Anlægsbevilling til flytning af Socialforvaltningens aktiviteter på Sundholm Syd samt nedrivning af bygninger
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på i alt 5 mio. kr. ekskl. moms til Økonomiudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, i 2014 til flytning af Socialforvaltningens aktiviteter samt nedrivning af bygninger på Sundholm Syd, som efterfølgende finansieres af provenuet ved salg af parcel 2 og 5 på Sundholm Syd. De bevillingsmæssige konsekvenser samt frigivelse af midler er angivet i økonomiafsnittet.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
I henhold til Økonomiforvaltningens salgsprogram 2013 er parcellerne 2 og 5, som er en del af matr.nr. 1bk, Eksercerpladsen, København, beliggende Sundholmsvej 6, 2300 København S, (Sundholm Syd) udbudt til salg i offentligt udbud, jf. bilag 1. Der er endnu ikke indkommet bud på ejendommen.
Parcel 5 er blevet anvendt af Socialforvaltningen til opmagasinering, offentlige toiletter, fixerum, garage samt genbrugsplads til storskrald og farligt affald.
Borgerrepræsentationen besluttede i november 2007 (BR 505/07), at Sundholm Syd skal gøres anvendelig til boligformål, og at Socialforvaltningens aktiviteter i den forbindelse skal flyttes.
På den baggrund har Socialforvaltningen og Københavns Ejendomme afsøgt og fundet alternative placeringer på Sundholm til Socialforvaltningens aktiviteter, og Københavns Ejendomme har foranstaltet nedrivning af bygninger på parcel 5. Socialforvaltningen har ikke haft bemærkninger i den forbindelse.
Løsning
Parcel 5 har et areal på ca. 6.948 m2, heraf vej på 1.838 m2. Der er i alt fire bygninger på grunden, hvoraf den ene i henhold til lokalplanen er bevaringsværdig. Københavns Ejendomme har varetaget nedrivningen af de øvrige tre bygninger, da bygningerne har en meget dårlig stand. Den sidste bygning vil blive nedrevet, når den nye køber leverer byggeplan for ejendommen, og bevaringsværdien ophæves efter ansøgning.
I henhold til lokalplan 453 "Sundholm Syd" er området udlagt til helårsboliger. Serviceerhverv, såsom publikumsorienterede serviceerhverv, butikker, liberale erhverv og lignende, kan indrettes i stueetagen. Bebyggelsesprocenten er 120.
Udover boliger og serviceerhverv kan der tillades mindre institutioner, herunder vuggestuer og børnehaver, der kan indpasses i området. Endvidere kan der tillades andre sociale, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse og placering ved Sundholm.
Københavns Ejendomme har vurderet udgifterne til flytning af Socialforvaltningens aktiviteter samt nedrivning af bygningerne til 5 mio. kr. ekskl. moms.
Udgiften til flytning af Socialforvaltningens aktiviteter og nedrivning af bygningerne finansieres ved salg af parcellerne. Det vurderes, at salgssummen overstiger udgiften.
Ejendommen forventes solgt i 2014.
Der vil blive forelagt særskilt indstilling om salget.
Økonomi
Udgiften til flytning af Socialforvaltningens aktiviteter samt nedrivning af bygningerne finansieres af provenuet fra salg af parcellerne.
Tabel 1 - Bevillingsmæssige ændringer
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / Udgift (U) |
Beløb i 1.000 kr.* |
Varig? |
2014 |
|||||
Økonomiudvalget (ØU) |
3121 Salg af rettigheder |
0.22.05.3 |
I |
-5.000 |
Nej |
ØU |
3550 Københavns Ejendomme |
0.25.10.3 |
U |
5.000 |
Nej |
I alt |
0 |
Tabel 2 - Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. |
2014 |
||||
ØU |
Del af provenu ved salg af restparcellerne på Sundholm Syd |
3121 Salg af rettigheder |
0.22.05.3 Ubestemte formål |
-5.000 |
ØU |
Klargøring af grund – flytning af aktiviteter |
3550 Københavns Ejendomme |
0.25.10.3 Fælles formål |
5.000 |
|
Anlægsbevillinger i alt |
- |
- |
0 |
Tabel 3 - Interne og eksterne udgifter
1.000 kr. |
2014 |
I alt |
Ekstern rådgivning |
497 |
|
Interne udgifter |
102 |
|
Anlæg af projektet |
||
Entreprenør |
4.401 |
|
I alt |
5.000 |
Claus Juhl Bjarne Winge
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på i alt 5 mio. kr. ekskl. moms til Økonomiudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, i 2014 til flytning af Socialforvaltningens aktiviteter samt nedrivning af bygninger på Sundholm Syd, som efterfølgende finansieres af provenuet ved salg af parcel 2 og 5 på Sundholm Syd. De bevillingsmæssige konsekvenser samt frigivelse af midler er angivet i økonomiafsnittet.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. april 2014
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. april 2014
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.