Mødedato: 11.01.2007, kl. 17:30

Ændringer i Styrelsesvedtægten for folkeskolen i København (Elevplaner)

Se alle bilag

Ændringer i Styrelsesvedtægten for folkeskolen i København (Elevplaner)

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 11. januar 2007

 

 

BR 7/07

Ændringer i Styrelsesvedtægten for folkeskolen i København (Elevplaner)

Ændringer i Styrelsesvedtægten for folkeskolen i København (Elevplaner)

 

 

Indstilling om,

at Borgerrepræsentationen godkender ændringer til Styrelsesvedtægten samt nyt bilag VIII hertil om elevplaner, samt

at skolernes arbejde med elevplaner evalueres i efteråret 2008 for at afgøre, om der er behov for at foretage en justering af bilag VIII.

                                                                 (Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

 

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

 

at      Borgerrepræsentationen godkender ændringer til Styrelsesvedtægten samt nyt bilag VIII hertil om elevplaner.

 

at      skolernes arbejde med elevplaner evalueres i efteråret 2008 for at afgøre, om der er behov for at foretage en justering af bilag VIII

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

 

 

 

RESUME

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 6. september 2006 at sende ændringsforslag til Styrelsesvedtægten, herunder et nyt bilag VIII om elevplaner, til høring i Fællespædagogisk Råd og Fællesrådet. Høringssvarene har givet anledning til enkelte præciseringer i forslaget. Endvidere foreslår forvaltningen, at skolernes arbejde med elevplaner evalueres i efteråret 2008.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 6. september 2006 fremlagde forvaltningen et forslag til en ny tekst til Styrelsesvedtægten (J.nr. 318746), hvori der indgik en række ændringer af timetallene i fagene. Forvaltningen indstillede derudover, at de kommunale mål og rammer for skolernes arbejde med elevplaner fremgår af et nyt bilag VIII til Styrelsesvedtægten. Endelig foreslog forvaltningen en række konsekvensrettelser med baggrund i allerede trufne beslutninger, bl.a. om ændringer i forvaltningsstrukturen.

 

Udvalget besluttede at sende forslagene til høring i Fællespædagogisk Råd og i Fællesrådet.

 

Fællesrådet for folkeskolen har behandlet indstillingen på sit møde den 18. september 2006. Rådet støtter indstillingen og ser frem til debatten om en ny målsætning.

 

I det indkomne høringssvar fra Fællespædagogisk Råd er der udtrykt tilfredshed med timetalsændringerne, og der er ingen kommentarer til de foreslåede konsekvensrettelser og mindre ændringer. Disse fremlægges derfor uændret. Derimod har Fællespædagogisk Råds bemærkninger til bilag VIII givet anledning til enkelte præciseringer som det fremgår af det følgende.

 

1.      Fællespædagogisk Råd ønskede en præcisering af, hvilke minimumskrav der tænkes på i følgende sætning i bilaget:


"Det er et kommunalt krav, at der i elevplanen foreligger beskrivelser af tiltag i de tilfælde, hvor en elev ikke opfylder et af forvaltningen fastsat minimumsniveau (fx i læsning)."

Da der her er tale om en generel formulering, der alene gælder, hvis forvaltningen opstiller bestemte krav til elevernes målopfyldelse, kan der ikke i Styrelsesvedtægten refereres til sådanne konkrete krav. Hvis sådanne krav besluttes, og enkelte elever ikke opfylder dem, skal elevplanerne beskrive skolens tiltag i den anledning. Det kunne fx ske i forbindelse med realiseringen af kravet i forliget om Faglighed For Alle om, at alle elever skal kunne læse ved starten af 3. klasse.

For at tydeliggøre dette, foreslår forvaltningen følgende ændring i ovenstående formulering:

"Det er et kommunalt krav, at såfremt forvaltningen fastsætter et minimumsniveau (fx i læsning), skal der i elevplanen foreligge beskrivelser af tiltag, hvis en elev ikke opfylder disse krav.

2.      Fællespædagogisk Råd anfører, at der har været en intens diskussion af lærernes tidsforbrug til udarbejdelse af elevplaner. På den baggrund opfordrer rådet til, at der i bilaget indgår bemærkninger hertil.

Det er forvaltningens opfattelse, at Styrelsesvedtægten kun på det helt generelle plan bør indeholde formuleringer, som spiller sammen med aftaleforhold for personalet, herunder for lærerne. Forvaltningen vil dog foreslå følgende understregede tilføjelse til bilag VIII:

Elevplanen som arbejdsr edskab og som intern dokumentation
I den løbende evaluering benytter teamet elevplaner til at skriftliggøre registreringer (fx test), evalueringer baseret herpå samt beslutninger om opfølgning. Indførelse af elevplaner skal således opfattes som et krav om at benytte et redskab (elevplaner) i forhold til en allerede eksisterende opgave.

3.      Fællespædagogisk Råd skriver videre: "Af Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 23. juni 2006 og Undervisningsministeriets medfølgende brev fremgår det klart, at enhver elevplan hvert år ikke skal indeholde planer for alle fag. Det bør understreges i bilaget.

Bilaget skal efter forvaltningens vurdering alene omfatte, hvad kommunen har besluttet ud over de ministerielle rammer, og Styrelsesvedtægten bør ikke anvendes til at udlægge ministeriets tekst, der på dette punkt faktisk ikke er helt så klar, som Fællespædagogisk Råd anfører. Den vejledning om elevplaner, forvaltningen udsender i december 2006, indeholder forslag til, hvordan man i praksis kan forholde sig til spørgsmål om fag i elevplanen.

4.      Endelig opfordrer Fællepædagogisk Råd til, at der i samarbejde med organisationerne udarbejdes en kommunal minimumsramme for elevplanerne. Desuden foreslås det, at Styrelsesvedtægten kommer til at indeholde bestemmelser om, at skoler, hvor skolebestyrelsen ønsker at udbygge den kommunale minimumsramme, forpligtes til at skoleleder og tillidsrepræsentant forhandler retningslinier og timeforbrug som følge af bestyrelsesbeslutningen.

Arbejdet med elevplaner er et helt nyt felt hvor det er vigtigt at de enkelte skoler får mulighed for at finde en form og fastlægge et indhold som passer til den pågældende skoles behov. Forvaltningen har derfor haft det udgangspunkt for sin rolle i dette arbejde, at man ikke fra centralt hold ønsker at fastsætte minimumsrammer, som var skærpende i forhold til de rammer, som ministeriet har udsendt – bortset fra de præciseringer, der i forvejen findes i forvaltningens forslag.

Forvaltningen fastholder dette udgangspunkt for indstillingen, men foreslår dog, at arbejdet med elevplaner evalueres efter to år med henblik på at vurdere, om der er behov for kommunale rammepræciseringer – således som det fremgår af indstillingens andet "at".

 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen yderligere bemærkninger.

 

BILAG VEDLAGT

·        Høringssvar fra Fællespædagogisk Råd

 

 

                                            Else Sommer

                                                                                       Michael Hougaard Olsen

 

 

Til top