Mødedato: 10.10.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel om fremkommelighed, betalingsring og roadpricing

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøborgmesteren bedes redegøre for,

  1. hvad en betalingsring vil betyde for København og for Storkøbenhavn,
  2.  hvad roadpricing vil få af konsekvenser for københavnerne,
  3. hvordan betalingsring og roadpricing kan bidrag til vækst, investeringer samt arbejdspladser i København, samt
  4. hvordan betalingsring og roadpricing i hovedstaden kan bidrage til et bedre erhvervsklima og en højere placering på DIs erhvervsbarometer i forhold til den nuværende plads som nummer 86 ud af 96.

 (Stillet af Det Konservative Folkeparti)

Problemstilling

Løsning

Økonomi

Videre proces

MOTIVERING

Trængselskommissionen er som bekendt kommet med sin rapport, hvori betaling for kørsel er nævnt. Borgmesteren har ved rapportens offentliggørelse talt for mere betaling for kørsel i København.

Vi ønsker belyst, hvilke konsekvenser en betalingsring og roadpricing får for København og københavnerne.

Hvis vi skal sikre, at vi også er et velstående samfund i fremtiden, er det nødvendigt at have fokus på vækst, investeringer og øget antal arbejdspladser i København. Vi vil gerne vide, hvordan en betalingsring og roadpricing kan bidrage hertil.

 I gentagne budgetaftaler fremgår det, at partierne ønsker et bedre erhvervsklima i København, og at vi skal arbejde på en højere placering på DIs erhvervsbarometer. Virkeligheden er, at vi er faldet, så vi nu er nummer ti fra bunden i DIs erhvervsbarometer. Vi vil gerne vide, hvordan øgede udgifter til befordring kan fremme erhvervsklimaet i kommunen.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. oktober 2013

 

Forespørgslen blev besvaret.

 

 

 

Til top