 1999, den 16. juni 1999 og den 1. september 1999. Forvaltningen skal herved evaluere forløbet med baggrund i protokollat 1/1999 fra Revisionsdirektoratet og på baggrund af det økonomiske resultat for 1999.

Foranlediget af Revisionens henvendelse har forvaltningen ment, at det var vigtigt, at Bygge- og Teknikudvalget blev gjort bekendt med sagen så tidligt, at eventuelle justeringer i afgiftskataloget kan gennemføres inden sæson 2000. Derfor er evalueringen af afgiftskataloget, som egentlig sku lle være forelagt udvalget til august, fremrykket. Dette giver udvalget mulighed for at forholde sig til sagen og - såfremt det ønskes - gennemføre justeringer af afgiftskataloget inden sæson 2000.

SAGSBESKRIVELSE

Revisionsdirektoratet har i protokollat 1/1999 dateret den 25. februar 2000 givet udtryk for den opfattelse, at der synes at foreligge tvivl om rækkeviden af hjemmelen for afgifter for særråden over vejareal, ligesom direktoratet mener, at Borgerrepræsentationen burde have haft en mere nuanceret redegørelse af hjemmelen for at opkræve afgifter for særråden over vejareal (bilag 1).

I konsekvens heraf fremlægges sagen hermed for Bygge- og Teknikudvalget i form af dels udkast til besvarelse af protokollatet, dels evaluering af afgiftskataloget, således at eventuelle ændringer i afgiftskataloget kan indarbejdes inden sæson 2000.

Udkast til besvarelse

"Revisionsdirektoratet
for Københavns Kommune

Vedrørende revisionsprotokollat 1/1999 dateret 25. februar 2000

Opkrævning af afgift ved privates særråden over offentlig vejareal er sket i København i de sidste 100 år. Afgiften var udtrykkelig hjemlet i Københavns Byggelov i tidsrummet 1939 til 1977. Før 1939 blev den opkrævet uden lovhjemmel, men med hjemmel i den domstolsanerkendte "rådighedsret", som tilkommer kommunen vedrørende sine veje. I 1977 blev Københavns Byggelov ophævet og afløst af en ny Byggelov gældende for hele landet. Af lovbemærkningsteksten til den nye Byggelov kan læses, at det ved lovens vedtagelse var forudsat, at bl.a. den hidtidige hjemmel til afgiftsopkrævning for særråden over vejareal eventuelt skulle videreføres i vejlovene og - indtil ændring af disse - i en særlig bekendtgørelse, som imidlertid aldrig blev udarbejdet. Kommunens advokat udtrykker forholdet på følgende måde: "Under alle omstændigheder er der næppe ud fra de angivne forarbejder grundlag for en antagelse om, at Folketinget ved ophævelsen af den københavnske byggelovs § 27 har tilsigtet at udelukke, at der fortsat opkræves betaling for privates særråden over offentlig vejareal i overensstemmelse med tidligere praksis".

Men ændringerne i vejloven blev aldrig gennemført. Det betyder, at Københavns Kommune og andre kommuner i Danmark ikke har en direkte lovhjemlet ret til at opkræve afgift for særråden over vejareal. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke er hjemmel. Hjemmelen skal blot findes i domspraksis, juridisk litteratur, ministerielle tilkendegivelser og praksis, der anerkender eksistensen af en rådighedsret, hvorefter kommunen kan betinge tilladelser til forskellige former for særråden over vejareal af afgifter.

Der er ikke gennemført egentlige retsager på området siden 1934, hvor Københavns Kommune ved højesteret fik medhold i, at den med baggrund i nævnte rådighedsret havde tilstrækkelig hjemmel til opkrævning af en afgift for særråden over offentlig vejareal i forbindelse med ophængning af automater på facaden af en ejendom.

