Bellahøj svømmehal - merudgifter til anlæg
Bellahøj svømmehal - merudgifter til anlæg
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 10. maj 2007
BR 172/07
Bellahøj svømmehal - merudgifter til anlæg
Bellahøj svømmehal - merudgifter til anlæg
Indstilling om,
1. at ekstraomkostningerne indgår i budgetforhandlingerne for 2008, samt
2. &n bsp; at det godkendes at licitationen fortsætter.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
(Standsningsret)
Det seneste projektforslag for en svømmehal på Bellahøj koster ca. 20 mio. kr. mere end der er afsat til projektet. Borgerrepræsentationen skal derfor tage stilling til om beløbet skal indgå i forhandlingerne om budget 2008.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 1. at ekstraomkostningerne indgår i budgetforhandlingerne for 2008, samt 2. at det godkendes at licitationen fortsætter. (Kultur- og Fritidsudvalget) (Standsningsret) |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen besluttede den 12. oktober 2006 at afsætte 159,6 mio. kr. til en svømmehal på Bellahøj (BR 565/06). Siden oktober 2006 er projektet blevet tilpasset i økonomi og funktioner. Det aktuelle projektforslag er den tredje udgave.
På trods af ændringerne, viser en gennemgang af budgettet, at bevillingen på 159,6 mio. kr. forventes øget med ca. 20 mio. kr. Baggrunden herfor er voldsomme prisstigninger på byggeri - især i København.
Løsning
De 159,6 mio. kr. til en svømmehal på Bellahøj er udregnet
på baggrund af en normal p/l fremskrivning, der er på 2,9 pct. om året.
I de senere år har der så været en voldsom aktivitet på det danske og ikke mindst det københavnske byggemarked. Aktiviteten har medført markante prisstigninger på byggerier og få bud på opgaver, der vurderes som højrisiko, som f.eks. svømmehaller.
Byggeprisindekset siden bevillingen til Bellahøj svømmehal ligget væsentligt over p/l fremskrivningen. I de seneste måneder har stigningen været over 6 pct. på landsplan. Stigningerne er endnu større i København.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har konstateret, at der kun var ét konsortium der ønskede at byde på Vandkulturhuset i Valby, og to entreprenører, der ønskede at afgive bud på opførelse af Bellahøj svømmehal.
Konsekvenser for
Bellahøj svømmehal
Stigningerne i byggeomkostninger har også ramt svømmehallen på Bellahøj og det har ikke været muligt at indhente tilstrækkeligt med besparelser ved at reducere i projektet.
Samlet set forventer Københavns Ejendomme, at anlægssummen i stedet for 159,6 mio. kr. ender på ca. 179 mio. kr. for etablering af svømmehallen på Bellahøj.
Beløbet er skønnet ud fra en fremskrivning af byggeomkostningsindekset til august 2008, hvor tyngdepunktet for udgifterne ligger (indeks 126,2).
Forvaltningens
vurdering
Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering, at er derfor ikke muligt at opføre svømmehallen for det afsatte beløb, uden et alvorligt tab af funktionalitet.
På baggrund heraf foreslår Kultur- og Fritidsforvaltningen, at processen omkring det nuværende udbud
fortsættes og at ekstraomkostningerne indgår i forhandlingerne om budget 2008.
Baggrunden er, at for det første kendes den reelle anlægssum først, når licitationen er gennemført ultimo juni 2007. For det andet er prisstigningerne for tiden så høje, at udviklingen i priserne fordyrer projektet med ca. 0,5 mio. kr. om måneden. For det tredje af hensyn til tidsplanen, hvor svømmehallen skal stå færdig i sommeren 2009, for at kunne anvendes til World Outgames.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, vil forvaltningen og Københavns Ejendomme udsende svømmehallen i licitation og dermed finde en entreprenør, som vil bygge faciliteten. Det sker for at kunne have svømmehallen færdig til Outgames i august 2009. Det skal bemærkes, at selve byggeprocessen ikke kan igangsættes, før der også er dækning for ekstraomkostningerne.
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil løbende holde Kultur- og Fritidsudvalget orienteret om økonomien i projektet og udsende et notat om sagen, efter at projektet har været i licitation.
<
b style='mso-bidi-font-weight:normal'>Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1. Tegninger over det aktuelle projektforslag.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen