Mødedato: 10.10.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Restaurationsplan efter høring

Se alle bilag

Der skal tages stilling til forslag til restaurationsplan efter endt høring.

Indstilling og beslutning

Indstilling om, 
  1. at forslag til restaurationsplan for København med indarbejdede ændringer efter endt høringsproces, godkendes.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af aktiviteten afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalget budgetramme.

 (Kultur- og Fritidsudvalget)

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i mødet den 4. april 2013 at sende forslag til restaurationsplan i høring hos kommunens stående udvalg, Økonomiudvalget og lokaludvalgene.

Høringen er nu afsluttet, og Kultur- og Fritidsforvaltningen har på baggrund af indkomne høringssvar udarbejdet forslag til restaurationsplan for København med indarbejdede ændringer.

Løsning

Om høringssvarene
Der er indkommet 40 høringssvar fra kommunens stående udvalg, Økonomiudvalget, lokaludvalg, brancheorganisationer og private borgere fra Indre By (bilag 3).
Høringssvaret fra Socialudvalget indkom efterfølgende. Udvalget meddeler, at udvalget finder formålet med planen meningsfuldt, og at udvalget kan bakke op om de opstillede fem mål.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet notat med forvaltningens bemærkninger til en række centrale emner fra svarene (bilag 2).

Generelt gives der i mange af de indkomne høringssvar i overensstemmelse med forslagets indledning udtryk for, at der er en række faktorer af betydning for problemerne i nattelivet, der ikke skyldes bevillingspolitikken eller de givne bevillinger.
Det gælder faktorer som manglende ressourcer/prioritering hos Københavns politi, adgangen til at købe alkohol fra kiosker døgnet rundt, rygelovgivning der tvinger kunderne ud på gaden for at ryge, og ændret gå i byen kultur hos unge.

Brancheorganisationerne finder, at de dele af forslaget, der ikke lægger sig tæt op ad gengivelse af restaurationslovens krav eller er decideret information om praktiske forhold for ansøgere, i flere tilfælde er uklare og i visse tilfælde muligt i strid med restaurationsloven.

Modsat disse synspunkter står en række borgere og Indre By Lokalråd, der under et er af den opfattelse, at generne fra nattelivet bør sanktioneres hårdere, at omfanget af eksisterende og fremtidige bevillinger – herunder især nattilladelser – bør begrænses, og at de lokale borgeres indflydelse bør øges ved øget vægtning af antallet af henvendelser om gener samt repræsentation i Bevillingsnævnet og/eller indførelse af nabohøringer inden udstedelse af konkrete bevillinger.

Økonomiudvalget og de stående udvalg
Økonomiudvalget bemærker i sit høringssvar, at Tryg den af certificeringsordningen under Center for Sikker By vil blive nedlagt, hvorfor henvisningerne til denne bør udgå af planen.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget foreslår fratagelse af bevillinger ved første tilfælde af diskrimination samt fratagelse af støtte fra f.eks. spillesteder, hvis de dømmes for diskrimination.
Som det fremgår af Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkninger, vil de beskrevne forslag ikke være lovlige.

Sundheds- og Omsorgsudvalget foreslår, at der indarbejdes en forebyggende alkoholindsats i restaurationsplanen og bevillingsarbejdet.
Som det fremgår af Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkninger, ligger en generel indsats mod reklamering og udskænkning ikke indenfor rammerne af en restaurationsplan.

Teknik- og Miljøudvalgets anfører bl.a. i sit høringssvar, at der efter udvalgets opfattelse er en række initiativer vedr. kontrol og renhold, som med fordel kan iværksættes. Udvalget bemærker i den forbindelse, at det forudsætter tilførsel af midler i størrelsesorden tre mio. kr.
Udvalget bemærker også, at den i forslaget nævnte ordning med gult kort kan have præventiv effektiv effekt, men at en række forhold vedr. ordningen bør afklares. Konkret nævnes bl.a. spørgsmålet om hvad et "gult kort" reelt betyder for restaurationen, ligesom administrationsgrundlaget for en sådan ordning ifølge udvalget også bør afklares.

Som det fremgår af Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkninger, vil en implementeringsplan inkl. budgetnotat blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget den 15. august 2013.
Kultur- og Fritidsforvaltningen er i øvrigt enig med Teknik- og Miljøudvalgets bemærkninger vedrørende "gult kort" ordningen.

