Den Sociale Ankestyrelse
Den Sociale Ankestyrelse
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 11. april 2002
BR 196/02
Den Sociale Ankestyrelse
Sociale Ankestyrelse
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen til Socialministeren indstiller 6 medlemmer – lige mange kvinder og mænd - til Den Sociale Ankestyrelse for perioden fra den 01.07.2002 til den 30.06.2006.
(Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen)
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
At Borgerrepræsentationen til Socialministeren indstiller 6 medlemmer – lige mange kvinder og mænd - til Den Sociale Ankestyrelse for perioden fra den 01.07.2002 til den 30.06.2006.
RESUME
Den Sociale Ankestyrelse er en klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastsætter Socialministeren antallet af beskikkede medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen efter indstilling fra
- Dansk Arbejdsgiverforening
- Landsorganisationen i Danmark
- Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
- Amtsrådsforeningen
- Kommunernes Landsforening
- Københavns Kommune og
- Frederiksberg Kommune
Som medlemmer kan ikke udpeges personer,
- Der er fyldt 66 år
- Der er medlem af et socialt nævn
- Der tidligere i 2 perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen
- Der er ansat indenfor den offentlige social- og sundshedsforvaltning eller på institutioner med socialt formål.
SAGSBESKRIVELSE
Socialministeriet har i brev af 05.03.2002 anmodet Københavns Kommune om at udpege 6 medlemmer til Den Sociale ankestyrelse.
Opmærksomheden skal henledes på lov om ligestilling af kvinder og mænd, hvorefter myndigheder, der skal stille forslag om flere medlemmer til offentlige udvalg el.lign., skal foreslå lige mange kvinder og mænd.
For den valgperiode, der slutter den 30.06.2002, indstillede København og Frederiksberg kommune i fællesskab 6 medlemmer – Frederiksberg 1 medlem og København 5 medlemmer. Københavns Kommunes 5 repræsentanter i Ankestyrelsen er indtil udløb den 30.06.2002 følgende:
Lone Faber, Lise Helweg, Jan Jansen, Birthe Nødgaard og Henrik Off.
Socialministeriet har, på baggrund af forvaltningens forespørgsel om antallet 6 medlemmer i f. t. tidligere 5 medlemmer, i mail af 22.03.2002 bekræftet, at København og Frederiksberg HVER indstiller 6 medlemmer.
MILJØVURDERING
Ingen bemærkninger
ØKONOMI
Ingen bemærkninger
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger
HØRING
Ingen bemærkninger
BILAG
- Socialministeriets brev af 05.03.2002 med anmodning om indstilling af medlemmer til Den Sociale Ankestyrelse.
- Bekendtgørelse nr. 312 af 04.05.2000 om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Grethe Munk/ Torben Brøgger