Medlemsforslag om ændring af folkeskoleloven

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 11. april 2002

Medlemsforslag om ændring af folkeskoleloven

København d. 26. marts 2002

Til Overborgmesteren

Kære Jens Kramer Mikkelsen

Vi beder hermed om ved først givne lejlighed at få nedenstående forslag optaget på Borgerrepræsentationens dagsorden.

På vegne af forslagsstillerne

med venlig hilsen

Forslag til beslutning:

AT Borgerrepræsentationen tilslutter sig nedenstående udkast til brev til undervisningsministeren, hvori hun anmodes om at fremsætte lovforslag med henblik på at ændre folkeskolelovens fagbetegnelse: "kristendomskundskab" til "religion".

Motivation:

Udkast til brev til undervisningsministeren

Til Undervisningsministeren.

Kære Ulla Tørnæs.

Københavns Borgerrepræsentation anmoder dig hermed om at fremsætte lovforslag med henblik på at ændre folkeskolelovens fagbetegnelse: "kristendomskundskab" til "religion" for at sikre, at så mange elever som muligt får undervisning i faget om kristendommen og andre livsanskuelser og religioner.

Folkeskolen er sekulær. Det skal vi virkelig holde fast i. I Danmark har vi gennem hele skoleforløbet et religionsfag, som er ikke-forkyndende og uafhængig af kirken. Religionsfagets berettigelse er således bestemt af skolens formål, af skolens opgave i samfundet. I folkeskoleloven §1 stk. 3 hedder det blandt andet, at det er folkeskolens formål af gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse af andre kulturer. Skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar og deres rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolen må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Formålet med undervisningen i religionsfaget, kristendomskundskab i folkeskolen hverken er eller skal være forkyndelse af én – eller flere – trosretninger. Formålet er:

Gennem mødet med forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesker og natur".

Elever – og lærere – kan blive fritaget for undervisning i kristendomskundskab. Det er en betingelse, at der mellem eleven og forældrene er enighed om det, og at deltagelsen vil betyde en samvittighedskonflikt. Det er egentlig vanskeligt at forestille sig, at en samvittighedskonflikt skulle kunne gøre sig gældende her frem for i andre fag.

Forældre, der ønsker deres barn fritaget for religionsfaget, bør ud fra en diskussion af formålet med faget overbevises om, at det er en dårlig idé at blive fritaget for undervisningen, og det vil skade deres børns uddannelse.

Religionsfagets centrale kundskabsområde i folkeskolen er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. Den har her en altdominerende position, hvilket afspejler sig i fagets navn, kristendomskundskab (§5). Dominansen er mindre inden for faget religion i ungdomsuddannelserne, gymnasium og hf.

Den danske historie, samfundet, kulturen er intimt forbundet med kristendommen. Det vil sige, at forståelsen af os selv, vores lokale og nationale omverden vil blive mangelfuld uden kristendomsundervisningens videregivelse af de religiøse fortællinger, deres univers og normer. Kristendommen er på godt og ondt, bevidst eller ubevidst dybt forbundet med etik og livssyn. Indsigt i kristendommen kan og skal anvendes aktivt i refleksionerne over os selv og andre. Den spiller på den måde en rolle i de omtalte samfundsmæssige mål for uddannelse.

Der er gode argumenter for, at folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom har en fremtrædende position i religionsundervisningen. Men efter vores opfattelse har den i dag en for fremtrædende position. Både globaliseringen og især islams tilstedeværelse i vores mere og mere multikulturelt prægede samfund må ændre denne position.

Skal vi forstå den omverden, der ubønhørligt trænger sig på både i et verdensomspændende og i lokalt perspektiv, er det efter vores opfattelse nødvendigt at styrke globaliseringen af undervisningen i religion. Faget må fortolkes bredt. Det drejer sig ikke kun om teologierne, men også om folks livsforståelser, og disses udtryk og konsekvenser. Et sådant religionsfag bidrager til skabelsen af mellemfolkelig forståelse og undergraver intolerance, etnocentrisme, racisme, men befordrer integrerede og harmoniske samfund, hvor væsentlige byggesten må være åndsfrihed, ligeværd og demokrati, således som det udtrykkes i folkeskoleloven. Ikke mindst islam, som er den næststørste religion i Danmark, skal have en mere markant placering i den danske skoleverden.

Man bør faktisk ikke kunne fritages fra et sådant religionsfag, på samme måde som man ikke kan blive fritaget for Reformationen i historieundervisningen eller gennemgangen af en salme af Grundtvig i en dansktime.

Hvis fagbetegnelsen, kristendomskundskab i folkeskolen skræmmer bl.a. muslimske elever og deres forældre væk fra faget, bør man alene derfor erstatte fagbetegnelsen kristendomskundskab med religion. For os at se er skemabetegnelsen "religion" en glimrende overskrift for de centrale kundskabs- og færdighedsområder i faget kristendomskundskab

Med venlig hilsen

Forslagsstillere:

Følgende medlemmer af Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Anna Saakwa (A), Jakob Hougaard (A), Jesper Christensen (A), Tanwir Ahmad (B), Charlotte Wieth-Klitgaard (F), Trine Schaltz (F), Wallait Khan (V), Per Bregengaard (Ø)