Trafikministeriet har om hjemmelsspørgsmålet anført den 9. april 1991: "Visse former for særråden over offentlig vejareal er af så vidtgående og ofte kommerciel karakter, at der i vejbestyrelsens rådighedsret over vejarealet efter ministeriets opfattelse er fornøden hjemmel til at betinge tilladelser af finansielle afgifter uden størrelsesmæssig begrænsning… Fortovsrestauranter, pølsevogne, udsalgssteder af forskellig art, udstillingsmontre, plakatsøjler har ligeledes et overvejende privatøkonomisk præg, og det er derfor ministeriets opfattelse, at der i vejbestyrelsens rådighedsret over offentlig vejareal er fornøden hjemmel til at betinge tilladelse til disse indretninger af betaling af en afgift til vejbestyrelsen, i princippet fastsat uden begrænsning af afgiftens størrelse".

Ministeriets konkluderer i udtalelsen: "Med hensyn til anden form for råden over vejareal (i modsætning til en udkørselsproblematik, der er omtalt i udtalelsens foregående afsnit), der respekterer almenhedens adgang til færdsel og facadeejernes rettigheder er det ministeriets principielle udgangspunkt, at en vejbestyrelse har en dispositionsret over vejarealer af en sådan karakter, at den kan betinge tilladelser til forskellige former for særråden over vejarealer af afgifter."

Udtalelser fra kommunens advokat i 1997 og 2000 og fra Trafikministeriet i 1997 gav heller ikke anledning til at tvivle på hjemmelen, sålænge der er tale om særråden til kommercielle formål, uagtet at området ikke er reguleret ved en direkte lovtekst.

I nedenstående skema er givet en samlet oversigt over afgiftsområder, deres alder og advokatens vurdering af hjemmelen. Det bemærkes, at udtrykket "antages" i skemaet er et juridisk udtryk, der ifølge kommunens advokat Horten & Partnere kan oversættes med ordet "sandsynligvis", hvilket igen betyder, at der er et lidt større usikkerhedselement, end hvis der havde været en direkte lovhjemmel eller en relevant dækkende højesteretsdom.

Som eksempel på betydningen af udtrykket "antages" kan nævnes vurderingen af hjemmelen til opkrævning af afgift for særråden over vejareal i forbindelse med pølsevognes placering på offentlig vej. I skrivelse af den 9. april 1991 fra Trafikministeriet nævnes pølsevogne eksplicit som et eksempel på en form for særråden, som der efter ministeriets opfattelse er fornøden hjemmel til at opkræve afgift for. Idet der ikke er gennemført en retssag på området, og der således ikke foreligger en konkret domsafgørelse på området, anvender advokatfirmaet udtrykket "antages" i forbindelse med vurderingen af hjemmelen.

Nedenfor skal kort kommenteres de afgiftsområder, hvor der anvendes en anden vurdering end "utvivlsom" og "antages" omkring hjemmelsspørgsmålet.

Containere/byggemateriel mv.

Ifølge advokatfirmaet og Trafikministeriet afhænger hjemmelens styrke af, om anvendelse af gadeareal er en nødvendighed for at gennemføre de pågældende bygningsarbejder. I den udstrækning, der foreligger alternative muligheder, kan et ønske om at anvende gadearealet være forbundet med klare kommercielle interesser, hvilket styrker kommunens hjemmel for at opkræve afgift.

Københavns Kommune opkræver ikke afgift for opstilling af stilladser, idet grundejeren i sagens natur ikke har andre muligheder. I forbindelse med opstilling af containere er der i store dele af byen ofte alternative muligheder i gårde eller på nærliggende andre private arealer. Desuden er der et stærkt behov for at regulere brugen af gadeareal til opsætning af containere, idet parkeringspladser i byen er en mangelvare. Afgiftskataloget fra 1999 udvider afgiftsopkrævningen til at omfatte hele byen og ikke kun Indre By. Baggrunden herfor var den stigende parkeringspladsmangel i brokvartererne. Afgiftspålæggelsen uden for Indre By og stigningen i afgiften i Indre By har ført til, at bygherrerne nu i langt højere grad stabler containerne i stedet for at stille dem ved siden af hinanden.

Bøsninger til flag mv.

