Københavns Kommunes årsregnskab 2018

Borgerrepræsentationen forelægges hermed Københavns Kommunes årsregnskab for 2018 med efterfølgende oversendelse til kommunens revisor Deloitte.

Regnskabet for 2018 viser et samlet merforbrug på de rammestyrede områder på 103 mio. kr. Merforbruget er sammensat af et mindreforbrug på servicerammen på 292 mio. kr. og et merforbrug på bruttoanlægsrammen på 395 mio. kr. Der er på det ikke-rammestyrede område Overførsler mv. et mindreforbrug på 183 mio. kr.

Indstilling

Indstilling om,

1. at Københavns Kommunes regnskab for 2018, jf. bilag 1 og 2, godkendes og afgives til ekstern revision,
2. at følgende regnskabsresultater for 2018 tages til efterretning:
• at der er et mindreforbrug på servicerammen på 292 mio. kr.,
• at der er et merforbrug på anlægsrammen på 395 mio. kr., samt
• at der er et mindreforbrug på overførsler mv. på 183 mio. kr. 

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Med denne indstilling præsenterer Økonomiforvaltningen regnskabsresultatet for 2018 for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Ved godkendelsen oversender Borgerrepræsentationen regnskabet til ekstern revision.

Løsning

I de nedenstående afsnit gennemgås hovedresultaterne i det udgiftsbaserede regnskab fordelt på styringsområder. De forskellige områder af kommunens regnskab uddybes i Årsrapporten (bilag 1) og bevillingsregnskabet (bilag 2).

Tabel 1. Budget og regnskabsresultat på service, anlæg og overførsler

Service

Regnskabet for 2018 udviser et resultat for serviceudgifter på 24.846 mio. kr., hvilket er 292 mio. kr. under kommunens måltal for serviceudgifter, inklusive servicebufferpuljen. I forhold til korrigeret budget er mindreforbruget 232 mio. kr. (dvs. eksklusive servicebufferpuljen).

Mindreforbruget på serviceudgifter skyldes en fortsat stram styring af serviceudgifterne i Københavns Kommune og kan primært henføres til generel tilbageholdenhed på stort set alle udgiftsområder.

Det fremgår af tabel 1, at udvalgene samlet set forventede et forbrug i 2018 på 25.005 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober 2018 (behandlet i Økonomiudvalget den 20. november 2018). Det realiserede forbrug er 159 mio. kr. lavere end forventet pr. oktober 2018. Mindreforbruget skyldes blandt andet et mindreforbrug i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på 76 mio. kr., der kan henføres til blandt andet ændret regnskabspraksis vedrørende køb og salg af pladser (36 mio. kr.) og forskydning af projekter på ældreområdet (22 mio. kr.). Børne- og Ungdomsforvaltningen havde i 2018 et mindreforbrug på 69 mio. kr., som kan henføres til mindreforbrug på dagtilbudsområdet, hvor der udover den decentrale opsparing (37 mio. kr.), har været en lavere aktivitet end budgetteret på 0-5 års området, hvor pladspriserne er relativt høje. Teknik- og Miljøforvaltningen havde derudover et samlet mindreforbrug på 42 mio. kr., som primært skyldes ekstraordinære tilbageførsler af tidligere års afskrivninger af p-afgifter.

Tabel 2. Forventninger til samt resultatet af serviceudgifter i 2018

Bruttoanlæg

Regnskabsresultatet for bruttoanlæg udviser et forbrug på 3.302 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 57 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget og et merforbrug på 395 mio. kr. i forhold til vedtaget budget. Merforbruget i forhold til vedtaget budget kan primært henføres til Økonomiforvaltningen, hvor der har været fokus på at levere færdige byggerier på skoler og daginstitutioner.

Tabel 3. Forventninger til samt resultatet af bruttoanlæg i 2018

* Opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under TMF.
** Vedtaget budget udgør kommunens bruttoanlægsramme, og er korrigeret med 7 mio. kr., som følge af midler udmøntet fra statens køkkenpulje.

Regnskabsresultatet for 2017 var på 3.480 mio. kr. Forbruget på bruttoanlæg i 2018 er dermed faldet med 178 mio. kr. i forhold til forbruget i 2017. Faldet skal ses i lyset af en generel tilbageholdenhed på anlægsområdet i kommunen i forlængelse af det lave anlægsloft i 2018.

Overførsler mv.

