Klynge- og netværksstruktur

Der skal efter høring tages stilling til forslag til revideret klynge- og netværksstruktur, som er blevet tilpasset på baggrund af justeringerne i Fremtidens Fritidstilbud.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1. at forslag om justerede klynger på det kommunale område godkendes (bilag 3a, 4a, 5a, 6a, 7a), med bemærkning om, at "Nørrebro klynge B" kommer til at bestå af følende institutioner: 0-6 års institutionen Nordstjernen, Fritidsinstitutionen Guldberg, Krummerne, Børnehuset Land og By, Sølund og Fix-kareen samt at "Nørrebro klynge C" kommer til at bestå af følgende institutioner: Mosters Hus, Møllehuset, Forfatterhuset, Guldsmeden, Hulahophuset, Kastaniehuset og Kernehuset,  
2. at forvaltningens alternative forslag til organisering på det selvejende område godkendes, jf. bilag 8.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

(Børne- og Ungdomsudvalget)

Problemstilling

Den 11. juni 2014 har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet principperne for Fremtidens Fritidstilbud, som betyder, at der etableres en fritidsinstitution omkring hver skole, og at der etableres et fritidscenter der dækker 2 til 6 skoler. Fritidsinstitutioner og –centre etableres hver især på det selvejende område som én juridisk enhed med et budget og en bestyrelse. På det kommunale område etableres fritidsinstitutioner og fritidscentre hver især som en enhed i en klynge med et forældreråd.

På mødet den 18. marts 2015 har udvalget truffet beslutning om de fysiske rammer for de fremtidige fritidstilbud. På mødet den 20. maj har udvalget vedtaget, at de nyetablerede fritidsinstitutioner og fritidscentre skal organiseres i klynger og netværk, medmindre der er tale om en af Københavns Kommunes Fritidsordning (KKFO), som er del af skolens organisering. Samtidig blev det bekræftet, at fritidsinstitutioner organiseres som én samlet juridisk enhed (kommunal, selvejende eller KKFO) til én folkeskole (1:1), og for fritidscentrenes vedkommende som én samlet juridisk enhed (kommunal eller selvejende) med én leder, der dækker flere skoler.

Alle kommunens daginstitutioner skal i dag være organiseret i klynger og netværk (jf. Borgerrepræsentationen  14. oktober 2010). Kommunale institutioner er organiseret i klynger, mens selvejende institutioner kan organisere sig i klynger, netværk eller partnerskaber. Idet fritidstilbuddene sammenlægges til færre enheder og sammenlægges på tværs af eksisterende klynger og netværk, er det nødvendigt at justere den nuværende klynge- og netværksstruktur. Formålet er bl.a. at sikre institutionernes levedygtighed og en optimeret anvendelse af ressourcer til ledelse. Det er desuden afgørende, at klynger og netværk sammensættes på en måde, så de understøtter en stillingsstruktur, der muliggør fuldtidsansættelser. Med en reduceret åbningstid i fritidstilbuddene, der følger af en længere skoledag, betyder det, at de nyetablerede fritidsinstitutioner og –centre skal organiseres i klynger og netværk med 0-5 års pladser eller ungdomsklubber, så medarbejderne fx kan arbejde både i børnehave og fritidsinstitution. 

På mødet den 26. august 2015 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at sende forslag til justerede klynger og netværk i høring. Forvaltningen har, på baggrund af høringen, revideret nogle af forslagene. 

Løsning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) har udarbejdet forslag til klynger og netværk med udgangspunkt i de kriterier, som Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) vedtog på mødet den 10. juni 2015. Der er besluttet,

- at ledelsesstruktur fastsættes i den enkelte klynge, når klyngens sammensætning er fastlagt 

- at det tilstræbes 1 pædagogisk leder/team pr. matrikel

- at ledelsens sammensætning er klyngelederens ansvar under ansvar overfor forældrebestyrelse og BUF's områdechef. Klyngerne skal være robuste for at sikre fuldtidsstillinger, med hensyntagen til sammenhængskraften i klyngerne. 

