Medlemsforslag om at ændre beslutning om placering af cykelsti
Medlemsforslag om at ændre beslutning om placering af cykelsti
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 10. maj 2007
BR 214/07
Medlemsforslag om at ændre beslutning om placering af cykelsti
Medlemsforslag om at ændre beslutning om placering af cykelsti
(Stillet af Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti):
Det foreslås:
1. at Borgerrepræsentationen stopper arbejdet med at placere en cykelsti i forbindelse med Jagtvej 16,
2. at eventuelle udgifter forbundet med standsning af arbejdet finansieres via Kassen, samt
3. at Borgerrepræsentation pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde et forslag til alternativ placering af cykelsti i forbindelse med Jagtvej 16, der ønskes til politiske behandling senest i august 2007.
MEDLEMSFORSLAG
Det foreslås: 1. at Borgerrepræsentationen stopper arbejdet med at placere en cykelsti i forbindelse med Jagtvej 16, 2. at eventuelle udgifter forbundet med standsning af arbejdet finansieres via Kassen, samt 3. at Borgerrepræsentation pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde et forslag til alternativ placering af cykelsti i forbindelse med Jagtvej 16, der ønskes til politisk behandling senest i august 2007. (Stillet af Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti) |
MOTIVERING
Kommunen har vedtaget, og er i gang med at anlægge den grønne cyklerute, der bl.a. indebærer, at der skal etableres cykelsti på Jagtvej 16.
På Jagtvej 16 har Sven Engstrøm gennem 47 år drevet Engstrøm Biler A/S, og hvis beslutningen om at etablere den grønne cykelrute skal effektueres, må Sven Engstrøm lukke sin virksomhed.
Forslagsstillerne
finder det uacceptabelt, at en veldrevet virksomhed må lade livet for
beslutningen om at etablere en lille del af en cykelrute. Der er tale om en
virksomhed, der har 20-25 % indvandrere ansat, en virksomhed der yder en stor
social indsats i lokalområdet og betaler en anseelig husleje til kommunen
årligt. Virksomheden støttes af de lokale beboere, der nyder godt af
virksomhedens sociale engagement i området.
Virksomhedens ejer har
i 47 år haft aftale om drift af sin virksomhed med skiftende overborgmestre og
borgmestre. Aftalerne er altid blevet
indgået mundtligt – hvilket ikke hidtil i de 47 år har udgjort et problem.
Virksomhedens ejer har besluttet at gå helt til Højesteret – om nødvendigt –
for at få lov til at beholde sin virksomhed på adressen Jagtvej 16.
Forslagsstillerne
mener, at Borgerrepræsentationen ved at stemme ja til at ændre cykelstiens rute
omkring Jagtvej 16 vil kunne medvirke aktivt til, at en sund og socialt bevidst
mønstervirksomhed kan blive i byen. Men også demonstrere god dømmekraft – ingen
har interesse i at fastholde en beslutning, der har vist sig at være uholdbar
og kun vil medføre et årelangt retsligt efterspil.