Regnskabet på overførsler mv. viser et samlet mindreforbrug på 183 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og et mindreforbrug til øvrig drift på 728 mio. kr. i forhold til vedtaget budget. Størstedelen af udgifterne på området vedrører overførselsindkomster og kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. Mindreforbruget i 2018 skyldes primært et mindreforbrug på 179 mio. kr. i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hvor man i 2018 har udbetalt lavere gennemsnitlige ydelser end forudsat og har haft færre borgere i jobrotationsforløb.

Tabel 4. Forventninger til samt resultatet af overførselsudgifter i 2018

Regnskabsresultat, kassebeholdning og langfristet gæld

Det udgiftsbaserede regnskab 2018 viser et resultat på 1.437 mio. kr., mens der i det vedtagne budget var budgetteret med et resultat på 1.348 mio. kr. Resultatet af det udgiftsbaserede regnskab er dermed 89 mio. kr. bedre end budgetteret. Regnskabsresultatet er udtryk for forskellen mellem kommunens driftsindtægter og driftsudgifter.

Den likvide kassebeholdning er i løbet af 2018 steget med 1.211 mio. kr. fra 8.525 mio. kr. primo 2018 til 9.737 mio. kr. ultimo 2018. Kommunens gennemsnitlige daglige likviditet hen over året var i 2018 på 12.052 mio. kr.

Københavns Kommunes gæld er i løbet af de senere år reduceret ganske betydeligt. I 2018 faldt gælden med 199 mio. kr. til 1.440 mio. kr. Gælden svarer ultimo 2018 til 2.310 kr. pr. indbygger.

Københavns kommunes balance

Københavns Kommunes regnskab er aflagt efter de gældende regler om udgifts- og omkostningsbaserede regnskaber i Budget- og Regnskabssystem for kommuner, fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det bærende princip for balancen i kommunens nye økonomisystem Kvantum er "en kommune, en balance", dog således, at alle poster kan henføres til den ansvarlige enhed. Implementeringen af den nye balancestruktur i hele kommunen har været et fokusområde i 2018, og der blev løbende hen over året optimeret på anvendelsen af balance og interne snitflader mellem Økonomiforvaltningen og fagforvaltningerne. 

Dette betyder for regnskab 2018, at alle fælleskonti og dermed hovedparten af balancen afstemmes samlet i Økonomiforvaltningen under løbende dialog med fagforvaltningerne. Hver forvaltning er fortsat ansvarlig for egne poster. Derudover har fagforvaltningerne enkelte specifikke konti, som direkte afstemmes i fagforvaltningen og hvor Økonomiforvaltningen fører tilsyn.  Pr. 31. december 2018 var der foretaget afstemning på i alt 2.475 balancekonti i hele kommunen, hvoraf  

• 2.354 konti er kategoriseret som ”Afstemt uden bemærkninger”
• 61 konti er kategoriseret som ”Afstemt til opfølgning”
• 60 konti er kategoriseret som ”Ikke afstemt”.

Ved lukning af regnskab 2018 lå der ikke en fuld afstemning af Københavns Kommunes tilgodehavender i debitorsystemet (KMD Opus Debitor), hvorfor området derfor i regnskabet fremstår som "ikke afstemt" under Økonomiudvalget, som overtog ansvaret for kommunens debitorhåndtering fra Kultur- og Fritidsudvalget i marts 2018. Det medfører helt overordnet en risiko for, at ikke alle kommunens indtægter fremgår korrekt i regnskabet samt at potentielle tab/afskrivninger ikke er identificeret. Der er primo 2019 nedsat en større projektgruppe, der arbejder med proceskortlægning og afstemning af KMD Opus Debitor og Kvantum med henblik på at sikre en retvisende debitormasse ved regnskabsaflæggelse i 2019.

Kommunens samlede balance fremgår af årsrapporten (bilag 1).

Koncernbalancen

I kommunens balance indgår alene kommunens ejerandel af egenkapitalen i kommunalt ejede selskaber, og dermed bl.a. ikke den gæld, kommunen hæfter for som følge af ejerskab i selskaber eller eksplicit garantistillelse.

Københavns Kommune har derfor igen i regnskab 2018 valgt at inkludere en koncernbalance, der viser en samlet balance for koncernen Københavns Kommune inkl. de datterselskaber, hvor kommunen ejer mindst 50 pct.