Betaling af etablering af bøsninger mv. administreres på den måde, at afgiften opkræves, når der gives tilladelse til en bøsning. Afgiften er en én-gangsbetaling og dækker den kommercielle brug af gadearealet. De der søger tilladelse er i reglen restauranter, som skal bruge bøsninger til parasoller, reklameflag mv. Kommunen mener, at da der er tale om en kommerciel brug, kan en tilladelse betinges af afgift.

Afgiften har været opkrævet siden 1961.

Aviskasser og andre kasser

Advokatfirmaets baggrund for at vurdere hjemmelen som uafklaret er en tvivl om, hvorvidt kasserne er af kommerciel karakter eller kan opfattes som en nødvendighed, sidestillet med en postkasse. Afgiften har været opkrævet siden 1995 som kommerciel brug af offentlig vejareal for at begrænse fortovsarealernes anvendelse til aviskasser mv., som alternativ til indbygning af afleveringsmuligheder i facaden. Kommunen mener også her, at da der er tale om en kommerciel brug, kan en tilladelse betinges af afgift.

Afgiftstype	Hjemmel- karakteristik	Ny afgiftstype ?	Bemærkninger
Udeservering	Utvivlsom	Nej	Fordoblet ved budgetforhandlinger 1988. Afgift opkrævet siden 1926.
Pølsestader	Antages	Nej	Opkrævet siden år 1900
Frugtstader	Antages	Nej	Opkrævet siden år 1900
Blomsterstader	Antages	Nej	Opkrævet siden år 1900
5. maj 1999 BTU beslutning:
Vareudstillinger	Utvivlsom	Ja	Kommerciel brug
Reklameskilte	Utvivlsom	Ja	Kommerciel brug
Filmoptagelser, kommercielle	Antages	Ja	Kommerciel brug
Arrangement med entré	Antages	Ja Entrestørrelse afgørende, min. 2.500	Skov- og Naturstyrelsen opkræver afgifter i statsskove for særråden, godkendt af Finansudvalget
Arrangement med sponsor	Antages	Ja 2.500-20.000	Do
Eksisterende afgifter, der er hævet:
Bodsalg i.f.m. arrangement	Antages	Nej	Afgift opkrævet siden 1975 ved start af markeder
Loppestader	Antages	Nej	Do
Smykkestader	Antages	Nej	Siden 1985 ved start af stader
Isstader, indre by	Antages	Nej	Opkrævet siden år 1900
Isstader, i øvrigt	Antages	Nej	Opkrævet siden år 1900
Salgsluger < 1,5 m	Utvivlsom	Nej	Svarer til udeservering
Salgsluger > 1,5 m	Utvivlsom	Nej	Svarer til udeservering
Containere, byggemateriel mv.	Ikke utvivlsomt	Delvis	Opkrævet siden 1980'erne i.f.m. indførelse af p-ordning. Afgi ft pr. container, vogn etc. En mindre del af det provenumæssigt er afgift for arbejdspladsarealet. Afgift på arealet indført 1999
Juletræstader	Antages	Nej	Opkrævet siden år 1900
Bøsninger til flag mv.	Uafklaret	Nej	Opkrævet siden 1961, fremtidig retableringsomkostning.
Skabe/automater	Antages	Nej	Opkrævet siden år 1900 HD 34 527
Nat- og avisstader	Antages	Nej	Opkrævet siden år 1900
Aviskasser og andre kasser	Uafklaret	Nej	Opkrævet siden år 1995
Rykkergebyr	Lov	Nej	Lovhjemmel
Serviceafgift	Uafklaret	Nej	Anvendes ved nye udeserveringer og ændringer herved. Forvaltningen har anlagt retssag mod Trafikministeriet for at få retstilstand klarlagt
Afgiftstyper særskilt behandlet politisk:
Stilladsreklamer	Antages	Ja	Vedtaget 1998
Bill-boards	Antages	Ja	Vedtaget 1999

Serviceafgift

Kommunen har siden den politiske vedtagelse af afgiftsregler i 1991 opkrævet serviceafgift under betegnelsen "tilsynsafgift" ved oprettelse af udeserveringsarealer. Når denne udgift ikke er indregnet i brugerafgiften, skyldes det, at der er tale om en engangsudgift, som ikke er proportional med det antal kvadratmeter, der lejes. Uagtet serviceafgiften er en del af afgiftskataloget, er opkrævningen af afgiften ikke udvidet, idet der afventes en afgørelse af den verserende retssag om opkrævning af afgift for private ledninger i offentlige veje mv., herunder tilsynsafgift.

