Deponering for lokaler til nytteindsats
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
1. at Københavns Ejendomme, på vegne af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, bemyndiges til at indgå ny lejekontrakt (3. mandslejemål) vedrørende Svogerslevvej 2,
2. at der i den anledning deponeres 2,4 mio. kr. Midlerne finansieres via indsatsrammen, jf. økonomiafsnittet.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.
(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) har fastlagt rammen for nytteindsatsen i København på BIU-møderne den 13. november 2013 og den 5. maj 2014. Der er oprettet 235 projektpladser knyttet til nytteindsatsen på tre forskellige adresser: Svogerslevvej 2 (opgaver på Vestvolden), Ved Slusen 2 (opgaver på Amager Fælled) og Hammelstrupvej 48 (opgaver i Valbyparken/Karens Minde). De nuværende lejemål udløber med udgangen af 2016 og primo 2017, hvorfor der skal tages stilling til fremtidige lejemål.Løsning
Nytteindsatsen på Vestvolden har lokaler på Svogerslevvej 2 (3.-mandslejemål). Der blev ved etableringen i 2014 indgået et midlertidigt lejemål, og lejekontrakten er tidsbegrænset til udgangen af 2016. Forvaltningen foreslår, at lejemålet fastholdes, så nytteindsats kan fortsætte i området.
For at sikre at Svogerslevvej 2 ikke udlejes til anden side, anbefales indgåelse af en permanent lejeaftale. Ved leje over 3. år skal forvaltningen indbetale et beløb svarende til ejendomsværdien til staten (deponering). Dette beløb udgør 2,4 mio. kr. Den årlige lejeudgift til lejemålet er uændret, nemlig 185.000 kr.
Nytteindsaten har ligeledes lokaler på Hammelstrupvej 48 (pavilloner) og Ved Slusen 2 (pavilloner). Tilladelsen til opstilling af pavillonerne udløber til februar 2017. Center for Byggeri kan ikke dispensere herfra. Pavillonerne skal dermed nedtages som planlagt. Indstilling vedrørende den fremtidige nytteindsats på Amager Fælled og i Valbyparken/Karens Minde forelægges udvalget i løbet af 2016.
Økonomi
Økonomiforvaltningen forestår beregning hvad angår deponering for 3.-mandslejemål. Deponeringen er bestemt af ejendomsværdien på det pågældende tidspunkt.
Finansieringen af deponeringen kan ske ved konvertering af forvaltningens indsatsmidler, hvor der er et forventet mindreforbrug i 2015. Deponeringen er en særlig finanspost, som ikke påvirker servicerammen eller refusionsloftet under indsatsrammen.
At-punkt |
Ud-valg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr. (angiv pl-niveau) |
Varig? |
|||
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
||||||
2 |
BIU |
7810 – Efterspørgselsstyret indsats |
5.68.90.1 |
U |
-2.428 |
|
|
nej |
|
2 |
ØU |
Finansposter |
8.32.27.5 |
U |
2.428 |
|
|
nej |
|
I alt |
- |
- |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
Videre proces
Såfremt indstillingen godkendes af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, forelægges den for Økonomiudvalget med henblik på endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen.Efter en godkendelse i Borgerrepræsentationen vil Københavns Ejendomme udfærdige lejekontrakt med udlejer af Svogerslevvej 2.
Birgitte Hansen / Jacob Zeberg Eberholst
Oversigt over politisk behandling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, anbefaler,
- at Københavns Ejendomme, på vegne af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, bemyndiges til at indgå ny lejekontrakt (3. mandslejemål) vedrørende Svogerslevvej 2.
- at det godkendes, at der i den anledning deponeres 2,4 mio. kr. Midlerne finansieres via indsatsrammen, jf. økonomiafsnittet.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 16. november 2015
Der blev begæret afstemning om indstillingen.
For stemte: 6 (B, A, I)
Imod stemte: 2 (Ø)
Undlod: Ingen
Indstillingen blev dermed vedtaget.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. december 2015
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. december 2015
Indstillingen blev godkendt med 38 stemmer imod 10. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, B, C, F, O og V.
Imod stemte: Ø.