Mødedato: 11.03.2004, kl. 17:30

Anvisningsaftale for 12 boenheder i Bryggergården

Anvisningsaftale for 12 boenheder i Bryggergården

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 11. marts 2004

 

 

BR 98/04

Anvisningsaftale for 12 boenheder i Bryggergården

Anvisningsaftale for 12 boenheder i Bryggergården

 

 

Indstilling om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgår aftale med Boligselskabet KSB om 100 % kommunal anvisningsret til 4 ombyggede kollektive bofællesskaber med i alt 12 boenheder (12 personer) i ejendommen afdeling 6076 Bryggergården, Slesvigsgade 12. 100 % kommunal anvisningsret medfører, at kommunen skal dække eventuel tomgangsleje i aftaleperioden på 10 år. Det forudsættes, at eventuelle afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

                                            (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning vedlægges særskilt)

 

 

 

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgår aftale med Boligselskabet KSB om 100 % kommunal anvisningsret til 4 ombyggede kollektive bofælleskaber med i alt 12 boenheder (12 personer) i ejendommen afdeling 6076 Bryggergården, Slesvigsgade 12. 100 % kommunal anvisningsret medfører at kommunen skal dække eventuel tomgangsleje i aftaleperioden på 10 år.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 21. januar 2004

Boligsocial konsulent Mikael Jarvad deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at eventuelle afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2004

Anbefalet.

 

 

RESUME

Boligselskabet KSB og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at gennemføre en ombygning af afdeling 6076 Bryggergården, Slesvigsgade 12, med henblik på varig anvendelse til særlige grupper. Der påtænkes i første omgang placeret psykisk udviklingshæmmede. På hver af de 4 etager ønskes fællesarealerne opgraderet, og der nedrives og ombygges til 3 boliger pr. etage. Landsbyggefonden har bekræftet overfor Boligselskabet KSB, at der kan optages støttede lån til ombygning af bofællesskabet.

 

Boligselskabet KSB ønsker at indgå aftale med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om 100 % kommunal anvisningsret til ejendommens 4 ombyggede kollektive bofælleskaber med i alt 12 boenheder (12 personer).

 

Anvisningsaftalen om 100 % kommunal anvisningsret er for begge parter uopsigelig i 10 år fra det tidspunkt hvor Københavns Borgerrepræsentation godkender aftalen. Den årlige husleje for de 12 boenheder er i alt 561.204 kr. Når uopsigelighedsperioden udløber kan aftalen genforhandles. 100 % kommunal anvisningsret medfører at kommunen har en eventualforpligtelse, d.v.s. skal dække eventuel tomgangsleje i aftaleperioden. Kommunens eventualforpligtelse skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Anvisningsaftalen er med forbehold for behandlingen af sagen i Bygge- og Teknikudvalget den 14. januar 2004, hvor Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender at kommunen garanterer lån til ombygningen.

 

Anvisningen af boligerne varetages af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Der er tale om selvstændige lejekontrakter for hver enkelt boenhed i de kollektive bofællesskaber. Indretningen som 4 kollektive bofællesskaber betyder, at målgrupperne for de enkelte bofællesskaber efter behov kan varieres over tid.

 

Samarbejdsorganet godkendte på mødet den 13. juni 2003 indstillingen om at der af de 4x10 mill. kr. afsat til boligsociale tiltag, funktion 05.99.1, budgetområde 4, afgives tilsagn om dækning af tomgangstab i forbindelse med ombygning og indretning inden for en ramme på 350.000 kr.

 

SAGSBESKRIVELSE

Boligselskabet KSB ønsker gennemført en ombygning af afdeling 6076 Bryggergården, Slesvigsgade 12, med henblik på varig anvendelse til særlige grupper og med 100 % kommunal anvisningsret. Landsbyggefonden har bekræftet overfor Boligselskabet KSB, at der kan optages støttede lån til ombygning af bofællesskabet.

 

Bofællesskaberne indrettes i Slesvigsgade 12, hvor 1., 2., 3. og 4. sal ombygges til kollektive bofællesskaber. Hvert af de 4 bofællesskaber indrettes med 3 boliger med eget toilet/bad og køkken. Boligerne har adgang gennem stort fællesrum med ophold og fælleskøkkener. Hver af de i alt 12 beboere får et boligareal på 51 m2 incl. andel af fællesarealer.

