Mødedato: 10.12.2020, kl. 17:30
Mødested: Rådhuset, Festsalen

Udmøntning af anlægsmidler til helhedsrenovering af Solvang Bibliotek

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til udmøntning af anlægsmidler til helhedsrenovering af Solvang Bibliotek.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 6.637.619 kr. i 2020 til Byggeri København under Økonomiudvalget og 500.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til inventarprojektet. Midlerne til Byggeri København overføres fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbudget (jf. tabel 1 og 2 i økonomiafsnittet).

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme. 

(Kultur- og Fritidsudvalget)

Problemstilling

Med Budget 2016 blev der afsat 7,5 mio. kr. (p/l 2015) til en helhedsrenovering af Solvang Bibliotek. Helhedsrenoveringen af Solvang Bibliotek er en del af Udviklingsplanen for Urbanplanens etape 2. Udviklingsplanen skal være med til at åbne området mod lokalområdet, skabe blandede og attraktive boformer og medvirke til et mere trygt og levende byliv.

Solvang Bibliotek er med sin placering i Urbanplanen et vigtigt omdrejningspunkt for denne udvikling. Biblioteket er imidlertid ikke tidssvarende, ligesom husets aktiviteter skjules bag en tæt facade.

Der foreligger nu et projekt, som omfatter modernisering og ombygning af biblioteket, der gør det mere tidssvarende og åbner det op mod omgivelserne. I forbindelse med 1. sag om bevillingsmæssige ændringer i 2016 er der udmøntet 0,9 mio. kr. (p/l 2015) til Byggeri København. De resterende midler søges nu udmøntet til realisering af projektet.

Løsning

Et af Urbanplanens største aktiver er Solvang Bibliotek, der med sin placering og funktion tiltrækker mange mennesker. Grundet den høje benyttelsesgrad er der et stort potentiale i at understøtte et aktivt byliv her bl.a. med attraktive bypladser.

Biblioteket er både folkebibliotek, medborgercenter og skolebibliotek for Dyvekeskolen, der ligger med direkte forbindelse til biblioteket. Biblioteket skal derfor både fungere i samspil med skolen, være et attraktivt mødested for lokalområdets borgere, og et sted, der kan formidle viden og kulturaktiviteter samt inspirere og inddrage borgere til at deltage aktivt.

Styrket forbindelse til lokalområde og opgraderede faciliteter

Biblioteket, der ligger mellem Urmagerstien og Solvang Kirke, har i dag en tilmuret facade med tophængte vinduer og en hovedindgang, der ikke er særligt imødekommende. Som en del af projektet åbnes bibliotekets facade op ved at erstatte den eksisterende murstensfacade med store glasbånd, der vil trække mere lys ind i biblioteket. Derudover etableres en kulturplads mellem bibliotek og kirke, hvor der kan foretages ophold, og hvor skolen, kirken og biblioteket kan afholde aktiviteter. I tilknytning hertil etableres en terrasse med siddeophold, som styrker sammenhængen mellem lokalområde og bibliotek yderligere.

Inden døre omfatter projektet en generel opgradering af medarbejdernes faciliteter, herunder en større renovering af kontormiljø med udskiftning af lofter og bedre belysning. Hertil kommer, at biblioteket som en del af projektet også får opgraderet sit inventar.

Inde i bibliotekets hjerte omdannes atriumgården til et større indendørs arrangementsrum med plads til op til 80 personer. Rummet er tænkt som et sted for større borgeraktiviteter og kulturtilbud, men indeholder samtidig foldevægge, så rummet i daglig brug kan opdeles i mindre grupperum og mødelokaler.

Af øvrige områder etableres bl.a. et decideret børneområde med legemøbler for at imødekomme den forventede vækst i besøg fra børnefamilier, en række faste arbejds- og studiepladser, ligesom der åbnes op mellem biblioteket og skolens mediatek for at skabe større synergi.

Økonomi

I Budget 2016 blev der afsat 7,5 mio. kr. (p/l 2015) til helhedsrenoveringen af Solvang Bibliotek. I forbindelse med 1. sag om bevillingsmæssige ændringer i 2016 er der udmøntet 0,9 mio. kr. (p/l 2015) til Byggeri København. De resterende midler søges nu udmøntet på baggrund af nedenstående tabeller. Alle tal er i p/l 2020.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling (nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) / Udgift (U)

Beløb i 1000 kr. (p/l 2020)

Varig? Ja/nej

1

KFU

2060 Anlæg

3.32.50.3.999

U

7.137.619

 

Nej

 

KFU

2060 Anlæg

3.32.50.3.999

U

-6.637.619

Nej

1

ØU

 

3160 – Byggeri Kbh., anlæg

3.32.50.3.999

U

 

6.424.216

Nej

1

ØU

3161 - ByK. eksekv.af anlæg

 

6.45.51.3.999

U

212.403

Nej

1

KFU

2060

3.32.50.3.999

U

500.000

Nej

KFU = Kultur- og Fritidsudvalget

ØU = Økonomiudvalget

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling (nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1000 kr. (p/l 2020)

KFU

Urbanplanen - Solvang Bibl.

2060

3.32.50.3.999

7.137.619


Videre proces

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, udmøntes midlerne som angivet, og projektet sendes i udbud med henblik på realisering. Byggeriet planlægges at stå færdigt ultimo 2021.

 

Mette Touborg /Merete Evers Dewilde

Oversigt over politisk behandling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 6.637.619 kr. i 2020 til Byggeri København under Økonomiudvalget og 500.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til inventarprojektet. Midlerne til Byggeri København overføres fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbudget (jf. tabel 1 og 2 i økonomiafsnittet).

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 12. november 2020

 

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme. 

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. december 2020

 

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. december 2020

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top