Mødedato: 11.04.2002, kl. 17:30

Valg til DBC og DBC medier

Valg til DBC og DBC medier

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 11. april 2002

 

BR 183/02

Valg til DBC og DBC medier

Valg til DBC og DBC medier

Indstilling om at Borgerrepræsentationen foreslår en kandidat til bestyrelsesposterne i DBC (Dansk Biblioteks Center) og DBC medier samt en kandidat til suppleantposterne, samt at Borgerrepræsentationen giver fuldmagt til den foreslåede kandidat til at optræde på Københavns Kommunes vegne på de ordinære generalforsamlinger i DBC og DBC medier den 6. maj 2002.

(Kultur- og Fritidsforvaltningen)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Borgerrepræsentationen foreslår en kandidat til bestyrelsesposterne i DBC og DBC medier samt en kandidat til suppleantposterne

at Borgerrepræsentationen giver fuldmagt til den foreslåede kandidat til at optræde på Københavns Kommunes vegne på de ordinære generalforsamlinger i DBC og DBC medier den 6. maj 2002.

 

 

 

RESUME

Dansk BiblioteksCenter A/S (DBC) og Dansk BiblioteksCenter medier A/S (DBC medier) afholder ordinære generalforsamlinger den 6. maj 2002. På generalforsamlingerne vælges bestyrelsen for det kommende år.

Københavns Kommune, som er aktionær i de to selskaber, har i henhold til aktionæroverenskomsterne ret til at udpege et medlem og en suppleant for denne til hver af bestyrelserne.

Der skal udstedes en fuldmagt til den, der møder på generalforsamlingerne på Københavns Kommunes vegne.

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommune er aktionær i DBC og DBC medier, der afholder ordinære generalforsamlinger den 6. maj 2002. Her skal bestyrelserne for det kommende år vælges.

Ifølge aktionæroverenskomsterne for de 2 selskaber består selskabernes bestyrelser af aktionæroverenskomstens parter, således at Københavns Kommune har ret til at udpege 1 medlem og 1 suppleant for denne til hver af bestyrelserne.

Københavns Kommune er i breve af 13. marts 2002 blevet anmodet om at foreslå en kandidat og en suppleant for denne til de 2 bestyrelsesposter.

Ifølge kommunestyrelsesloven § 17, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen vælge medlemmer til de bestyrelser, hvor kommunen skal være repræsenteret, når repræsentationen ikke udelukkende beror på kommunalbestyrelsens egen beslutning. I dette tilfælde beror repræsentationen på en gensidig aktionæroverenskomst, hvorfor udpegning af kandidat og suppleant tilkommer Borgerrepræsentationen.

På Borgerrepræsentationens møde den 29. marts 2001 blev borgmester H. Thustrup Hansen udpeget som kommunens kandidat til de 2 bestyrelsesposter og Kaja Jacobsen som suppleant.

På generalforsamlingerne den 8. maj 2001i de 2 selskaber blev H.Thustrup Hansen valgt som kommunens repræsentant til de 2 bestyrelsesposter, og Kaja Jacobsen blev valgt som suppleant.

Det indstilles, at Borgerrepræsentationen udpeger kommunens kandidat til de 2 bestyrelsesposter samt til suppleantposterne.

Københavns Kommune er endvidere blevet anmodet om at meddele skriftlig fuldmagt til den person, der optræder på kommunens vegne på generalforsamlingen.

 

 

ØKONOMI

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

1. Brev af 13. marts 2002 fra DBC

2. Brev af 13. marts 2002 fra DBC medier

Ida Munk

/Preben Rohde

 

Til top