Medlemsforslag om tid til individuel forberedelse i folkeskolen

Indstilling

Det foreslås,

1. at det pålægges Børne- og Ungdomsforvaltningen at udarbejde et forslag til politisk behandling om at sikre tid til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen i den københavnske folkeskole som beskrevet nedenfor i motiveringen.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivering

Da Politiken (13.1.16) skildrede perspektiverne i de voldsomme besparelser frem mod 2020 pegede artiklen fra start på de to forringelser, som bekymrer borgerne allermest: "Mindre voksenkontakt for små børn i daginstitutioner og uforberedte lærere i folkeskolen". Besparelser på skolen er bekymrende, da antallet af lærere på skolerne vil falde, og at lærernes tid til forberedelse af undervisningen dermed forringes, når færre lærere skal varetage flere undervisningstimer

Konsekvenserne ses allerede i dag. Uforberedt undervisning er et voksende problem.

Borgerne har brug for at kende rammerne for undervisning, når der diskuteres skolepolitik. Og undervisningens kvalitet er en vigtig målestok for borgere, når skolen er på dagsordenen.

Mange forhold øver indflydelse på den faglige og pædagogiske kvalitet i mødet mellem skole og elev. Her kan nævnes fornuftig skemalægning og personalets faglighed. Men klassestørrelse og god forberedelse af undervisningen er de to centrale målepunkter i den offentlige debat. Derfor har politikerne i København en særlig forpligtelse til klart at melde et ambitionsniveau ud på disse to områder. Hvis ikke vi gør det, bliver en meningsgivende demokratisk samtale om prioriteringen af vores budget meget uklar, for borgerne vil opleve påpegning af andre målepunkter som mere eller mindre udenomssnak. Så selv om en mangfoldighed af faktorer afgør, om undervisningen lever op til forventningerne om kvalitet, er det en klar fordel for kommunikationen, at vi rammesætter både klassestørrelse og forberedelse. Det første har vi allerede en veletableret standard for.

Vi er i Københavns Kommune underlagt folkeskolelovens bestemmelser om klassestørrelse, hvor en klasse højest må bestå af 28 elever.  I de seneste år har stadig flere kommuner søgt at omgå lovgivningen, og i den forrige regerings tid har flere kommuner søgt om og fået dispensation fra denne regel.

I København har politikerne fravalgt at søge dispensation og forvaltningen kan ikke spare ved rutinemæssigt at oprette klasser med 31 elever. Forvaltningens planlægning af klassestørrelse har været underlagt en klart kommunikeret standard for forholdet mellem antallet af elever for hver lærer i undervisningen. Vi har dermed i København en veletableret en norm, der sætter en målbar grænse for, hvor lidt voksenkontakt der bør være, når en klasse undervises i en lektion. Lovgivningens tal 28 er et resultat af diskussioner i befolkningen og fastlagt politisk. Det er også af mange oplevet som en smertegrænse, der simpelthen ikke må overskrides.

Hvor København holder fast i de 28 elever som en norm for voksenkontakt, så mangler der en ramme, der kan sikre kvaliteten i det faglige møde mellem lærer og elev. Det er der behov for, fordi den enkelte lærer i dag er pålagt væsentligt flere undervisningstimer end tidligere. Uforberedt undervisning forekommer, men bør ikke forekomme. Spørgsmålet er, om uforberedt undervisning overhovedet bør betegnes som undervisning. Tid til forberedelse er nødvendigt, hvis det faglige indhold skal omsættes pædagogisk kvalificeret i undervisningen. Uforberedt undervisning er for eksempel undervisning, hvor læreren ikke har sat sig ind i materialet til undervisningen, og/eller hvor læreren ikke har gennemtænkt sit mål med undervisningen ud fra sit kendskab til klassen, og hvad der skete i de foregående timer. Uforberedt undervisning kan derfor ofte opleves af eleverne som overhøring - i begge betydninger af ordet overhøring. På den ene side vil de blive bedt om at gengive stoffet, som det står - og ikke som de forstår det. På den anden side vil de opleve, at læreren ikke er fokuseret i undervisningssituationen, og der skabes ikke sammenhæng og mening i læringsaktiviteterne. Læreren præsenterer stoffet uden at repræsentere det. Undervisning, der ikke er forberedt, giver ikke faglig kvalitet. Den tenderer til spildtid.

Elever, lærere og forældre giver udtryk for, at undervisning, der ikke er forberedt, er et stigende problem i København. Lærerne skemalægges med flere ugentlige lektioner end tidligere, og det gør det naturligvis sværere for lærerne at tilrettelægge undervisningen. Der er brug for, at lærerne både tildeles opgaven forberedelse og har tid til at udføre den.

Hvis omfanget af forberedelsen skal være muligt med de nuværende ressourcer, kunne et bud være 12 minutter for hver 45 minutters undervisningslektion. Hvordan en så sparsom forberedelsestid bedst organiseres er til diskussion. Meget kan tale for, at det er fornuftigt at placere den i lidt større sammenhængende blokke hen over ugen. Muligheden for at skolerne helt eller delvist suspenderer tilstedeværelsespligten, og at lærerne dermed udfører en del af forberedelsen og efterbehandlingen, herunder rettearbejdet i hjemmet, kunne også overvejes.

Borgerrepræsentationen kan modvirke et skred i kvalitet ved med en vedtagelse af forslaget at sende en besked til alle parter om, at uforberedt undervisning ikke er acceptabel. Vi vil også fremover have en målestok for undervisningens kvalitet, så borgerne lettere kan gennemskue politiske valg. Politiske prioriteringer kan kædes sammen med bedre eller ringere forberedt undervisning.