Kultur- og Fritidsforvaltningens ændringsforslag

Kultur- og Fritidsforvaltningen har på baggrund af høringen udarbejdet forslag til restaurationsplan for København med indarbejdede ændringer efter endt høringsproces (bilag 1).

Flere af ændringerne er af mere korrekturmæssig karakter. Desuden er alle henvisninger til Sikker Bys nu nedlagte Tryg den af ordning slettet, da Økonomiudvalget har besluttet at nedlægge ordningen.
Endeligt er der foreslået en række ændringer, der i tråd med brancheorganisationernes høringssvar tydeliggør, hvornår der er tale om forhold, der følger direkte af restaurationsloven, og hvornår der er tale om forhold, der har karakter af kommunens ønsker for restaurations- og nattelivet i byen.

Økonomi

En række af de initiativer, der nævnes i forslaget, er udgiftskrævende. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i mødet den 4. april 2013, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal udarbejde plan for implementering af restaurationsplanen. På mødet i Kultur- og Fritidsudvalget den 15. august 2013 fremlægges derfor et samlet budgetnotat med henblik på forhandlingerne om budget 2014 samt tidsplan for iværksættelse af de forskellige initiativer.

Videre proces

 

 

 

Carsten Haurum                                       / Merete Evers Dewilde

Oversigt over politisk behandling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at forslag til restaurationsplan for København med indarbejdede ændringer efter endt høringsproces godkendes.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. juni 2013

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagens behandling til mødet den 15. august 2013.

Samtidig bestemte Kultur- og Fritidsudvalget, at ændringsforslag til det foreliggende udkast til restaurationsplan skal fremsættes skriftligt af medlemmerne og senest tirsdag den 13. august 2013 kl. 12.00.



Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2013

Der blev begæret afstemning om følgende af C fremsatte ændringsforslag:

ÆF1, a)

Side 6, Nedbringelse af gener fra nattelivet - tilføjes

  • At der ikke pr. automatik udstedes 05 tilladelser tæt på beboelse

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange, Pia Allerslev, Birthe Skaarup, Susanne Møller og Allan Ahmad) stemte for ændringsforslaget.

Et mindretal (Leslie Arentoft) stemte imod.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

ÆF1, b)

Side 6, Nedbringelse af gener fra nattelivet - tilføjes

  • At lovens adgang til bevilling efter kl. 24 ikke er en selvfølge og at der i højere grad opereres med mulighed for kl. 1, 2, 3, 4 bevillinger til caféer og barer i områder tæt på beboelse

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange, Pia Allerslev, Birthe Skaarup, Susanne Møller og Allan Ahmad) stemte for ændringsforslaget.

Et mindretal (Leslie Arentoft) stemte imod.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

ÆF2

Side 24, 5. afsnit

I bevillingsnævnets…miljømæssige hensyn herunder nærhed til beboelse

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange, Pia Allerslev, Birthe Skaarup, Susanne Møller og Allan Ahmad) stemte for ændringsforslaget.

Ingen stemte imod.

Leslie Arentoft undlog at stemme.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Der blev begæret afstemning om følgende af A, F og Ø fremsatte ændringsforslag:

ÆF3

Udkast til restaurationsplan opdeles klart i to underdele:

1)      Vision for et bæredygtigt restaurations- og natteliv i København (restaurationsplanens s. 4-7)

2)      Vejledning for bevillingsnævnets arbejde jf. restaurationsloven

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange, Pia Allerslev, Birthe Skaarup, Susanne Møller og Allan Ahmad) stemte for ændringsforslaget.

Et mindretal (Leslie Arentoft) stemte imod.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

 

UÆ til ÆF4

Efter "...registreres af kommunen" indføjes: "ved hjælp af tilgængelige registreringer.".

Et mindretal (Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Birthe Skaarup og Susanne Møller) stemte for underændringsforslaget.

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange og Allan Ahmad) stemte imod.

Underændringsforslaget blev forkastet.

ÆF4

At der til visionen tilføjes, at målsætningerne om diskrimination følges op af konkret handling og en årlig afrapportering til Kultur- og Fritidsudvalget.

De konkrete handlinger indeholder:

en åben klageadgang, at diskrimination indgår i behandlingen af bevillingssager (domme og vedtagne bødeforlæg), formidling om klagemulighederne i samarbejde med interessenterne, at klager om diskrimination indgår som officiel gene, der registreres af kommunen til den løbende opfølgning.

 

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange og Allan Ahmad) stemte for ændringsforslaget.