Beregning af afgifter

Afgifter fastsættes størrelsesmæssigt efter reguleringsbehov, efterspørgsel og rimelighed, og vedtages politisk. Afgifter er i reglen ikke fastsat ud fra den omkostning, som kommunen har haft ved at anlægge veje og pladser og ej heller efter renholdesesomkostninger. Renholdelsesomkostningen har stadeindtægterne faktisk ikke kunnet dække i de tilfælde, hvor forvaltningen har lavet opgørelse, således vedrørende Israels Plads og Højbro Plads.

Kommunens advokat skriver omkring beregningen af afgifter: "Det bemærkes, at de foreliggende fortolkningsbidrag i form af rets- og administrativ praksis samt den juridiske litteratur, der anerkender opkrævning af betaling ud fra Vejbestyrelsens rådighedsret, generelt ikke begrænser retten til afgiftsopkrævning ud fra den sædvanlige gebyrtankegang om, at der (gennemsnitligt) skal være ligevægt mellem vejbestyrelsens udgifter, henholdsvis indtægter ved den pågældende form for særråden.

Endvidere skriver Trafikministeriet i skrivelsen den 9. april 1991: "….det er derfor Ministeriets opfattelse, at der i vejbestyrelsens rådighedsret over offentlig vejareal er fornøden hjemmel til at betinge tilladelse til disse indretninger af betaling af afgift til vejbestyrelsen, i princippet fastsat uden begrænsning af afgiftens størrelse".

Afgiftskataloget fra 1999 ændrede ikke ved den mangeårige praksis, der har været i kommunen på området. Reelt blev der kun tilføjet følgende nye afgiftsområder: Vareudstillinger, reklameskilte, kommercielle filmoptagelser samt arrangementer. Idet de tre første er klart kommercielle, og at afgiftsopkrævning for arrangementer i statsskove er godkendt af Finansudvalget, har Vej & Park ikke været i tvivl om hjemmelen til disse nye afgifter. Denne vurdering deles af kommunens advokat, jf. ovenstående skema.

Revisionens konklusion

Revisionen finder i revisionsprotokollat nr. 1/1999 anledning til at konkludere følgende:

1. Der synes at foreligge tvivl om rækkevidden af hjemmelen for afgifterne. Visse afgifter er utvivlsomme, nemlig de af mest kommerciel karakter, mens andre må betegnes som uafklarede

2. Kommunens afgiftsordning indeholder ikke den fornødne klarhed over beregningsgrundlag og principper for afgiftsstørrelsen

Afsluttende peger Revisionen på, at opkrævning af betaling for privates særråden over offentlig vejareal også for andre kommuner har en væsentlig og stigende betydning. Revisionsdirektoratet henstiller derfor til overvejelse, at Københavns Kommune tager initiativ til, at de foreliggende uklarheder om hjemmel en og bereningsgrundlaget for afgifterne bliver elimineret gennem en ændring af vejloven.

