Udkast til Miljø i Byggeri og Anlæg 2016

Indstilling

Indstilling om, 

1. at kravkataloget Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 vedtages som erstatning for Miljø i Byggeri og Anlæg 2010,
2. at der i alle udbud og kontrakter vedr. håndværkerydelser og køb af byggematerialer samt bygge-, anlægs- og renoveringsprojekter for Københavns Kommune og støttet byggeri angives, at leverandørerne skal følge kravkataloget Miljø i  Byggeri og Anlæg 2016-2019.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Købehavns Kommune har siden 1998 haft miljøkrav til egne og støttede bygge- og anlægsprojekter i form af kravkataloget Miljø i Byggeri og Anlæg (herefter MBA). Borgerrepræsentationen besluttede den 1. marts 2001, at MBA skal revideres hvert fjerde år. Økonomiudvalget besluttede på sit møde 2. september 2014, at en arbejdsgruppe skulle udarbejde en erstatning for MBA 2010 med projektledelse forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Udarbejdelsen af udkast til erstatning for MBA 2010 er sket i tæt samarbejde med Økonomiforvaltningen, herunder Byggeri København og Københavns Ejendomme samt Børne- og Ungdomsforvaltningen i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning den 2. september 2014. Udkastet har været i høring hos alle kommunens forvaltninger og eksterne interessenter, herunder BL – Danmarks Almene Boliger.

Løsning

Bidrag til miljø- og klimaplaner
MBA er fortsat et vigtigt virkemiddel til at opfylde kommunens miljø- og klimapolitiske mål i både klimaplan, klimatilpasningsplan, ressource- og affaldsplan samt forpligtigelser i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb.

Med de ambitiøse energikrav til nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri, der sikrer et lavere energiforbrug, er MBA 2016 med til at realisere målsætningen om reduceret energiforbrug og CO2-neutralitet i KBH 2025 Klimaplanen. Implementering af de skærpede energikrav i MBA 2016 forventes at kunne reducere energiforbruget med ca. 52 GWh i perioden 2016-2019, hvilket repræsenterer ca. 15 % af den samlede målsætning for energireduktion i klimaplanen i perioden 2016-2019. Den samlede reduktion med energikravene forventes i 2019 at udgøre ca. 4.500 ton CO2. Herved medvirker MBA 2016 til at undgå yderligere behov for kapacitetsudvidelser i energiproduktionen, når København får flere indbyggere og dermed bygninger, som skal energiforsynes.

Fokus i MBA 2016 og forskellen til MBA 2010

MBA 2016 erstatter MBA 2010. Med MBA 2016 sikres kontinuitet i miljøpolitikken i forhold til krav til egne og støttede bygge- og anlægsprojekter. Udover et fortsat fokus på reduktion af energibehov er der i MBA 2016 fokus på en bedre udnyttelse af råstoffer og en mere cyklisk materialeanvendelse.

MBA 2016 er både billigere og nemmere at implementere end MBA 2010, som er mere omfattende og indeholder flere krav og anbefalinger. I MBA 2016 er der fokus på krav, som ikke indgår andetsteds i fx funktionsprogrammer, Kommuneplan 2015 eller forskrifter og lovgivning, og har en klar begrundelse og forankring i kommunens politikker, strategier mv. De nye krav er afstemt i forhold til miljøeffekt, nuværende og kommende kendt national lovgivning og teknologisk udvikling. Det er vurderet, hvilken betydning kravene har for anlægs- og totaløkonomi samt samfundsøkonomi.

Kravene er reduceret til 32 i MBA 2016, hvor MBA 2010 indeholdt 127 krav og anbefalinger. Den væsentlige reduktion i antallet af krav har haft til formål at gøre MBA 2016 både mere fokuseret og bedre implementerbar. De 32 krav fordeler sig på syv temaer: Energi, Byggematerialer, Vand, Bynatur, Ressourcer og affald, Indeklima samt Byggepladskrav. For en fuldstændig liste over kravene henvises til bilag 1.

Eksempler på krav er:

• At nybyggeri og tilbygninger  opføres i laveste energiklasse, nu bygningsklasse 2020-byggeri.
• At der sker energioptimering i forbindelse med både mindre og større renoveringer, i det omfang det er totaløkonomisk rentabelt.
• At der opretholdes krav til fjernvarme, som skal sikre en bæredygtig rumopvarmning.
• At håndtering af regnvand sker efter principperne om Lokal Afledning af Regnvand (LAR) og efter en prioriteret trappemodel for håndtering af regnvandet.