- at klyngerne i videst muligt omfang struktureres / organiseres efter skoledistrikterne, så vi skaber en sammenhængende organisatorisk struktur.

- at netværksorganisering for de selvejende institutioner - i videst muligt omfang - organiseres med én netværksleder, og én netværksbestyrelse (evt. med formænd for de enkelte lokale bestyrelser). Institutioner har forsat mulighed for lokal ledelse og bestyrelse. Organiseringen evalueres efter et år, og ændres hvis der ikke sikres samarbejde.

Opsamling på høringssvar
Der er i alt modtaget 217 høringssvar. Forvaltningen har gennemgået samtlige høringssvar og udarbejdet resumeer (bilag 9-19).

Generelt er der både støtte til og kritik af forvaltningens forslag i høringssvarene. På både det selvejende og det kommunale område gives der udtryk for, at der er lagt et stort arbejde i de nuværende klynger og netværk, som man gerne vil bygge videre på. Desuden understreges vigtigheden af nærværende ledelse.

På det selvejende område er der en tendens til at vægte det nuværende samarbejde over en lokal netværkstilknytning, hvilket bl.a. resulterer i en særlig problematik ift. bydækkende netværk, som i nogle tilfælde ønskes bevaret. I disse netværk er der således ikke støtte til formålet om at organisere klynger og netværk lokalt med udgangspunkt i skoledistrikter. Desuden udtrykkes der skepsis over en model med én netværksleder.

På det kommunale område udtrykkes der i nogle høringssvar bekymring for forældrenes muligheder for indflydelse i de større klynger og for en stigende belastning med administrative opgaver for lederne. Flere høringssvar tilkendegiver at større klynger kan bevirke en ledelsesfaglig gevinst og større økonomisk bæredygtighed.

De konkrete ændringsforslag fra høringssvarene adresseres i de respektive bilag.

Forslag til justeringer i de oprindelige høringsforslag
Hvis man ønsker at imødekomme en del af de fremførte forslag og bekymringer, og dermed sikre mest mulig opbakning fra de nuværende enheders bestyrelser til de endelige forslag om klynger og netværk, skal der enkelte steder i højere grad tages hensyn til, at de nye klynger og netværk bygger videre på den struktur der er i dag end det er tilfælde i forvaltningens oprindelige forslag. Det vil på den anden side resultere i, at klyngernes og netværkenes lokale forankring omkring skoledistrikter mindskes.

Forvaltningen har vurderet de konkrete ændringsforslag fra høringssvarene for at finde de mest hensigtsmæssige løsninger lokalt, der sikrer en struktur der understøtter samarbejdet om områdets børn og unge

Det kommunale område
I vurderingen har forvaltningen på det kommunale område fastholdt fokus på understøttelse af en bæredygtig stillingsstruktur, klyngernes størrelse ift. at kunne arbejde med udvikling i ledelsesteams, der har et ligeværdigt samarbejde i ledelsesgruppen, samt øget sammenhæng med skoledistrikter (jf. BUU 26. august), således at de justerede forslag også understøtte disse formål, samtidig med at der sikres en større lokal forankring af de nye klynger. Det resulterer i, at der er justeret i 7 forslag til klynger på baggrund af høringen. Disse justeringer mindsker ikke sammenhængen til skoledistrikter, men sikrer en bedre, lokalt forankret løsning (bilag 3-7).

Det selvejende område
På det selvejende område er det institutionerne selv, som skal indgå nye aftaler med hinanden. Forvaltningens forslag har taget udgangspunkt i erfaringerne fra de eksisterende netværk, den geografiske placering af enhederne samt en sammensætning på tværs af alderstrin, der giver mulighed for at samarbejde om en bæredygtig stillingsstruktur (jf. BUU 26. august).

I vurderingen af de konkrete ændringsforslag har forvaltningen holdt fast i intentionen om, at der i den nye struktur skal være en større sammenhæng til skoledistrikter, og dermed en øget lokal forankring. Det resulterer i, at der er justeret i 4 forslag til selvejende netværk og klynger, som forvaltningen indstiller godkendt (bilag 3-7).