Kommentarer til revisionens konklusion

Ad 1. Vej & Park er enig i, at der foreligger tvivl om rækkeviden af hjemmelen for afgifter, men mener, at udtalelser fra kommunens advokat og fra Trafikministeriet godtgør, at de nye afgiftstyper, som kommunen introducerer med afgiftskataloget er omfattet af den foreliggende hjemmel. De øvrige afgifter har været opkrævet i Københavns Kommune i op til 100 år, ligesom mange af afgifterne også opkræves i øvrige danske kommuner med samme hjemmelsgrundlag som i Københavns Kommune. Reelt udtrykker advokatfirmaet og Trafikministeriet kun tvivl om afgiftsopkrævningen for særråden over vejareal i tilfældene containere, aviskasser, bøsninger og serviceafgift, som generelle afgiftsområder, men anerkender, at hvor der er tale om kommerciel anvendelse, og der foreligger reelle alternativer til anvendelse af offentlig gadeareal, kan afgift opkræves på de 3 førstnævnte områder. Advokatfirmaet anerkender også, at afgift kan anvendes som reguleringsmiddel for brug af offentlig gadeareal. Vedrørende serviceafgift er denne ikke udvidet i forhold til den tidligere tilsynsafgift, idet afgørelse af verserende retssag afventes.

Ad 2. Vej & Park er enig i, at kommunens afgiftsordning ikke indeholder klarhed over beregningsgrundlag og principper for afgiftsstørrelsen, men mener, at udtalelser fra kommunens advokat og fra Trafikministeriet godtgør, at en sådan klarhed heller ikke har været påkrævet indtil nu. At disse krav nu skærpes, senest med den af Revisionen omtalte betænkning nr. 1369 om "Det fremtidige budget- og regnskabssystem for kommunerne", afgivet af Indenrigsministeriet i januar 1999, tager vi naturligvis til efterretning og vil med baggrund heri tilvejebringe denne klarhed i beregningsgrundlaget.

Ad 3. Vej & Park tager naturligvis til efterretning, at Revisionen mener, at advokatens synspunkter skulle være refereret nuanceret i indstillingen. Når det ikke er sket, er det en naturlig konsekvens af ovenstående punkt 1 og 2. Vej & Park mener, at advokatens og Trafikministeriets konklusion omkring de aktuelle afgiftsområder i Københavns Kommune ikke indeholder grundlag for at tvivle om hjemmelen.

Vej & Park ser naturligvis gerne, at der på området særråden over offentlig vejareal skaffes en direkte lovhjemmel, og Vej & Park tager også gerne initiativ hertil.

Nærværende besvarelse er forelagt og godkendt af Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 22. marts 2000.

Med venlig hilsen

Søren Pind

Jens Jacobsen"

Evalueringen af afgiftskatalogets første år

Foranlediget af Revisionens henvendelse har forvaltningen ment, at det var vigtigt, at Bygge- og Teknikudvalget blev gjort bekendt med sagen så tidligt, at eventuelle justeringer i afgiftskataloget kan gennemføres inden sæson 2000. Derfor er evalueringen af afgiftskataloget, som egentlig skulle være forelagt udvalget til august, fremrykket. Dette giver udvalget mulighed for at forholde sig til sagen og, såfremt det ønskes, gennemføre justeringer af afgiftskataloget inden sæson 2000.

Nedenfor evalueres afgiftskatalogets første år.

Den 4. marts 1999 vedtog Borgerrepræsentationen Almindelige bestemmelser for råden over vejareal, der senere på visse punkter er ændret. De på nuværende tidspunkt trufne politiske beslutninger kan opregnes således:

· at redegørelse om råden over vejareal inkl. tilhørende bilag er vedtaget

· at der kan udliciteres nogle få udeserveringsarealer

· at vareudstillingsregler for Strøget er gjort permanente

· at afgifter på udeserveringer og stader herunder pølse-, frugt- og blomsterstader stiger med 40% over 3 år i forhold til 1998

· at afgift for smykkestader optrappes med 40% over 3 år i forhold til 1998

· at nye brugerafgifter optrappes over 3 år

· at afgift for loppestader og torvedagsboder nedsættes fra 350 kr. til 150 kr. pr. dag

· at afgift for bodsalg ved arrangementer nedsættes til 150 kr., dog kr. 400 pr. bod pr. dag, når der sælges alkohol

· at grundværdiafgift ikke kan udgøre mindre end 50 kr. om måneden for bygge- og anlægsmateriel

