Koncept for lovpligtige tilsyn på plejehjem, visiterede dagtilbud og kommunale og private leverandører af personlig og praktisk hjælp
Koncept for lovpligtige tilsyn på plejehjem, visiterede dagtilbud og kommunale og private leverandører af personlig og praktisk hjælp
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 11. marts 2004
Nr. 14 BR 16/04. Koncept for lovpligtige tilsyn på plejehjem, visiterede dagtilbud og kommunale og private leverandører af personlig og praktisk hjælp
Indstilling om, at
tilsyn med plejehjem, visiterede dagtilbud, kommunale og private leverandører
af personlig og praktisk hjælp fremover gennemføres i henhold til den beskrevne
metode, og at tilsynsopgaven
udføres af en central Tilsynsenhed i samarbejde med de lokale Pensions- og
Omsorgskontorer.
Det forudsættes, at udgifter i forbindelse med etableringen
af en central tilsynsenhed samt de fremtidige driftsudgifter afholdes inden for
Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme.
(Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Borgerrepræsentationen stemmer om, hvorvidt temaet i de anmeldte tilsyn på plejehjem i år 2004 er "måltidet"."
Ændringsforlaget blev vedtaget
med 42 stemmer imod 9.
For stemte: A, B, C, D, O, V og Ø.
Imod stemte: F.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets
beslutning vedrørende indstillingens 3. at, som ikke oprindeligt var indstillet
til Borgerrepræsentationen, blev således opretholdt.
Indstillingens 1. at blev
herefter godkendt med 51 stemmer imod 0.
For stemte: A, B, C, D, F, O, V og Ø.
Indstillingens 2. at blev godkendt med 38 stemmer imod 13.
For stemte: A, B, C, D, F og Ø.
Imod stemte: O og V.
Indstillingen – som anbefalet af Økonomiudvalget – blev godkendt med 51 stemmer
imod 0.
For stemte: A, B, C, D, F, O, V og Ø.
Socialistisk Folkeparti ønskede at videreføre følgende protokolbemærkning fra behandlingen i Sundheds- og Omsorgsudvalget:
"SF tager forbehold for at bruge
tilsynsbesøgene til implementering af måltiderne på plejehjemmene. SF ønsker at
sætte kvaliteten i højsæde og ikke alene bruge det som mål i 2004."
Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønskede at videreføre følgende protokolbemærkning fra behandlingen i Sundheds- og Omsorgsudvalget:
"Partierne støtter indførelsen af
et tema i de anmeldte tilsyn og er meget tilfredse med at det første tema er
"måltidet". Vi betragter indførelsen af
et tema som et middel til støtte og dialog på plejehjemmene med det formål at
skabe større fokus på et udviklingsområde til gavn for de ældre."