Koncernbalancen viser, at Københavns Kommune har en balancesum på i alt 131,8 mia. kr. Et væsentligt punkt ved koncernbalancen er, at kommunen direkte og indirekte, dvs. gennem datterselskaberne, har en langfristet gæld, der er optaget delvis til finansiering af selskabernes anlægsaktiver, f.eks. metroen i København, på 72,2 mia. kr., hvoraf Københavns Kommune hæfter for 48,9 mia. kr., som følge af Københavns Kommunes ejerandel i selskaberne.

Stigningen i den samlede koncerngæld siden 2017 er på 6,1 mia. kr., hvoraf 2,7 mia. kr. vedrører Københavns Kommunes hæftelse. Da kommunen som følge af selskabernes retsform og/eller som følge af eksplicit garantistillelse hæfter for gælden, vil Økonomiforvaltningen også fremover arbejde på risikostyringen af denne eksponering.

Koncernbalancen fremgår af regnskabet.

Prognosepræcision

Københavns Kommune har fastsat en målsætning for forvaltningernes budgetopfølgning, der angiver en maksimal afvigelse mellem det prognosticerede forbrug og regnskabsresultatet, som mindskes fra 1,5 pct. i 1. kvartalsprognose til 0,5 pct. i 3. kvartalsprognose på service og overførsler og fra 15 pct. i 1. kvartalsprognose til 3 pct. i 3. kvartalsprognose på bruttoanlæg. Dette sker med henblik på at forbedre den økonomiske styring og sikre, at prognoserne er så præcise som mulig.

Tabel 5 - Procentvise afvigelser mellem forventet forbrug og regnskab i 2018 på styringsområder

Der er på servicerammen sket en forbedring siden 2017 i anden og tredje kvartalsprognose. Prognosepræcisionen på overførsler er forbedret i alle prognoser siden 2017, mens der igen er sket en fremgang på bruttoanlæg. Der har generelt været et stort fokus på bruttoanlæg i 2018 på grund af det lave anlægsloft, hvilket også er afspejlet i prognosepræcisionen på området.

Der vil fremadrettet stadig være fokus på en forbedret prognosepræcision for de enkelte forvaltninger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Regnskabet for 2018 oversendes efter Borgerrepræsentationens godkendelse til revisionen.

Deloitte afleverer revisionsberetningen senest den 1. juni 2019. Udvalgene godkender herefter forvaltningernes besvarelse af revisionsberetningen medio august 2019 - på første udvalgsmøde efter sommerferien.

Økonomiudvalget oversender herefter udvalgenes besvarelser til Revisionsudvalget, som udarbejder revisionsbetænkningen.

Økonomiudvalget får forelagt det endelige regnskab for 2018 i september 2019 og Borgerrepræsentationen får forelagt det endelige regnskab for 2018 i oktober 2019.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Kommunes regnskab for 2018, jf. bilag 1 og 2, godkendes og afgives til ekstern revision,
2. at følgende regnskabsresultater for 2018 tages til efterretning:
   • at der er et mindreforbrug på servicerammen på 292 mio. kr.,
   • at der er et merforbrug på anlægsrammen på 395 mio. kr., samt
   • at der er et mindreforbrug på overførsler mv. på 183 mio. kr. 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. april 2019

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 10 stemmer mod 0. 2 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, Å, B og F.

Imod stemte: -

Undlod at stemme: C og O.  

Enhedslisten, Alternativet, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi er bekymrede over, at der ikke er muligt at foretage en afstemning af kommunens tilgodehavende. Vi er meget utrygge ved, at der er en risiko for, at ikke alle kommunens indtægter fremgår korrekt i regnskabet samt at potentielle tab/afskrivninger ikke er identificeret, som det fremgår af indstillingen.”

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Radikale Venstre godkender regnskabet med forbehold for den del af regnskabet, der vedrører balancen for debitorer.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 11. april 2019

Indstillingen blev godkendt med 43 stemmer imod 0. 10 medlemmer undlod at stemme.

For stemte 43 medlemmer: A, Ø, Å, B og F.

Imod stemte 10 medlemmer: V, C, O og I

Enhedslisten, Alternativet, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen, som Venstre tilsluttede sig:

”Vi er bekymrede over, at der ikke er muligt at foretage en afstemning af kommunens tilgodehavende. Vi er meget utrygge ved, at der er en risiko for, at ikke alle kommunens indtægter fremgår korrekt i regnskabet samt at potentielle tab/afskrivninger ikke er identificeret, som det fremgår af indstillingen”

Radikale Venstre videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Radikale Venstre godkender regnskabet med forbehold for den del af regnskabet, der vedrører balancen for debitorer.”