· at afgifter på BR-veje deles med bydele, når bydele forestår administrationen

· at afgift på cykelstativer med reklamer ophæves

· at afgift for containere mv. i hidtidig gul og grøn zone bliver den samme med virkning fra 1. marts 2000, således at der betales 80 kr. pristalsreguleret

· at rettelser i regulativ og bemærkninger som anført i september 1999-evaluering er godkendt

· at Bygge- og Teknikforvaltningen kan meddele dispensation, hvor særlige kulturmæssige forhold taler herfor

· at ordningen evalueres i august 2000

De enkelte typer af råden over vejareal fremgår af nedenstående skema med angivelse af pris i 1999 og i 2000:

Afgiftstype	Afgift 1999	Afgift 2000	Bemærkninger
Udeservering, bedste omr. kr. pr. m2 pr. mdr.	224,77	251,20	40% over 3 år, afsæt i pris 1998
Pølsestader, bedste omr. kr. pr. mdr.	3.025	3.500	40% over 3 år
Frugtstader, bedste omr. kr. pr. mdr.	3.050	3.525	40% over 3 år
Blomsterstader, bedste omr. kr. pr. mdr.	1.528	1.750	40% over 3 år
5. maj 1999 BTU beslutning:
Vareudstillinger	500/250	1.000/500	Indre by/øvrig by. Optrappes 3 år (1.500/750 i 2001)
Reklameskilte	333/166	666/332	Indre by/øvrig by. Optrappes 3 år (1000/500 i 2001)
Filmoptagelser, kommercielle	666	1.333	Kr. pr. dag. Optrappes 3 år. (2000 i 2001)
Arrangement med entré	Entréstørrelse afgørende, min. 2.500	Entréstørrelse afgørende, min. 2.500	Optrappes 3 år
Arrangement med sponsor	2.500 – 20.000	2.500 – 20.000	Kr. pr. arr.
Eksisterende afgifter, der er hævet:
Bodsalg i.f.m. arrangement	400	150	Kr. pr. bod pr. dag. Kr. 400 ved alkoholsalg.
Loppestader	350	150	Kr. pr. dag
Smykkestader	680	750	40% over 3 år, afsæt i p ris 1998
Isstader, indre by	10.000	10.000	Kr. pr. sæson
Isstader, i øvrigt	5.000	5.000	Kr. pr. sæson
Salgsluger < 1,5 m	4.000	4.000	Kr. pr. år
Salgsluger > 1,5 m	8.000	8.000	Kr. pr. år
Containere mv. i rød parkeringszone	100	100	Pr. enhed
Containere mv. i gul zone	80	80	Gul zone
Containere mv. i grøn zone	50	80	Grøn zone, gul pr. 1/3 2000
Containere mv. i blå zone	25	25	Blå zone + rest by
Juletræstader	1.000	1.000	Kr. pr. sæson
Bøsninger til flag mv.	1.050	1.050	Beløb en gang for alle til retablering
Skabe/automater	1.000	1.000	Kr. pr. enhed < 1 m.
Skabe/automater	2.000	2.000	Kr. pr. enhed > 1 m
Nat- og avisstader	800	800	Kr. pr. mdr.
Aviskasser og andre kasser	1.000	1.000	Kr. pr. år.
Rykkergebyr	250	250	Kr. pr. brev
Tilsynsgebyr/serviceafgift	650	650	Kr. pr. ekstra service. Tilbageholdende anvendelse.
Afgiftstyper særskilt behandlet politisk:
Stilladsreklamer	70	70	Kr. pr. m²pr. mdr. Vedtaget i BR 407/98
Bill-boards	400	400	Kr. pr. m²pr. år. BTU har 26/5 1999 godkendt som midlertidig

Alle beløb er ekskl. pristalsregulering.

På udvalgsmødet den 1. september 1999 blev forvaltningen bemyndiget til at dispensere fra afgiftsregler, "hvor særlige kulturmæssige forhold taler derfor". Der er givet dispensation i foreløbig følgende 2 tilfælde:

Kaabers Antivariat, Skindergade 34, udhængsskabe og bogkasser, beskeden omsætning, butikken har været der siden 1940, beliggende i kælderniveau, væsentlig for kulturmiljøet i området. Årlig afgift ca. 9.000 kr.