Krav som er udgået er bl.a. støjkrav, som i stedet indgår i Kommuneplan 2015 og indeklimakrav om luftkvalitet og efterklangstid, som indgår i Børne- og Ungdomsforvaltningens funktionsprogram. Derudover er fx bygaskrav udgået, da det ikke på sigt er den miljømæssigt mest optimale brug af bygassen, og desuden ikke er brugerøkonomisk rentabelt.

Grøn vækst og innovation

Med MBA 2016 fremmes bæredygtigt byggeri og teknologiudvikling i en tid, hvor der bygges og anlægges meget i kommunen. Kommunen bidrager hermed aktivt til grøn vækst og innovation i byggebranchen. Bygningsklasse 2020 betyder skærpede krav til lavt energiforbrug samt gode indeklima- og lysmæssige forhold i byggeriet, som Københavns Kommune altså vælger at følge nu, inden det bliver lovkrav i 2020. Teknologisk udvikling, innovation og markedsmæssig tilpasning til kravene vil forventeligt medføre, at en række krav i den kommende MBA i perioden 2016-19 vil medføre lavere merudgifter og dermed forbedret totaløkonomi i løbet af perioden. Lavenergikravet fra MBA 2010 kan tjene som eksempel, da det i 2010 blev vurderet til at indebære ca. 10 % merudgift, men i 2014 kun er en merudgift på mellem 2 og 6 % i anlægsinvestering. Samlet dækker MBA 20 % af boligmassen som består af de almene boliger og 5 % af den samlede bygningsmasse med kommunens egne bygninger, eller i alt ca. 14 % af bygningsmassen. Fra Kommuneplan 2011 har det været praksis at indskrive krav om lavenergibebyggelse i lokalplanerne i alle større byudviklingsområder. Denne mulighed er bortfaldet pr. 1. januar 2016, som følge af regeringens vækstpakke. Med MBA kan kravet fortsat stilles til eget og støttet byggeri, herunder almene boliger.

Målgrupper for MBA 2016

Der er fem målgrupper for MBA 2016: 1) Københavns Kommunes byggeri, 2) Københavns Kommunes Anlægsprojekter 3) Alment byggeri, 4) Byfornyelsen (herunder Københavns Gårdhaver) samt 5) Håndværkere som udfører drifts og vedligeholdelsesopgaver for Københavns Kommune (leverandører på rammeaftale for Håndværksydelser). Det skal derfor angives i alle udbud og kontrakter inden for målgrupperne, at leverandørerne skal følge kravkataloget. Derudover vil brug af kravkataloget i kommunens selskaber være med til at reducere miljø- og klimapåvirkninger i byens store anlægsprojekter.

Høringssvar
MBA 2016 har været i intern og ekstern høring i perioden 10. september – 1. oktober 2015. Høringen har omfattet alle forvaltninger samt eksterne interessenter fx rådgivere, entreprenører, arkitektfirmaer. Der er i alt indkommet 17 høringssvar og generelt er der opbakning til den nye MBA 2016. Et par eksterne aktører sætter spørgsmål ved kommunens fortsatte valg af eget kravkatalog i forhold til at benytte certificeringsordningen DGNB. Forvaltningen har set på eksterne certificeringsordninger og har fravalgt bl.a. DNGB på grund af udgifterne ved certificering og det forhold, at DGNB ikke dækker alle de målgrupper og projekttyper, der er omfattet af MBA (se bilag 5). Kommunen har og vil fortsat bruge DGNB i udvalgte større byggerier, ligesom kommunen som associeret medlem aktuelt er med til at bidrage til videreudviklingen af DGNB.

Det bemærkes fra Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, at MBA 2016 skal forholde sig til beslutningen om, at Københavns Kommune med budgetaftalen for 2016 (BR den 1. oktober 2015) skal nedbringe anlægs- og planlægningsbevillinger på byggeområdet med 10 pct. Samtidig anerkendes det, at det kan være nødvendigt med krav i forhold til at opfylde miljø- og klimamål vedtaget i Københavns Kommune. Høringssvarene og de økonomiske vurderinger af kravene har ført til en yderligere behandling og reduktion i såvel indhold og antal af krav, fra de i alt 49 i høringen til 32 i det endelige udkast (bilag 2).

