Mødedato: 10.12.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Bevillingsmæssige ændringer pr. december 2015

Se alle bilag
Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter. Dette er den sidste sag om bevillingsmæssige ændringer inden regnskabsafslutningen for 2015.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,    

1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer og konverteringer mellem styringsområder, inden for og mellem udvalg af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt på 218,9 mio. kr. i 2015 godkendes, jf. bilag 1-5,

2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på 898,1 mio. kr. (kasseopbygning) i 2015 og 2016 godkendes, jf. bilag 6,

3. at der gives anlægsbevillinger på samlet 19,9 mio. kr. til projekterne Administrationsbidrag i forbindelse med anlæg samt Tagensbo Skole,

4. at den ændrede model for salgsreservationsleje, jf. bilag 7, godkendes. 

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter.

I denne sag er de beslutninger medtaget, der ikke kan ændres af udvalget alene, og som kræver en beslutning af Borgerrepræsentationen.

Sluttelig er der udarbejdet et nyt bilag til kasse- og regnskabsregulativet, hvilket kræver Økonomiudvalgets godkendelse forud for ikrafttrædelse.

Løsning

Der er bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem Økonomiudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Intern Revision (Revisionen), jf. bilag 1-5.  

Bevillingsmæssige omplaceringer mellem udvalg er afstemt mellem de implicerede udvalg og har ikke likviditetseffekt. Af bilag 6 fremgår omplaceringer med likviditetseffekt. 

En oversigt over omplaceringerne findes i tabel 1. 

Tabel 1. Tekniske bruttoomplaceringer i 2015 og 2016 (1.000 kr.)

Udvalg

Omplaceringer uden likviditetseffekt, brutto

(Bilag 1-5)

Likviditetseffekt (2015 og 2016) af omplaceringer med modpost på likvide aktiver

(Bilag 6)

Påvirkning af udvalgenes/

kommunens servicemåltal

(Bilag 1-6)

Økonomiudvalget

168.412

357.248

-72.152

Sundheds- og Omsorgsudvalget

7.427

 

-586

Børne- og Ungdomsudvalget

 

66.300

-47.127

Teknik- og Miljøudvalget

1.515

470.509

-1.072

Kultur- og Fritidsudvalget

334

3.994

1.975

Socialudvalget

205

 

1.843

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

 

-279

Beredskabet

 

 

0

Borgerrådgiveren

 

 

0

Revisionen

 

 

0

Servicebufferpuljen

 

 

117.398

Omplaceringer mellem udvalg

40.985

 

 

I alt

218.878

898.051

 

Omplaceringer inden for udvalg uden likviditetseffekt
Omplaceringerne omhandler bl.a. følgende:   

  • Økonomiudvalget omplacerer 48,3 mio. kr. fra et tilgodehavende, som stammer fra en forudbetaling i 2014 til Metroselskabet, til et kapitalindskud i takt med at anlægsudgifterne til metro til Ny Ellebjerg afholdes, hvormed tilgodehavendet konverteres til egenkapital. Derudover omplaceres 54,2 mio. kr. i Byggeri København vedrørende afregning af regnskabsforklarede anlægsprojekter i overensstemmelse med over-/underskudsmodellen. Princippet bag modellen er, at Byggeri København bærer det økonomiske ansvar for en anlægsbevilling, når den er blevet overført fra bestillerforvaltningen. Dertil omplaceres 38,9 mio. kr. fra kortfristede til langfristede tilgodehavender som følge af henstilling fra Intern Revision, hvilket betyder, at deposita vedrørende tredjemandslejemål fremover skal konteres under langfristede tilgodehavender. Omplaceringen af deposita har ikke betydning for kommunens samlede tilgodehavender eller udgiftsregnskabet.
  • Sundheds- og Omsorgsudvalget omprioriterer et mindreforbrug vedrørende IT-drift og KOS på 7,4 mio. kr. til udvidelse af eksisterende aktiviteter i 2015, jf. SOU 21-11-2015.
  • Økonomiudvalget omplacerer 2,6 mio. kr. som følge af merforbrug i medfør af samling af administrative opgaver (SAO). Merforbruget skal ses i lyset af udfordringer i Koncernservice i medfør af SAO, herunder ophobning i sagsmængden, hvor det har været nødvendigt at ansætte vikarer for at nedbringe mængden.
  • Teknik- og Miljøudvalget nedjusterer budgettet på indtægter og udgifter til Kunst i det offentlige rum i Gl. Valby med 1,2 mio. kr., hvilket skyldes, at Statens Kunstfond, som har finansieret projektet vedr. gavludsmykning, har valgt selv at afholde udgifterne i forbindelse med kunstprojektet. Oprindeligt var det planen, at Københavns Kommune skulle afholde udgifterne og modtage tilskud fra Statens Kunstfond.

