Opfølgning på medlemsforslag om nødhjælp til ofrene i Gaza
Borgerrepræsentationen har pålagt Økonomiforvaltningen med inddragelse af relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der beskriver kommunens muligheder for at yde nødhjælpsbistand.
En kommune kan inden for nærmere fastsatte rammer yde nødhjælpsbistand i udlandet. Det forudsætter som udgangspunkt, at det sker uden nogen form for udenrigspolitisk meningstilkendegivelse, og at der er tale om begrænsede bidrag.
Støtten kan også bestå i en donation i form af naturalier såsom personaletimer eller køretøjer.
Indstilling
Indstilling om,
- at vedlagte notat, jf. bilag 1, der beskriver kommunens mulighed for at yde nødhjælpsbistand, tages til efterretning,
- at det godkendes, at medlemsforslaget af 14. december 2023 stillet af Enhedslisten, jf. bilag 3, hermed er håndteret.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
Enhedslisten har den 14. december 2023 stillet et medlemsforslag om, at Borgerrepræsentationen bevilger 1 million kroner i nødhjælp til ofrene i Gaza, og at nødhjælpen finansieres via Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter i Budget 24.
Borgerrepræsentationen vedtog medlemsforslaget med et ændringsforslag, som erstattede det oprindelige forslag.
Borgerrepræsentationen besluttede at pålægge Økonomiforvaltningen med inddragelse af øvrige, relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der beskriver kommunens mulighed for at yde nødhjælpsbistand i form af eksempelvis indsamlinger, herunder indsamlinger på Rådhuset, lokaleudlån, og bidrag til nødhjælpsorganisationer f.eks. til fordel for ofrene i Gaza. Det skal af sagen fremgå, om kommunen tidligere har ydet denne type nødhjælp, f.eks. til Ukraine.
Løsning
Økonomiforvaltningen har med inddragelse af kommunens øvrige forvaltninger udarbejdet vedlagte notat (bilag 1), som beskriver kommunens mulighed for at yde nødhjælpsbistand.
Ankestyrelsen (det kommunale tilsyn) kom den 13. juni 2024 med en generel udtalelse om kommuners involvering i udenrigspolitiske anliggender, herunder varetagelse af humanitære formål i udlandet (bilag 2).
Økonomiforvaltningen vurderer, at kommunen inden for visse rammer kan yde støtte til humanitær bistand i udlandet. Det forudsætter som udgangspunkt, at det sker uden nogen form for udenrigspolitisk meningstilkendegivelse.
Ved vurderingen af, hvor stort et bidrag kommunen kan yde, kan der blandt andet lægges vægt på, at staten også har bidraget til det konkrete formål – jo mere staten yder, desto mere kan kommunerne også yde. Hvis staten ikke bidrager til formålet, kan en kommune stadig yde støtte, men alene i form af et bagatelagtigt bidrag.
Ankestyrelsen har fortsat en række sager om bl.a. humanitær bistand til Gaza og donationer til Ukraine under behandling. Indtil Ankestyrelsen har afsluttet behandlingen af disse sager, kan det ikke siges, hvor bagatelgrænsen befinder sig – udover at det i praksis er anerkendt, at Københavns Kommune kan yde humanitær bistand på op til 1 mio. kr. i sager, hvor staten har ydet et markant beløb i humanitær bistand.
Økonomiforvaltningen vurderer således fortsat, at Borgerrepræsentationen lovligt vil kunne træffe beslutning om at give et bidrag på 1 million kr. til nødhjælp til ofrene i Gaza, da det vurderes, at beløbet er proportionelt i forhold til statens humanitære bistand. Det er et krav, at bidraget i givet fald ydes uden nogen form for udenrigspolitisk meningstilkendegivelse.
Støtten kan også bestå i en donation i form af naturalier såsom personaletimer eller køretøjer. Kommunen skal sikre, at hjælpen fordeles på upartisk vis og i overensstemmelse med det humanitære formål.
Indtil videre vil donationer i form af fx materiel eller køretøjer for at kunne anses som nødhjælpsbistand skulle ske som led i et dansk bistandsprojekt, og donationen skal være af mindre økonomisk værdi.
I forhold til spørgsmålet om indsamlinger har Økonomiforvaltningen forstået spørgsmålet sådan, at det handler om, hvorvidt kommunen må facilitere indsamlinger i kommunale bygninger, fx ved at give en forening lov til at stå for en indsamling eller ved at låne en lokalitet ud til brug for en indsamling.
Dette vil skulle afgøres konkret efter de almindelige regler, herunder at kommunen hverken direkte eller indirekte må yde støtte til formål, der kan karakteriseres som udenrigspolitiske meningstilkendegivelser.
Økonomi
Ingen
Videre proces
Ingen skridt er nødvendige.
