Politik for udvikling af kirkegårde

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1. at ”Politik for udvikling af Københavns Kommunes fem kirkegårde mod 2065” godkendes, jf. bilag 1.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet ”Politik for udvikling af Københavns Kommunes fem kirkegårde mod 2065”.

Politikken fokuserer på kirkegårdenes lovmæssige funktion som værdige og vedligeholdte begravelsespladser i byen samtidig med, at de kan udvikle sig som steder, der skaber værdi som rekreative åndehuller, der tilbyder ro og fordybelse i København. Politikken formulerer den overordnede retning for kirkegårdenes udvikling de næste 50 år og agerer som konkret afsæt for fem særskilte udviklingsplaner for henholdsvis Assistens, Bispebjerg, Brønshøj, Sundby og Vestre Kirkegårde. Tidsrammen på 50 år afspejler den tid, det tager at omlægge gravområder. Ændring i begravelsesmønstre er udgangspunktet for, at der kan frigives plads på kirkegårdene, og gør det muligt at lave mere overordnede strukturelle ændringer.

Politikken bygger på et vidensgrundlag bestående af en antropologisk brugerundersøgelse samt en omverdensinddragende proces bestående af en række workshops med deltagelse af lokaludvalg, områdeløft, boligforeninger, interesseorganisationer, kultur- og fritidsorganisationer, trossamfund m.fl. Brugeranalysen viser, at kirkegården for københavnerne er et unikt og modsætningsfyldt rum, der afspejles i fem grundlæggende spændingsfelter. Disse spændingsfelter er:

1: Kollektiv ressource/ Personligt rum
Kirkegården skal på én gang være en fælles kulturel, historisk og naturmæssig ressource, men samtidig være et personligt rum, som er knyttet til private behov.

2: Hyldest til livet/ Rum til sorg
Kirkegården skal være et unikt rum, fordi der på en og samme tid er plads til liv og glæde, men den også fungerer som et af de få steder i samfundet, hvor sorgen er legitim og i fokus.

3: Plads til alle/ Ikke plads til al adfærd
Kirkegården skal være er et sted for alle – men ikke for al slags opførsel. Både gravstedskunder og rekreative brugere er enige om, at kirkegårdene skal være åbne, og mange undrer sig over, at ikke flere bruger kirkegårdene.

4: Hjemmevant/ Fremmedgjort
Kirkegården er for nogle velkendt og tryg, men for andre skræmmende og svær at indtage. De hyppige brugere føler ejerskab over stedet, mens kirkegården for de borgere, der aldrig eller meget sjældent kommer, virker fremmedgørende og utilgængelig.

5: Tidløst sted/ Sted i udvikling
Kirkegårdene skal udvikles i harmoni med det omgivende samfund og samtidig videreføre deres tidløse og eviggyldige værdier og kvaliteter. Ligesom andre rum i byen forandrer kirkegården sig også over tid. Men nogle brugere udtrykker et stærkt ønske om, at kirkegården skal være et sted, der står for kontinuitet og stabilitet.

 Politikken har tre hovedformål:

1. At kirkegårdene fremover udgør en mere aktiv del af københavnernes rekreative liv, idet kirkegårdene har plads i overskud.
2. At kirkegårdene fremover sikrer tilstrækkelig begravelsesplads samt imødekommer befolkningens ønsker til alsidige og nye måder at blive begravet på, eksempelvis mere pladskrævende begravelsesformer som skovkirkegården.
3. At kirkegårdene fremover skal udvikles hver i sær under hensyntagen til de fem grundlæggende spændingsfelter.

For at kirkegårdene fremover vil kunne tilgodese de tre hovedformål i politikken, arbejdes der med konkrete overordnede tiltag, eksempelvis at åbne kirkegårdene op for omverdenen, at udnytte kirkegårdenes overskydende arealer til rekreative formål samt at genetablere strukturer, identitet og særpræg på kirkegårdene, således at der også er plads til nye naturpræg så som skov samt nye begravelsesformer, og så det bliver mere tydeligt for nuværende og fremtidige brugere, hvilke arealer, der kan/må bruges til hvad.

Fire af Københavns Kommunes fem kirkegårde er ikke fredede, ligesom byens øvrige parker, i forhold til naturbeskyttelsesloven, men er omfattet af Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Lovgivningen har til formål at virke til, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på kirkegårdene, at disse er værdige og vel vedligeholdte og at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkegårdene.

Der er rejst en fredningssag for den femte kirkegård, Assistens Kirkegård. Forvaltningen forventer, at udfaldet af fredningssagen af Assistens Kirkegård indeholder en bestemmelse om etablering af en pleje- og udviklingsplan, som fastlægger de nærmere retningslinjer for den daglige drift af kirkegården i respekt for den etablerede fredning. Er dette tilfældet, udarbejder forvaltningen planen, som vil være underlagt politikken og de fem spændingsfelter for Assistens Kirkegård. Forvaltningen forventer generelt ikke, at en afgørelse vil stride imod tankerne om at anvende kirkegården i rekreativ retning.

Økonomi

Videre proces

Pernille Andersen                                 /Jon Pape

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at ”Politik for udvikling af Københavns Kommunes fem kirkegårde mod 2065”, bilag 1, godkendes.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning, idet udvalget bad Teknik- og Miljøforvaltningen oprette et parkbrugerråd for Assistens Kirkegård.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. december 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. december 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.