Mødedato: 10.05.2007, kl. 17:30

Kvalitetsrapporter i folkeskolen

Kvalitetsrapporter i folkeskolen

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 10. maj 2007

 

Nr. 15           BR 178/07. Kvalitetsrapporter i folkeskolen

Indstilling om,

1.                  at koncept og tidsplan for Københavns Kommunes Kvalitetsrapport på skoleområdet godkendes.

 

Det bemærkes, at følgende supplerende målepunkter tilføjes: Flere måleindikatorer for udsatte børn og unge, uddannelsesvalg, tryghed i skolegården, aflyste timer skal fremgå som et særskilt tal, yderligere analyser af det frie skolevalg, sygefravær, til- og afgang på de enkelte klassetrin samt så vidt muligt sammenligninger med tal fra tidligere år.

 

Det forudsættes, at alle udgifterne til rapporteringen holdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budget, inklusiv even tuelle DUT-midler.

(Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

Indstillingen blev godkendt med 40 stemmer imod 5.

 

For stemte: A, B, C, F, O, V og Finn Rudaizky (løsgænger).

Imod stemte: Ø.

 

 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

" Enhedslisten er dybt uenig i den detailstyring som både regeringen på Christiansborg og det politiske flertal i Københavns Rådhus udsætter skoler og institutioner ud for.

 

De ansatte i Københavns Kommune er trætte af al den kontrol og mistillid de oplever i deres hverdag fra kommunens side. Desuden vil sådanne rapporter være med til at pålægge skolerne mere administrativt arbejde. Medarbejderne i både skoler og institutioner har brug for fred, mindre stres og respekt for deres faglighed.

 

Vi er også bekymrede for, at vi på baggrund af sådanne rapporter, om nogle år vil se, at de københavnske folkeskoler bliver yderligere delt i A skoler og B skoler.

 

Det er ikke rimeligt at udsatte de københavnske ansatte og børn og unge for sådan kommende tiltage på baggrund af de så kaldte kvalitetsrapporter."

 

 

 

Til top