Forespørgsel om sagsbehandlingen i handicapsager og Arbejdstilsynets rapport

Socialborgmesteren bedes redegøre for følgende:

1. Hvorfor er kvaliteten i sagsbehandlingen i handicapsagerne tilsyneladende ikke forbedret til trods for
   • kritiske revisionsrapporter i 2009 og 2012,
   • Borgerrådgiveres kritik på området gennem de sidste 4 år og
   •  iværksatte tiltag på området?
2. Lever Socialforvaltningen op til målet om ”at arbejde vidensbaseret i størst mulig grad”?
3. Hvilke konsekvenser vil der blive iværksat, så kvaliteten i sagsbehandlingen forbedres, herunder det tværfaglige arbejde med de enkelte familier? Og overvejer borgmesteren at ansætte sagsbehandlere med sundhedsfaglig baggrund og indsigt i bl.a. autisme og ADHD?
4. Hvad gøres der for at skabe en ansvarlig kultur, så sagerne bliver fulgt til dørs?
5. Bliver sagsbehandlerne trænet i ordentlig og værdig telefonbetjening?
6. Hvad har Socialforvaltningen gjort for at afdække forældrenes opfattelser og vurderinger af sagsbehandlingen og hvordan har man i øvrigt inddraget forældrene gennem de seneste 5 år?
7. Hvad er ventetiderne og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i handicapsagerne?
8. Er det dårlige arbejdsklima i Handicapcenter København muligvis medvirkende til, at familierne oplever en dårlig sagsbehandling?
9. Har Socialforvaltningen tillid til, at Arbejdstilsynet udfører deres tilsynsopgave korrekt?

 (Stillet af Liberal Alliance, Venstre, Danske Folkeparti og Det Konservative Folkeparti)

MOTIVERING

Politiken og Berlingske bragte påskelørdag en historie om, at en række forældre til handicappede børn oplever lange svartider, forvirrende sagsbehandling og uklare afgørelser.

På Politiken.dk kunne man endvidere læse klagen fra 58 familier over Handicapcenter København, som ”Forældregruppen til handicappede børn i København” har sendt i et åbent brev til bl.a. Socialborgmester Mikkel Warming.

Af forældrenes klage fremgår følgende: ”For nuværende er Handicapcenter opdelt i afdelinger som HKY(Handicapkompenserende Ydelser), BFE(Børnefamilie Enheden) og THJ (Teknik og Hjælpemidler). Afdelingerne indgår ikke i det tværfaglige arbejde med de enkelte familier, men arbejder som selvstændige enheder. Dette saboterer muligheden for en helhedsorienteret tilgang til familiernes individuelle ressourcer og udfordringer, og kvaliteten af indsatsen sikres ikke, når der foretages mangelfulde socialfaglige vurderinger.” 

Socialudvalget blev 15. august 2012 forelagt en status på det videns-baserede arbejde i Socialforvaltningen. Her blev det beskrevet, at der i forvaltningen er et mål om at arbejde vidensbaseret i størst mulig grad.

Forespørgselsstillerne ønsker, at socialborgmesteren redegør for hvorledes forvaltningen lever op til målet om at ”arbejde vidensbaseret i størst mulig grad” i, når forældrene netop oplever det modsatte, nemlig at Hadicapcenter København udøver en ikke tværfaglig og en kvalitetsfattig ukoordineret indsats?

Handicaprådet havde d. 31. oktober 2012 inviteret til møde om kvalitet i sagsbehandlingen i handicapsager. Desværre gik man fra mødet med en med det indtryk, at ”Gå – hjem- mødet” snarere burde have heddet ”Manglende kvalitet i handicapsager”. Påskens artikler afspejler indtrykket fra ”Gå-hjem-mødet”.

Familierne mærker nemlig ingen nævneværdig forbedring til trods for, at der over et år har været nedsat en juridisk Task Force. Familierne oplever ikke, at sagsbehandlerne har indsigt i deres handicap. Socialborgmesteren bedes derfor også svare på, hvor mange sagsbehandlere der har sundhedsfaglig uddannelse med indsigt i bl.a. autisme og ADHD, og hvis der ikke er ansatte med denne baggrund, om borgmesteren overvejer at ansætte personale, der har denne baggrund?

Ofte bliver oplysninger fra læge, behandlingssteder og hospitaler ikke noteret i sagen med det resultat, at man bliver ved med at vente på at få oplysningerne. Hvad gør Socialborgmesteren for at skabe en ansvarlig kultur, så sagerne bliver fulgt til dørs og ikke bare kastet videre til en anden bunke, fordi man ikke lige synes, den hører til på eget kontor?

Serviceminded sagsbehandling synes at være ikke eksisterende. Kan Socialborgmesteren svare på om sagsbehandlerne bliver trænet i ordentlig og værdig telefonbetjening? Og hvad har socialforvaltningen gjort for at afdække forældrenes opfattelser og vurderinger af sagsbehandlingen, og hvordan har man i øvrigt inddraget forældrene gennem de seneste 5 år?

Socialborgmesteren bedes også oplyse, hvad ventetiderne og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er i handicapsagerne?

Der har i Socialforvaltningen været en arbejdsmiljøundersøgelse, der kritiserer ledelsen. Rapporten fra Arbejdstilsynet beskriver en arbejdsdag for sagsbehandlerne præget af uklare krav, mistillid, konflikter og ydmygelse. I Politiken d. 31/3-13 har man kunne læse, at socialborgmesteren har udtalt, at rapporten ”…tegner et billede, som hverken ledere eller tillidsrepræsentanter kan genkende. Jeg hører ikke antydning af, at det skulle gå den forkerte vej derude, og vi er på vej med et skarpt høringssvar og en klage over Arbejdstilsynet”.

Forespørgselsstillerne vil gerne bede borgmesteren redegøre for, om borgmesteren da slet ikke mener, at det dårlige arbejdsklima muligvis er medvirkende til, at familierne oplever en dårlig sagsbehandling?

Endelig bedes borgmesteren redegøre for om forvaltningen har tillid til, at Arbejdstilsynet udfører deres tilsynsopgave korrekt og om forvaltningen ikke vil medgive, at meningen med Arbejdstilsynets tilsyn går fløjten, hvis man blot klager over tilsynets rapporter?