Mødedato: 10.10.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om etablering af regelloft for erhvervslivet

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Det foreslås

  1. at Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, at der i den kommende valgperiode indføres et rent kommunalt regelloft i Københavns Kommune. Forstået således, at der over valgperioden skal afskaffes flere kommunale belastende erhvervsregler end der indføres,
  2. at Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen inden 1. januar 2014 fremlægger et forslag for Borgerrepræsentationen til en definition således, at det er klart, hvornår der er tale om en belastende kommunal regel for erhvervslivet, samt
  3. at Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen inden 1. januar 2014 fremlægger et forslag for Borgerrepræsentationen til en model for dels en bagudrettet registrering, dels en fremadrettet registrering.

 (Stillet af Det Konservative Folkeparti)

Problemstilling

Løsning

Økonomi

Videre proces

MOTIVERING

Dansk Industris undersøgelse ”Lokalt Erhvervsklima 2013” har vist, at København indkasserer sin hidtil dårligste placering som nummer 86. I forhold til DIs måling af erhvervsklima ligger København også dårligt, og for nylig kom der en opgørelse over de storbyer med størst vækst, hvor København indtager en plads som nummer 280 ud af 300. Forslagsstillerne mener, at en del af problemet bunder i et utal af regler for de lokale virksomheder, derfor mener forslagsstillerne, at der skal indføres et rent kommunalt regelloft erhvervslivet. Forstået således, at der over valgperioden skal afskaffes flere kommunale regler for end der indføres. De regler for erhvervslivet, som kommunen administrerer, men som er statsligt besluttede eller besluttet i EU falder selvsagt udenfor det kommunale regelloft for erhvervslivet.

Forslagsstillerne ønsker således, at der i Københavns Kommune skal gælde en regel om, at Borgerrepræsentationen og forvaltningerne - der hvor kompetencen er delegeret til forvaltningerne - kun fremover kan indføre nye belastende regler for erhvervslivet samtidigt med at der minimum afskaffes et tilsvarende antal regler. Borgerrepræsentationen og/eller forvaltningerne bliver herved tvunget til at vurdere, om det nu også er nødvendigt med nye regler. Det mener forslagsstillerne i sidste ende vil forbedre erhvervsklimaet.


Man skal i forbindelse indførelsen af et regelloft definere naturligvis definere, hvilke regler der belaster, og hvilke regler der faktisk letter byrder for erhvervsdrivende. Og det er kun de regler, der belaster erhvervslivet, der skal afskaffes. Derfor vil et regulativ på et givet område, der fx erstatter konkrete godkendelser ikke skulle afskaffes. Ligesom det skal defineres om regelloftet skal gælde for regler, der ikke er besluttet med særligt henblik på erhvervslivet, men som også har virkning for erhvervslivet.

Definitionen skal bruges til at foretage en bagudrettet registrering af de beslutninger, der er truffet i henholdsvis udvalgene og Borgerrepræsentationen, som belaster erhvervslivet. Ligesom definitionen skal bruges til den fremadrettede registrering.

 ØKONOMI

Der henvises til bilag 1, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen har vurderet at en bagudrettet registrering af kommunale beslutninger, der indeholder regler for erhvervslivet vil koste 1,1 mio. kr. og at den fremadrettede registrering vil koste 0,15 mio. kr. årligt. Det skal dog bemærkes, at disse tal ikke er udtryk for en registrering af belastende regler for erhvervslivet, men blot for en registrering af kommunale beslutninger, der indeholder regler for erhvervslivet. 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. oktober 2013

 

Et forslag fra Socialdemokraterne om at henvise medlemsforslaget til udvalgsbehandling i Teknik- og Miljøudvalget blev vedtaget uden afstemning.

 

 

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det er vigtigt, at Københavns Kommune møder erhvervslivet med god service og at samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet er enkelt og gennemskueligt.

Vi ønsker, at samarbejdet mellem erhvervsliv og Københavns Kommune intensiveres og forenkles administrativt. Der skal ikke være unødvendige eller bureaukratiske regler. Dog mener vi ikke, at et regelloft for alvor vil forbedre forholdene for erhvervslivet.

Forslaget er for firkantet og antallet af regler er ikke alene bestemt af Københavns Kommune. Det er kun et af flere elementer i kommunens relation til erhvervslivet, som omfatter administration af gebyrer og forvaltningens myndighedsbehandling og vejledning”.

 

 

 

Til top