 

Indretningen skønnes meget ideel til beboergrupper, der kan profitere af muligheden for selvvalgt fællesskab – og indretningen som 4 kollektive bofællesskaber betyder, at målgrupperne for de enkelte bofællesskaber efter behov kan varieres over tid.

 

Baggrund

Slesvigsgade 12 er oprindeligt indrettet til brug for Ungbo. Efter Ungbos konkurs har lokalerne ubrudt været lejet af  Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og har frem til 31. maj 2003 været anvendt som midlertidig boenhed for udviklingshæmmede.

 

Lejemålet bestå r i dag af 24 boenheder (til 24 personer) fordelt på 4 etager med hver 6 små værelser og fællesarealer samt stueetage med institutionskøkken og fælles opholds- og personalefaciliteter. Stuetagen indgår ikke i den beskrevne ombygning, da den overgår til selvstændigt erhvervslejemål.

 

Slesvigsgade 12 er oprindeligt opført med støtte som almene boliger og senest anvendt som institution efter reglerne i Serviceloven. Anvendelse efter reglerne om kollektive bofællesskaber, der sikrer mulighed for individuel boligstøtte, forudsætter derfor en omfattende ombygning.

 

På hver etage opgraderes fællesarealerne, der nedrives og ombygges til 3 boliger pr. etage.

Der indrettes nye køkkener i fællesrummene på 2. og 4. sal. Der indkøbes hårde hvidevarer til samtlige etager.

 

Anvisningsaftalen

Anvisningsaftalen mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Boligselskabet KSB blev godkendt af Bryggergårdens afdelingsbestyrelse den 5. november 2003. Anvisningsaftalen angår 100 % kommunal anvisningsret til Slesvigsgade 12, således, at Københavns Kommune anviser til enhver ledig boenhed.

 

Anvisningsaftalen om 100 % kommunal anvisningsret er for begge parter uopsigelig i 10 år fra det tidspunkt hvor Københavns Borgerrepræsentation godkender aftalen. Når uopsigelighedsperioden udløber og hvis ingen af parterne opsiger aftalen, vil aftalen derefter følge de generelle bestemmelser for boliger med 100% kommunal anvisning til særlige grupper. Disse bestemmelser er under udarbejdelse.

 

Københavns Kommunes forpligtelser i forbindelse med betaling af evt. lejetab, istandsættelse m.v., sker i overensstemmelse med Lov om almene boliger m.v., § 59, stk. 1.

 

100 % kommunal anvisningsret medfører at kommunen har en eventualforpligtelse, d.v.s. skal dække eventuel tomgangsleje i aftaleperioden. Kommunens eventualforpligtelse skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

 

Anvisningsaftalen er med forbehold for behandlingen af sagen i Bygge- og Teknikudvalget den 14. januar 2004, hvor Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender at kommunen garanterer lån til ombygningen.

 

Indretning og anvisning

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er af den opfattelse, at indretningen er meget ideel til beboergrupper, der kan profitere af muligheden for selvvalgt fællesskab – og indretningen som 4 kollektive bofællesskaber betyder, at målgrupperne for de enkelte bofællesskaber efter behov kan varieres over tid.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er af den opfattelse, at der med mulighederne for anvisning af forskellige målgrupper kan skabes fuld belægning og forventer derfor ikke noget lejetab. 

 

Den årlige husleje er for de 12 boenheder i alt 561.204 kr. og svarer til en husleje pr. person på 3.897 kr. om måneden.

 

Anvisningen af boligerne varetages af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I første omgang tænkes de ombyggede kollektive bofællesskaber anvendt til en gruppe af psykisk udviklingshæmmede, der vil have fordel af den nye indretning.

 

Hvis det efter en periode viser sig, at der ikke længere er brug for boliger til psykisk udviklingshæmmede, kan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen derefter anvise personer fra den boligsociale venteliste. Der er afsat budgetmidler til tomgangsleje på det boligsociale område og i tilfælde af tomgangsleje ved anvisning af personer fra den boligsociale venteliste betales udgifterne af boliganvisningens konto for tomgangsleje.

 

Der er tale om selvstændige lejekontrakter for hver enkelt boenhed i de kollektive bofællesskaber.

 

 

MILJØVURDERING

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Der er ingen anlægsudgifter for kommunen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skønner, at kunne skabe fuld belægning og kommunen forventer ikke noget lejetab. 

 

Ombygningsudgifter inklusiv rådgiverhonorar, omkostninger og moms er skønnet til 4.537.500,-. Hertil skal lægges tomgangstab i forbindelse med byggesagen.