Brd. F. & L. Dahlman's Eft. Aps., Fortunstræde 5, skabe har hængt på facade i 70 år uden afgift, lille sadelmageri med 3 ansatte, firma er verdens ældste grundlagt 1807, turistattraktion. Årlig afgift ca. 5.000 kr.

Filmoptagelser

Der har i efteråret været en offentlig diskussion om det rimelige i at opkræve afgift for filmoptagelser. I den anledning kan gives følgende oplysninger:

Kommercielle filmoptagelser er afgiftsbelagt. Det er typisk reklamefilm og spillefilm, og der er i reglen tale om afspærringer eller andre omstændigheder, der forbeholder arealet for den pågældende, altså en særråden. De ikke kommercielle og dermed afgiftsfrie filmoptagelser er blandt andet nyheds- og aktualitetsprogrammer, filmskolens optagelser, film hvor byen København fremstilles over for omverdenen af udenlandske nyhedsstationer etc.

I 1999 er der anmeldt 60 kommercielle filmoptagelser, hvor der er beregnet en filmoptagelsesbrugerafgift på i alt kr. 63.570. Der er anmeldt 148 ikke kommercielle filmoptagelser.

Økonomi

Indtægter fra råden over vejareal har fordelt sig således i 1999:

Afgiftstype	Budget 1999	Resultat 1999	Budget 2000
Skabe, automat.	-		-
Aviskasser	-	20	-
Skabe < 1 meter	-	311
Skabe > 1 meter	403	93	467
Bøsninger	-	7	-
Grundværdiafgifter	1.863	917	1.863
Udeservering	7.201	7.367	8.111
Serviceafgifter	36	-	36
Stader	2.645	2.678	3.014
Telte	97	97	99
Containere etc.	4.000	7.208	4.100
Stilladsreklamer	150	63	200
Arrangement med sponsor	200	324	250
Arrangement med entre	100	-	-
Filmoptagelse - kommerciel	50	64	50
Reklameskilte	150	385	150
Cykelstativer med reklame	25	22	25
Vareudstillinger	200	791	200
I alt	17.120	20.347	18.685

Alle beløb i 1000 kr.

Anførte budgetbeløb er fra vedtagelse af afgiftsregler marts 1999

Regnskab 1999 er ikke gjort endeligt op, så mindre forskydninger kan ske.

Antallet af udeserveringer og stader har været uændret i 1999 i forhold til tidligere. Antallet af reklameskilte og vareudstillinger synes ikke påvirket af afgiftspligt. Aktiviteten har været stor på området for containere etc. i 1999.

I evaluering september 1999 forudsattes en indtjening for 1999 på 16,785 mio. kr. Indtjeningen er i stedet blevet 20,347 mio. kr., altså en merindtægt på 3,562 mio. kr. Merindtægten skyldes øget byggeaktivitet i efteråret 1999, og at prognosen i september 1999 byggede på tal fra foråret og forsommeren 1999.

Resultatet betyder, at der er midler til at inddække forvaltningens omkostninger - ansat til 1 mio. kr. - og tillige aflevere 1,954 mio. kr. til vejvedligeholdelse, som angivet i oprindelig vedtagelse.

Budget 2000 angiver en forventet indtægt på 18,585 mio. kr. I evalueringen fra september 1999 er angivet en forventet indtjening i 2000 på 19,608 mio. kr. Forvaltningen har en forventning om at kunne overholde dette indtægtskrav. Forvaltningen finder ikke anledning til på nuværende tidspunkt at ændre forventninger, fordi indtægterne er meget konjunkturbestemte og kan svinge.

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Notat 1/1999 dateret den 25. februar 2000 fra Revisionen

Bilag 2 : Notat fra advokatfirmatet Horten & Partenere dateret 21. februar og 7. marts 2000

Bilag 3: Udtalelse fra Trafikministeriet dateret 9. april 1991

Ole Bach

Til top