Et mindretal (Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Birthe Skaarup og Susanne Møller) stemte imod.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

 

ÆF5

At bevillingsnævnet gives bemyndigelse til indenfor restaurationslovens rammer at give afslag på baggrund af restaurationsplanens visioner og en konkret vurdering, der er understøttet af et tilstrækkeligt datagrundlag baseret blandt andet på kommunens løbende registreringer af geneniveauet på den konkrete adresse og i nærområdet.

 

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange, Pia Allerslev, Birthe Skaarup, Susanne Møller og Allan Ahmad) stemte for ændringsforslaget.

Et mindretal (Leslie Arentoft) stemte imod.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

ÆF6

At formuleringerne fra Århus Restaurationsplan tilføjes som fremført af Indre By Lokaludvalgs høringssvar om at:

  • Restaurationsplanen skal være beliggende således, at den udvidede åbningstid, herunder gæsters kommen og gåen, ikke vil genere omkringboende væsentligt.

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange, Pia Allerslev, Susanne Møller og Allan Ahmad) stemte for ændringsforslaget.
Ingen stemte imod.

Leslie Arentoft og Birthe Skaarup undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

 

ÆF7

At formuleringerne fra Århus Restaurationsplan tilføjes som fremført af Indre By Lokaludvalgs høringssvar om at:

Tilladelse til de konkrete restaurationer bliver inddraget såfremt:

  • Den udvidede åbningstid giver anledning til væsentlige forøgede støjgener,
  • Den udvidede åbningstid giver anledning til berettigede klager over støj, eller
  • Restauratøren ikke er i stand til at opretholde ro og orden eller administrere ovennævnte restriktioner.

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange, Susanne Møller og Allan Ahmad) stemte for ændringsforslaget.

Et mindretal (Leslie Arentoft og Birthe Skaarup) stemte imod.

Pia Allerslev undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

 

ÆF8

At det beskrives at den konkrete operationalisering af ”gult kort ordningen” sker i samarbejde mellem TMF, KFF og interessenterne.

At der oprettes et samarbejdsforum for aktørerne omkring restaurations og nattelivet i indre by, herunder forvaltningerne, politiet, bevillingsnævnet, lokaludvalg og beboerne samt restauratørerne.

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange, Pia Allerslev, Birthe Skaarup, Susanne Møller og Allan Ahmad) stemte for ændringsforslaget.

Et mindretal (Leslie Arentoft) stemte imod.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

 

ÆF9

At bevillingsnævnet tilføjes som høringspart i forbindelse med trafikregulerende politiker i indre by.

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange, Pia Allerslev, Birthe Skaarup, Susanne Møller og Allan Ahmad) stemte for ændringsforslaget.

Et mindretal (Leslie Arentoft) stemte imod.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

 

ÆF10

Et enigt udvalget besluttede, at det på s. 10 i restaurationsplanen tilføjes, at CMI i den forbindelse særligt ser på miljømæssige konsekvenser i forhold til konkrete naboer.

 

ÆF11

Et enigt udvalg besluttede, at det i visionsdelen tilføjes, at kommunen vil arbejde for at undgå tilfældigt opståede morgenværtshuse, der er til gene.

Endelig besluttede udvalget, at formuleringer om at "Det er Bevillingsnævnets nævnets opfattelse" o.lign. erstattes af en formulering, der viser at det er hele kommunens restaurationsplan.

Der blev herefter begæret afstemning om den således ændrede indstilling.

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange, Pia Allerslev, Birthe Skaarup, Susanne Møller og Allan Ahmad) stemte for den ændrede indstilling.

Et mindretal (Leslie Arentoft) stemte imod.

 

Indstillingen blev dermed godkendt.

 

De udgiftskrævende, vedtagne ændringsforslag skal indarbejdes i sag nr. 29 om implementering af restaurationsplanen. Implementeringen forudsætter, at der afsættes midler i budget 2014.



Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til indstillingen, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af aktiviteten afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalget budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet 24. september 2013

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. oktober 2013

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

Venstre og Det Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning som Det Konservative Folkeparti valgte at tilslutte sig:

”Det Radikale Venstre og Venstre ville have foreslået, at kommunen helt stopper for nye 05-bevillinger i de områder, hvor der er støjproblemer i Indre By. Det er desværre ikke juridisk muligt, men vi vil fortsat arbejde i den retning”.

 

 

 

Til top