Mødedato: 11.04.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til overborgmesteren om kommuneplan og idrætsfaciliteter.

Indstilling og beslutning

Overborgmesteren bedes redegøre for følgende:

  1. Om der i arbejdet med kommuneplanen er fokus på at skabe plads til idrætsfaciliteter, så der bliver rettet op på efterslæbet og så der bliver skabt muligheder for de nye borgere?

 

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

MOTIVERING

Alle ved, at idræt er godt for sjæl og legeme. Forespørgselsstillerne mener, det er vigtigt, at vores unge kan vælge sunde og gode aktiviteter. Det giver god mening i flere henseender - dels er det fysisk sundt og dels skaber det sammenhæng og et socialt netværk. Af kapacitetsredegørelsen for idrætsområdet i København, som blev behandlet i Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2012 fremgår følgende på s. 1: ”København deltager i ”6-by samarbejdet” med de 5 største byer i landet (Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers). En sammenligning af idrætskapaciteten i København med de andre 5 byer viser, at antallet af udendørs boldbaner, idrætshaller og svømmehaller faciliteter pr. borger i København ligger markant lavere end gennemsnittet (se tabel 1). Hvis København skal op på gennemsnittet for de andre 5 byer, skal der etableres yderligere 381 boldbaner, 65 idrætshaller og 11 svømmehaller.”Vi oplever igen og igen, at det er svært at fysisk at finde plads til placering af idrætsfaciliteterne, fx 11-mands fodboldbaner.

Overborgmesteren bedes derfor redegøre for, om der i arbejdet med kommuneplanen er fokus på at skabe plads til idrætsfaciliteter, så der bliver rettet op på efterslæbet og så der bliver skabt muligheder for de nye borgere?

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 11. april 2013

Forespørgslen blev besvaret.
Til top