 

Ombygningen og den nedenfor beskrevne finansiering er godkendt på boligselskabets afdelingsmøde den 16. juni 2003.

 

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller den 14. januar 2004 at Bygge- og Teknikudvalget godkender at kommunen garanterer lån til ombygningen.

 

1. Finansiering/huslejeberegning

Udgifterne til ombygning indregnes som en del af huslejen for de kollektive bofællesskaber i lånets afdragsperiode.

 

Forudsætningen herfor er, at basislejen for bofællesskaberne før ombygning fastsættes på niveau med de øvrige boliglejemål til kr. 592 pr m2 pr. år.

 

Med anvendelsen af basishusleje og støttede lån kan den fremtidige husleje opgøres således:

 

Basisleje pr. dags dato                                                                       592 kr./m2

Stigning i basisleje pr. 1/1 2004                                                         26 kr/m2

Ombygning inkl. omkostninger                                                        279 kr./m2

Boligafdelingens tomgangstab frem til indflytning                          20 kr./m2

I alt                                                                                                     917 kr./m2

 

Den årlige husleje er for de 12 boenheder i alt 561.204 kr. og svarer til en husleje pr. person på 3.897 kr. om måneden.

 

Anvendelse af støttede lån betyder, at der skal ske beha ndling efter skema A, B og C.

 

Ovenstående beregning er baseret på de skønnede ombygningsudgifter og under forudsætning af en byggeperiode på ca. 6 måneder.

 

Samarbejdsorganet godkendte på mødet den 13. juni 2003 indstillingen om at der af de 4x10 mill. kr. afsat til boligsociale tiltag, funktion 05.99.1, budgetområde 4, afgives tilsagn om dækning af tomgangstab i forbindelse med ombygning og indretning inden for en ramme på 350.000 kr.

 

2. Støtte til grundkapital

Da Slesvigsgade 12 oprindeligt er finansieret som boliger i forbindelse med opførelse af Bryggergården er der i forbindelse med denne ombygning ikke krav om ny grundkapital.

 

Landsbyggefonden har medtaget Bryggergården – herunder ombygning af bofællesskabet på hovedlisten og ombygningen vil derfor kunne ske med støttede lån.

 

Landsbyggefonden har bekræftet overfor Boligselskabet KSB, at der kan optages støttede lån til ombygning af bofællesskabet.

 

3. Drift

Bryggergården vil blive anvendt som erstatningsboliger til handicappede. Forvaltningen ønsker at de ombyggede bofællesskaber i Bryggergården benyttes som erstatningsboliger for bl.a. to bofællesskaber på Lundbyesgade 12 og Gl. Kongevej, som er utidssvarende på grund af bl.a. pladsmangel og dårlig beliggenhed i forhold til beboergruppen.

 

Der er 5 beboere i Lundbyesgade 12 og 4 beboere på Gl. Kongevej. Forvaltningen bruger de resterende 3 boliger i Bryggergården som erstatningsboliger for andre bofællesskaber i kommunen.

 

Handicapcentret dækker p.t. en husleje på ca. 220.000 kr. om året i de to bofællesskaber på Lundbyesgade 12 og Gl. Kongevej, da beboerne ikke er berettiget til boligstøtte. Beboerne vil i Bryggergården være berettiget til boligstøtte og derfor vil kommunen spare de ca. 220.000 kr. om året ved flytningen.

 

Bofællesskaberne i Handicapcenter Vest har tradition for, at den enkelte beboer bliver boende meget længe i den samme bolig. Desuden foregår ind – og udflytninger meget hurtigt. De har således kun haft 3 flytninger i år og ingen registreret tomgang i forbindelse med disse flytninger. Bofællesskaberne råder over i alt 59 boliger. Det kan desuden nævnes, at Lundbyesgade har haft de samme beboere i 7 år og  Gl. Kongevej har haft en enkelt flytning i år.      

 

Den forventede driftsudgift for 12 bofællesskabspladser i Handicapcenter Valdemarsgade vil være på 2.1 mill. kr. årligt, svarende til en enhedspris på 175.000 kr.[1] pr. plads (P/L 2004). Den forventede fremtidige driftsudgift svarer til den nuværende driftsudgift/budget.

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

 

HØRING

Ingen.

 

 

BILAG

·        Anvisningsaftale.

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Torben Brøgger

 



[1] Kilde: Demografimodel 2005. Enhedsomkostningen er inklusive 25 % husleje


Til top