Mødedato: 10.12.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning til bestyrelsen for CPH WEST Uddannelsescenter København Vest

Der skal udpeges et medlem til bestyrelsen for CPH WEST Uddannelsescenter København Vest.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at der udpeges et medlem til bestyrelsen for CPH WEST Uddannelsescenter København Vest for den resterende del af bestyrelsens funktionsperiode dvs. fra 1. januar 2016 og frem til 1. maj 2018.

(Børne- og Ungdomsforvaltningen)

 

Problemstilling

Københavns Kommune er repræsenteret i bestyrelsen for Københavns Tekniske Skole. Borgerrepræsentationen udpegede således på sit møde den 10. april 2014 Joan Jensen til at sidde i bestyrelsen for Københavns Tekniske Skole.

Bestyrelserne på Københavns Tekniske Skole og CPH WEST har truffet principbeslutning om, at de to skoler skal fusionere. Såfremt fusionen endeligt godkendes, vil den træde i kraft 1. januar 2016.

Formændene for de to skoler har bedt den nye skoles beliggenhedskommuner om at pege på en kommunal repræsentant til bestyrelsen, så bestyrelsen umiddelbart efter nytår kan gå i gang med sit arbejde.

I forbindelse med drøftelsen af fusionen mellem skolerne har det været forståelsen mellem bestyrelserne, at det er kommunen med den største ”beliggenhedsportofølje”, der udpeger repræsentanten – det vil sige Københavns Kommune. 

Beliggenhedskommunerne har tilsluttet sig, at det er Københavns Kommune, der udpeger en repræsentant.

Løsning

Det fremgår af vedtægterne for den ny uddannelsesinstitution CPH WEST Uddannelsescenter København Vest, at institutionens formål, at er i overensstemmelse med lovgivningen at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og anden uddannelse og undervisning. Institutionens udbud omfatter erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og tilgrænsende uddannelser primært indenfor det merkantile område og det tekniske område samt de gymnasiale uddannelser til højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx) og HF.

Institutionen ledes af en bestyrelse på 16 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen 2 medlemmer uden stemmeret. Medlemmer med stemmeret skal være myndige.

1 medlem udpeges af følgende kommuner: Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Høje Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Københavns Kommune, Rødovre Kommune, Frederiksberg Kommune, Tårnby Kommune og Herlev Kommune.

Som beskrevet ovenfor har beliggenhedskommunerne tilsluttet sig, at det er Københavns Kommune, der udpeger en repræsentant.

Borgerrepræsentationen skal således udpege et medlem til bestyrelsen for CPH WEST Uddannelsescenter København Vest.

Børne- og Ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 25. september 2013 kommunens fremtidige repræsentation i bestyrelser, som relaterer sig til Børne- og Ungdomsudvalgets område, med henblik på udpegning til bestyrelserne i den nuværende valgperiode. Det følger heraf, at hvis der ikke finder en politisk udpegning sted, anbefaler udvalget, at der i stedet udpeges en repræsentant for forvaltningen til bestyrelserne på erhvervsskolerne.

 

Bemærkninger til hvervet

 

Antal pladser

1 medlem.

Særlige krav/valgbetingelser

Ingen valgbetingelser.

Udpegningstype

Flertalsvalg

Vederlag  
Nej.

Funktionsperiode  
Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år løbende fra førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelser har været afholdt.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. december 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage det manglende navn på det udpegede medlem til bestyrelsen for CPH WEST Uddannelsescenter København Vest.

 

Fristen for indlevering blev fastsat til torsdag den 17. december 2015, kl. 12.00.

Til top