Økonomi

I MBA 2016 er der taget udgangspunkt i at optimere den miljømæssige effekt i forhold til de økonomiske konsekvenser. Dette er sket ved både at analysere anlægs- og totaløkonomi på udvalgte enkeltkrav såvel som på tre cases (se bilag 3, 6 og 7). Metode (metodeovervejelser i bilag 3), valg af enkeltkrav og cases er aftalt med Økonomiforvaltningen. De udarbejdede analyser og cases er vejledende eksempler. Type, størrelse og placering af byggeri og anlæg har stor betydning for, hvordan kravene opfyldes og dermed også for den endelige prissætning.

Forvaltningens konklusion er, at MBA 2016 er billigere at anvende i forhold til den nuværende MBA 2010 (se bilag 4). Hovedkonklusioner fra de tre cases viser således estimerede merudgifter til opfyldelse af MBA 2016 på 1 til 3 % for nybyggeri, mens renoveringsprojekter har en merudgift på ca. 2 til 5 % af de samlede anlægsudgifter (se bilag 3 og 7). Der blev ikke lavet en tilsvarende samlet vurdering i 2010 af merudgifterne for at indføre MBA 2010. I stedet blev der lavet en vurderet krav for krav. Her blev alene lavenergikravet i MBA 2010 vurderet til at være årsag til 10 % i merudgift. Økonomiforvaltningen har ultimo 2014 lavet en samlet vurdering af merudgifterne af MBA 2010 til at ligge mellem 8 og 12 % (Oversigt over kommunale beslutninger med betydning for byggepriser, 2014). Opsamlende er det vurderingen, at implementeringen af MBA 2016 vil medføre en lavere merudgift på forventet mellem ca. 1-5 % i forhold til den nuværende MBA 2010 som er vurderet til at medføre en merudgift på mellem 8-12 %.

Krav til energirenovering i det eksisterende byggeri stilles kun, når de valgte tiltag er totaløkonomisk rentable. Samtidig stilles der krav til driften af byggeriet, hvilket skal sikre et lavt forbrug i praksis. Krav til driften indbefatter måling og overvågning af energiforbrug, uddannelse af driftspersonale og optimering af driftsindstillinger, som samlet set har en energisparepotentiale på 10-15 % og en estimeret tilbagebetalingstid på ca. 10 år.

Fjernvarmekravet er billigere end de alternative løsninger i både anlæg og drift. Ingen andre løsninger som fx varmepumper kan betale sig så godt hjem over en 30-årig periode. En række krav er ikke fordyrende i anlæg og har ikke driftsøkonomiske konsekvenser, hvorfor det ikke er relevant at vurdere kravet i forhold til tilbagebetalingstid (se bilag 1). For en række krav (fx reduktion af energiforbrug, reduktion af støj og luftforurening) er der indirekte positive effekter på sundhed, som ikke er medtaget i beregningerne. Kravene om brug af skadelig kemi, miljømærkning samt bæredygtigt træ har en positiv sundheds- og miljøeffekt samt begrænsede økonomiske omkostninger og understøtter mulighederne for at skabe en mere cirkulær økonomi.

Videre proces

For Københavns Kommunes byggeri og anlæg træder MBA 2016 i kraft efter vedtagelsen i Borgerrepræsentationen, og gælder for bygge- og anlægsprojekter som projekteres herefter. For almene boligprojekter gælder MBA 2016, når den er vedtaget i Borgerrepræsentationen. Det betyder, at MBA 2016 gælder for nybyggeri, der efter vedtagelsen endnu ikke er prækvalificeret til støtte med kommunal grundkapital og for nye renoveringsprojekter. For projekter igangsat før de fastsatte tidspunkter gælder MBA 2010 stadig.

Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder en plan til implementering af MBA 2016 i dialog med modtagergrupperne. Dokumentation for opfyldelse af MBA ligger fortsat i modtagergrupperne, mens Teknik- og Miljøforvaltningen yder sparring, i givet fald giver dispensation og samler op på det samlede dokumentationsmateriale til evaluering forud for, at arbejdet med en ny revision af MBA igangsættes, forventeligt primo 2019. MBA 2016 vil blive publiceret på kommunens hjemmeside.