Mødedato: 10.11.2016, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning til E2C Europe

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal udpege et medlem til bestyrelsen for The European Association of Cities for Second Chance Education and Schools (E2C Europe).

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Jan Andreasen udpeges som repræsentant for Københavns Kommune til bestyrelsen for The European Association of Cities for Second Chance Education and Schools for indeværende funktionsperiode, der løber frem til 1. november 2017.

(Børne- og Ungdomsforvaltningen)

Problemstilling

Københavns Kommune har siden 2002 været medlem af den europæiske forening for second chance education (E2C Europe). Der afholdes valg til bestyrelsen hvert andet år. Medlem af Borgerrepræsentationen, Jan Andreasen, har i indeværende funktionsperiode varetaget funktionen som repræsentant for Københavns Kommune i foreningens bestyrelse.

Løsning

E2C Europe arbejder for at fremme uddannelsesmæssige initiativer, som skal give unge uden uddannelse nye muligheder for undervisning og arbejde. Medlemskab af foreningen E2C-Europe kan oppebæres af byer/regioner, skoler, institutioner og foreninger. E2C Europe arbejder med udvikling af metoder til inddragelse af unge, udvikling af læringsmiljøer, lærersamarbejde, elevudvekslinger og bedre information til unge. Københavns Kommunes Ungdomsskole og erhvervsgrunduddannelsen (egu) indgår i det pædagogiske arbejde.

Borgerrepræsentationen godkendte i 2015, at Jan Andreasen (A), som også er formand for bestyrelsen ved Københavns Kommunes Ungdomsskole blev udpeget til foreningens bestyrelse frem til den 1. november 2016.

Økonomi

Børne- og Ungdomsforvaltningen betaler et årligt kontingent for medlemskabet på 2.300€.

 

Borgerrepræsentationens bemærkninger til hvervet

Antal pladser

1 medlem.

Særlige krav/valgbetingelser

Ingen.

Udpegningstype

Flertalsvalg

Vederlag

Nej.

Funktionsperiode

 1. november 2016 til 1. november 2017.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. november 2016

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top