Søren Hartmann Hede / Nicolai Kragh Petersen
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at vedlagte notat, jf. bilag 1, der beskriver kommunens mulighed for at yde nødhjælpsbistand, tages til efterretning,
- at det godkendes, at medlemsforslaget af 14. december 2023 stillet af Enhedslisten, jf. bilag 3, hermed er håndteret.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. oktober 2024
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten noterer sig, at det er Økonomiforvaltningens vurdering, at Borgerrepræsentationen godt kan bevilge 1 mio. kr. i nødhjælp til ofrene i Gaza i 2024, som Enhedslisten oprindeligt stillede forslag om. Enhedslisten vil derfor stille ændringsforslag om dette ved behandlingen af sagen i Borgerrepræsentationen.”
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. oktober 2024
Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag som nyt at-punkt:
”at Borgerrepræsentationen bevilger 1 million kroner til nødhjælp til ofrene for den igangværende konflikt i Mellemøsten, herunder de mange som mangler mad, vand og medicin og de mange, som holdes som gidsler, og at nødhjælpen fordeles efter behov via organisationerne Red Barnet, Unicef, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors. Finansiering tages fra puljen til uforudsete udgifter.”
Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag blev forkastet med 37 stemmer imod 18. Ingen medlemmer undlod at stemme:
For stemte: Ø og Å
Imod stemte: A, C, F, B, V, I og O
Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.
Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkninger:
“Dansk Folkeparti er bekymret over det øget antal udenrigspolitiske debatter og forslag i Borgerrepræsentationen. Nogle af den seneste tids forslag har desværre medvirket til en øget polarisering og racisme i København. Det bør være Borgerrepræsentationen fornemmeste formål at gå forrest i kampen for fredelig sameksistens mellem forskellige befolkningsgrupper, og ikke med sine forslag opildne til splid mellem forskellige religiøse mindretal. Vi skal ikke have mellemøstlige konflikter til at blive konflikter i København.”
“Dansk Folkeparti mener at Borgerrepræsentationen primært skal beskæftige sig med kommunale og lokale anliggende vedrørende styret af København, mens direkte og afledet udenrigspolitiske anliggender er en opgave for Folketinget.”
“Dansk Folkeparti opfordrer samtlige partier i Borgerrepræsentationen til at være opmærksom på, at den nuværende konflikt i Mellemøsten har medført et stigende trusselniveau i København. Derfor vil det være af største betydning, at alle partier i Borgerrepræsentationen retter fokus på dette alvorlige problem, som i værste fald kan medføre yderligere attentater, brandstiftelser, forfølgelser e.lign.”
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre mener ikke, at det er en kommunal opgave at sende penge til Mellemøsten, herunder Gaza. Danmark skal tage ansvar for en verden i balance og yde akut humanitær bistand til ofre for konflikter herunder i Mellemøsten. Men det er en statslig og ikke en kommunal opgave”
Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning, som Enhedslisten tilsluttede sig:
”SF vil arbejde for, at Københavns kommune sætter initiativer i gang, der kan skabe dialog, forståelse og respekt mellem byens forskellige trossamfund, så ingen mennesker i København udsættes for hadforbrydelser eller andre respektløse handlinger pba. religiøst tilhørsforhold.”
Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Radikale Venstre er en del af budgetforliget for i år, hvor vi i forbindelse med forhandlingerne ikke har haft denne afklaring om muligheden for at afsætte midler til nødhjælp i Mellemøsten, herunder Gaza. Det står et hvert parti uden for budgetforliget frit at ønske andre prioriteringer i løbet af året, men for de ansvarlige budgetpartier er vi afhængige af et samlet forlig bakker forslaget op. Uden den opbakning bliver der ingen hjælp i den aktuelle humanitære krise. Vi byder det derfor også velkomment, hvis de andre partier bag næste års budgetaftale herunder Enhedslisten tager forslaget op som en del af næste års budget. Men det skal selvsagt bakkes op af resten af forligskredsen for, at vi kan sikre, at det gør en reel forskel.”
Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning, som Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig:
”Socialdemokratiet ser på den ulykkelige og forfærdelige situation med stor sympati for befolkningen i alle de ramte områder i forbindelse med konflikten. Derfor bakker Socialdemokratiet også op om statens bidrag til nødhjælp i Gaza, men mener ikke, at det er en kommunal opgave at varetage udenrigspolitik.”
Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
”Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at bedrive udenrigspolitik. Når Alternativet alligevel vel har valgt at stemme for, er er det blandt andet fordi empati er en af Alternativets grundværdier. Vi mener det er et medmenneskeligt ansvar at hjælpe hvor man kan. Vi er glade for at forslaget er det mest inkluderede og dermed er med til at samle frem for at splitte.”