Omplaceringer mellem udvalg uden likviditetseffekt
Omplaceringerne omhandler bl.a. følgende:   

  • Omplaceringer på 19,1 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Børne- og Ungdomsudvalget vedrørende tilpasning af husleje i forbindelse med nyopmåling af eksisterende lejemål samt indregning af basisleje for nye lejemål. Dertil kommer omplaceringer på 3,5 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Socialudvalget vedrørende tilsvarende tilpasninger af husleje.
  • Omplacering på 4,0 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Børne- og Ungdomsudvalget vedrørende folkeskolereformen, herunder eftermiddagsmad og mad på alle skoler, hvor det er muligt.

Omplaceringer med modpost på kassen
Der sker en teknisk tilpasning af budgettet uden reel kasse effekt på en række finansposter. Omplaceringer i denne sag medfører en tilførsel til kassen på 901,7 mio. kr., der enten alene har midlertidig effekt på kassebeholdningen eller som allerede var indregnet i reel kasse, herunder:  

  • Reperiodisering af indskud i Landsbyggefonden i Teknik- og Miljøudvalget på 401,8 mio. kr. fra 2015 til 2018 og 2019. Overførslen medfører alene en midlertidig kasseopbygning, da det modsvares af et kassetræk i 2018 og 2019.
  • Reperiodisering af grundkøbslån i Teknik- og Miljøudvalget på 300,0 mio. kr. fra 2015 til 2016 og 2017. Overførslen medfører alene en midlertidig kasseopbygning, da det modsvares af et kassetræk i 2016 og 2017.
  • Økonomiudvalget frigiver 141,5 mio. kr. til kassen, som følge af mindre behov for deponering. Hovedårsagen er, at den resterende låneramme i 2015 anvendes til deponeringsfrigivelse af midler, der blev deponeret på grund af overtræk på lånerammen i 2014, og dermed skal tilbageføres til kassen. Ændringen har ikke betydning for reel kasse, da der alene er tale om fremrykning af frigivelsestidspunktet.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 82,7 mio. kr. som følge af merindtægter vedrørende salg af rettigheder. Dette har ikke reel kasse effekt, da midlerne som udgangspunkt er reserveret til renovering af kommunens ejendomme.
  • Reperiodisering af budgettet til Nordhavnsvejs tilkoblingsanlæg i Teknik- og Miljøudvalget på 86,6 mio. kr. fra perioden 2016-2019 til 2015. Overførslen medfører alene et midlertidigt kassetræk, da det modsvares af en kasseopbygning i 2016-2019.
  • Børne- og Ungdomsudvalget tilfører kassen 66,3 mio. kr. som følge af teknisk tilpasning af budgettet på service, så det svarer til årets forventede forbrug.
  • Puljen til merudgifter til forsikrede ledige i Økonomiudvalget på 62,0 mio. kr. tilføres kassen, idet der ikke er merudgifter på området. Disse er i forbindelse med oktoberprognosen indregnet i reel kasse.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 25,0 mio. kr. i forbindelse med omfordeling af salgsreservationsleje for 2015 fordelt mellem før og efter salgstidspunkt, jf. afsnit herom nedenfor.
  • Øvrige mindre tilpasninger på 6,8 mio. kr.

Bevillingsændringer med reel kassevirkning
Kassen tilføres i denne sag 43,3 mio. kr. i 2015 og 2016. Omplaceringerne vedrører følgende:  

  • Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på tjenestemandspensionerne og nedjusterer budgettet med 20,0 mio. kr.
  • Økonomiudvalget nulstiller puljerne til uforudsete udgifter på samlet 17,1 mio. kr.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 4,8 mio. kr. vedr. uforbrugte midler til Movia.
  • Øvrige mindre tilpasninger på 1,4 mio. kr.

Som konsekvens heraf kan den reelle kasse herefter opgøres til 999 mio. kr. mod 956 mio. kr. i oktoberprognosen.

Konvertering mellem styringsområderne service og overførsler m.v.

Socialudvalget konverterer 0,1 mio. kr. fra service til overførsler m.v. som følge af, at der er afsat en pulje på service, som hvert år fordeles ud som kompensation til institutioner og kontorer, som har ansatte i flexjob. En af institutionerne, der har ansatte i flexjob, er Institut for Blinde og Svagtseende, som er placeret under bevillingsområdet Efterspørgselsstyrede overførsler.

Anlægsbevillinger til to projekter
Der er i 2009 givet anlægsbevilling på 145,0 mio. kr. til Tagensbo Skole. Projektet er ibrugtaget. Budgettet for projektets bruttoanlægsudgifter er 149,0 mio. kr., idet der ved en fejl ikke er søgt om indtægts- og udgiftsbevilling vedr. et tilskud på 4,0 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden. Tilskuddet kommer til udbetaling ultimo 2015, hvorfor der i denne indstilling gives en indtægts- og tilhørende udgiftsbevilling på 4,0 mio. kr.