Forvaltningen har desuden udarbejdet et alternativt forslag til organisering på det selvejende område, som udvalget kan vælge som alternativ til det indstillede forslag. Her er justeringerne foretaget i en afvejning af at bevare fokus på formålet med strukturændringen samtidig med, at der sikres størst mulig opbakning i de involverede institutioner. Ved det alternative forslag til selvejende klynger og netværk revideres der i 13 netværk, og der lægges op til yderigere 3 netværk, som ikke var en del af det oprindelige forslag (bilag 8).

Økonomi

Der er ikke knyttet selvstændige effektiviseringer til en justering af klynge- og netværksstrukturen. Forslaget om nye klynger resulterer i en reduktion af udgifterne til klyngeledelse på ca. 9 mio. kr. I 2016, og ca. 21,4 mio. kr. i 2017 og frem. I 2016 vil forvaltningen foreslå, at de ledige midler anvendes til at finansiere følgeudgifter af en reduktion i antallet af ledere og implementering af den nye struktur på det kommunale område, herunder økonomiske følger af personaleændringer, kompetenceudvikling og understøttelse af de nye ledergrupper. Der vurderes derfor, at der i 2016 ikke kan indhentes en besparelse. Der vurderes desuden, at der ikke er en tilsvarende effektivisering på det selvejende område.

Til budgetforslag 2017 fremlægger forvaltningen forslag til, hvordan det økonomiske potentiale kan indgå i det videre arbejde med effektiviseringer.

Videre proces

På det selvejende område vil forvaltningen understøtte institutionerne i processen med at indgå nye aftaler om at danne netværk med hinanden. Udvalget præsenteres for en status på arbejdet i april 2016.

Der kan i fremtiden blive behov for at foretage mindre, administrative justeringer og tilpasninger af klynge og netværksstrukturen, således at der sikres en løbende udvikling af strukturen. Disse vil i givet fald, på samme måde som med klynger og netværk i dag, blive foretaget i enighed ud fra de vedtagne principper i klynge- og netværksmodellen (jf. møde i BUU 10. juni og 26. august)  og beslutningerne i Børne- og Ungdomsudvalget om Fremtidens Fritidstilbud (jf. møde i BUU 18. marts og 20. maj).  Udvalget vil blive orienteret herom.

De justerede klynger og netværk etableres pr. 1. august 2016.

Til mødet den 13.1.2016 vil udvalget blive præsenteret for en status på implementering af Fremtidens Fritidstilbud, som bl.a. vil indeholde en status på arbejdet med afledte konsekvenser for børnehaver, etablering af overgangsbestyrelser, ansættelse af ledere, håndtering af tidlig indskrivning, forhandling af forhåndsaftaler, model for evaluering af selvejende netværk efter et år (jf. møde i BUU 10. juni), og et samlet overblik over, hvordan implementeringen af den nye struktur understøttes, og hvordan udgifterne finansieres.

       Tobias Børner Stax                /Camilla Niebuhr

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1. at forslag om justerede klynger på det kommunale område godkendes (bilag 3a, 4a, 5a, 6a, 7a),
2. at forslag om justerede netværk og klynger på det selvejende område godkendes (bilag 3b, 4b, 5b, 6b, 7b).

 Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 18. november 2015
Jonas Bjørn Jensen (A) stillede følgende ændringsforslag i tilknytning til indstillingens 1. at-punkt:

At "Nørrebro klynge B" kommer til at bestå af følende institutioner: 0-6 års institutionen Nordstjernen, Fritidsinstitutionen Guldberg, Krummerne, Børnehuset Land og By, Sølund og Fix-kareen samt at "Nørrebro klynge C" kommer til at bestå af følgende institutioner: Mosters Hus, Møllehuset, Forfatterhuset, Guldsmeden, Hulahophuset, Kastaniehuset og Kernehuset.    

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Med ovenstående ændring blev indstillingens 1. at-punkt godkendt uden afstemning.

På det selvejende område godkendte udvalget uden afstemning forvaltningens alternative forslag til organisering, jf. bilag 8. Dermed bortfaldt indstillingens 2. at-punkt. 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. december 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. december 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.