Stormflodsplan for Københavns Kommune

Indstilling

Indstilling om,

1. at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejder en stormflodsplan,

2. at Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan fra 2011 ikke revideres.

(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 8. juni 2015 en kortlægning af ny deponeringskapacitet for overskydende jord i København. Det arbejde omfatter, at jorden bruges til at understøtte byens udvikling, herunder at sikre byen mod stormflod. I den forbindelse har Teknik- og Miljøforvaltningen indhentet en ny vurdering, der indebærer, at risikoen for stormflod i København anses for at være større end antaget i Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan fra 2011.

Borgerrepræsentationen skal derfor tage stilling til, at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejder en stormflodsplan for kommunen, der udgør første fase i en sikring af byen mod stormflod. I den forbindelse skal Borgerrepræsentationen samtidig tage stilling til, at Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan ikke revideres fremadrettet, idet skybrudsplan i 2015 og en kommende stormflodsplan i 2017 udgør den nødvendige revision.

Løsning

Københavns Kommune har i sin Klimatilpasningsplan fra 2011 omtalt risikoen for stormflod. Planen bygger på data fra FN’s Klimapanel og DMI og viser, at risikoen for, at København vil blive ramt af stormflod i løbet af 30-40 år, vil være så betydelig, at skaderne ved oversvømmelse fra havet vil være store set i forhold til, hvad det vil koste at sikre byen. Større stormfloder vil eksempelvis kunne skade bygningers kældre, el- og varmeanlæg og medføre ødelæggelser på byens infrastruktur, såsom at sætte metro og tog ud af drift i længere tid eller ødelægge broer og veje.

Risikovurdering for stormflod

Siden 2011 har både konkrete hændelser og udvidede beregninger vist og beskrevet virkningerne af stormflod. København oplevede i 2013 med stormen Bodil, hvad en stormflod på 1,68 m fra nord kan betyde for byen med skader på infrastrukturen. Stormfloden var på et niveau med en såkaldt 400 års hændelse med det nuværende havspejlsniveau.  Derudover er Køge Bugt blevet udpeget som risikoområde for højvande, hvorfor Borgerrepræsentationen i 2015 vedtog en risikostyringsplan for et begrænset område af København (fra Kalveboderne til Sjællandsbroen) for at imødekomme risiko for stormflod fra denne kant. Metroselskabet har i 2015 og 2016 fået udarbejdet vurderinger, der ligeledes sandsynliggør en øget risiko for stormflod fra syd sammenholdt med Klimatilpasningsplanens vurdering. Disse vurderinger bygger på observationer længere tilbage i tid end, hvad der er anvendt som grundlag for Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan og risikostyringsplanen for Køge Bugt. Teknik- og Miljøforvaltningen har i forlængelse af Metroselskabets oplysninger indhentet ny vurdering for at skabe et samlet overblik over risici for stormflod i hele Københavns Kommune (se bilag 1)

På baggrund heraf vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen, at en stormflodsplan skal tage højde for, at risici for stormflod er større end hidtil antaget i Klimatilpasningsplanen. Forvaltningerne vurderer endvidere, at der er behov for, at stormflodsarbejdet opstartes tidligere end ellers antaget, idet det påregnes, at det vil tage op til 20 år at sikre mod stormflod fra planlægningsarbejdet påbegyndes.   

Formål med stormflodsplan

Formålet med en overordnet stormflodsplan er at angive et sikringsniveau, belyse muligheder i forhold til fysiske sikringer i form af diger eller udbygget/hævet terræn, fremlægge modeller til finansieringsformer, indlede dialog med kystomegnskommuner samt en tids- og procesplan for det videre arbejde med at konkretisere løsningsmodeller. I det efterfølgende arbejde med at udvikle egentlige løsningsmodeller tages mere konkret hensyn til byens samlede udvikling, københavnernes brug af byen samt borger- og interessentinddragelse.

Myndighedsrollen i relation til kystbeskyttelse og regulering på søterritoriet ligger hos staten. Et led i arbejdet med en stormflodsplan indebærer dialog med de relevante statslige myndigheder. Der kan være udfordringer med de gældende rammer for stormflodssikring. Kystbeskyttelsesloven er f.eks. uklar i forhold til, i hvilket omfang kommunerne er ansvarlige for at sikre almennyttige interesser og deres afledte samfundsøkonomiske betydning. Der er desuden usikkerhed i forhold til, hvilken afvejning der skal anvendes ved vurderingen af grundejernes bidragspligt. Kystbeskyttelsesloven har aldrig været anvendt i en så stor urban sammenhæng som København. Stormflodsplanen skal ses som et led i en samlet løsning for sikring af København. Efter en stormflodsplan vil der være behov for yderligere analyser og vurdering af hvordan en implementering skal forløbe.

Udarbejdelsen af en stormflodsplan vil være et skridt til at opfylde et mål i Kommuneplan 2015, hvoraf det fremgår, at der i første halvdel af planperioden (dvs. frem mod 2021) skal skabes grundlag for at fastlægge, hvordan byen mest effektivt kan højvandssikres. 

Miljø- og Fødevareministeriet har den 22. september 2016 offentliggjort en Kystanalyse, der frem over skal danne grundlag for planlægning af kystbeskyttelse og oversvømmelsessikring i Danmark. Regeringen vil ændre kystbeskyttelsesloven, så kommunale kystbeskyttelsessager kan gennemføres hurtigere, og udarbejde standardmodeller for udgiftsfordeling. Forvaltningerne vil gå i dialog med de relevante statslige myndigheder om løsningsmodeller for København.

Anbefalinger fra Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefaler på denne baggrund at igangsætte udarbejdelsen af en stormflodsplan, der er et led i at sikre København mod stormflod. Indstilling om jorddeponering forelægges særskilt for Borgerrepræsentationen samtidig med denne indstilling, idet jorddeponering og stormflodsindsats søges samordnet.

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen vurderer, at den vedtagne skybrudsplan fra 2015 og den kommende stormflodsplan i 2017 udgør den revision af Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan, der ved vedtagelsen i 2011 blev lagt op skulle foretages hvert fjerde år. Derfor anbefaler forvaltningerne, at der ikke fremadrettet gennemføres en revision af selve Klimatilpasningsplanen.

Økonomi

Vedtagelse af indstillingen medfører, at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejder en stormflodsplan. Udarbejdelsen afholdes inden for Teknik- og Miljøforvaltningens budgetramme. Det forventes derudover, at Teknik- og Miljøudvalget i forbindelse med kommende budgetforhandlinger forelægges finansieringsforslag til det videre arbejde med sikringen af København mod stormflod.

Videre proces

Efter Borgerrepræsentationens godkendelse vil Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen igangsætte udarbejdelsen af en stormflodsplan i efteråret 2016. En stormflodsplan bl.a. med finansieringsmodeller, der er første led i en samlet indsats for at sikre København mod stormflod, forventes at blive fremlagt for Borgerrepræsentationen i medio 2017. Borgerrepræsentationen vil frem mod 2019 blive forelagt yderligere beslutningsgrundlag, der omfatter bl.a. analyser og implementeringsplan.

Søren Tegen Pedersen                /  Pernille Andersen