Byggeri København (ByK) har en varig rådighedsbevilling på 18,9 mio. kr. (2015 p/l) på bevillingen anlægseksekvering, som er afsat til eksekveringen/administrationen af anlægsprojekter. ByK kan løbende få udmøntet bevillingen svarende til 1,5 pct. af budgettet til de anlægsprojekter, der får en anlægsbevilling i Borgerrepræsentationen. I sagen om bevillingsmæssige ændringer i maj 2015 fik ByK en anlægsbevilling på 40,9 mio. kr. svarende til 1,5 pct. af ByKs korrigerede budget på 2.700 mio. kr. for 2015-2019 pr. 28. maj 2015. Det korrigerede budget udgør pr. 8. oktober 2015 4.027 mio. kr., hvorfor der med denne indstilling gives en anlægsbevilling på 19,9 mio. kr. svarende til 1,5 pct. af forøgelsen på 1.327 mio. kr. Der vil ske en udfasning af den varige rådighedsbevilling i forbindelse med budget 2017, hvor der vil blive indført et nyt forenklet administrationsbidrag til ByK på 3,2 pct., jf. indstilling om styrket styring af anlægsøkonomien (Borgerrepræsentationens møde den 8. oktober 2015).

Tabel 3. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2015 p/l)

2015

 2016

 2017

 2018

 2019

Økonomiudvalget

Tagensbo Skole

3160 - Byggeri København, anlæg

3.22.01.3

4.000

 

 

 

 

Økonomiudvalget

Tagensbo Skole

3160 - Byggeri København, anlæg

3.22.01.3

-4.000

 

 

 

 

Økonomiudvalget

Eksekvering af anlægsprojekter

3161 - Byggeri København, eksekvering af anlæg

6.45.51.3

-4.474

-10.734

21.981

8.008

5.130

I alt

-

-

-

-4.474

-10.734

21.981

8.008

5.130

Ændring af model for salgsreservationsleje

Med indstillingen fra Borgerrepræsentationens møde den 29. august 2013 til Budget 2014 blev der besluttet en ny model for håndtering af salgsreservationsleje. Modellen sikrede, at Københavns Ejendomme fremadrettet blev kompenseret i det enkelte år for de manglende indtægter frem for tidligere, hvor kompensationen først kom i det år ejendomme blev solgt. Bevillingen til Københavns Ejendomme bliver ifølge modellen mellemfinansieret af kassen, hvorefter midlerne tilbagebetales efterhånden som de pågældende ejendomme sælges.

En ulempe ved den valgte model er, at ejendomme som står til salg i flere år medfører, at der bliver et stort efterslæb af forventede fremtidige indtægter på salg af rettigheder, som ikke kan håndteres af merindtægter i det enkelte år.

Det foreslås på den baggrund, at modellen for salgsreservationsleje ændres således, at afholdte udgifter til salgsreservationsleje i det enkelte år dækkes af indtægter fra salg af rettigheder i samme år. Denne model sikrer, at der ikke prioriteres merindtægter på salg af rettigheder til ekstra vedligeholdelse før, at salgsreservationslejen for indeværende år er håndteret.

Nyt bilag til kasse- og regnskabsregulativet - Regnskabspraksis

I samarbejde med revisionen og forvaltningerne er der blevet udarbejdet et nyt bilag til kasse- og regnskabsregulativet vedr. regnskabspraksis (jf. bilag 8). Derudover er der udarbejdet en tilhørende uddybning af regnskabspraksis (jf. bilag 9).

Bilaget bygger videre på den regnskabspraksis der fremgår af kommunens årsrapport, og uddybningen af regnskabspraksis samler eksisterende retningslinjer fra øvrige bilag til kasse- og regnskabsregulativet. Der er specifikt foretaget præciseringer vedr. periodisering på baggrund af revisionens bemærkninger i revisionsberetningen for regnskab 2014. Opdateringen har betydet redaktionelle ændringer i kasse- og regnskabsregulativet. Bilaget og uddybningen træder i kraft ved Økonomiudvalgets godkendelse.

Servicemåltal
Udvalgenes servicemåltal korrigeres med 117,4 mio. kr. som følge af omplaceringerne i bilag 1-6 som angivet i tabel 1, i henhold til principper for tildeling af servicemåltal. Principperne tilsiger, at udvalgenes budget på serviceområdet udgør udvalgets servicemåltal. Med denne sag øges servicebufferpuljen med 117,4 mio. kr., således at puljen udgør 276,4 mio. kr.

Økonomi

Se ovenstående.

Videre proces

Indstillingen behandles af Borgerrepræsentationen på mødet den 10. december 2015.



Mikkel Hemmingsen
                              / Bjarne Winge

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,    

1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer og konverteringer mellem styringsområder, inden for og mellem udvalg af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt på 218,9 mio. kr. i 2015 godkendes, jf. bilag 1-5,

2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på 898,1 mio. kr. (kasseopbygning) i 2015 og 2016 godkendes, jf. bilag 6,

3. at der gives anlægsbevillinger på samlet 19,9 mio. kr. til projekterne Administrationsbidrag i forbindelse med anlæg samt Tagensbo Skole,

4. at den ændrede model for salgsreservationsleje, jf. bilag 7, godkendes. 

 

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

5. at det nye bilag til kasse- og regnskabsregulativet vedr. regnskabspraksis samt tilhørende uddybning godkendes, jf. bilag 8-9.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. december 2015

Indstillingens 1.-4. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Indstillingens 5. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. december 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top