Bosætningsanalyse

Indstilling om,

1. at Økonomiforvaltningens bosætningsanalyse tages til efterretning.

(Økonomiudvalget)

Den københavnske befolkning vokser og har gjort det stødt siden 1990’erne. I den samme periode har byens demografiske sammensætning ændret sig, og ligeledes har københavnernes bosætningsmønstre og boligpræferencer.

For at understøtte den fortsatte befolkningsvækst er det vigtigt, at der i den kommunale planlægning tages højde for den demografiske udvikling og de ændrede bosætningsmønstre, så der skabes et varieret boligudbud, der matcher den fremtidige efterspørgsel. I den forbindelse er det afgørende med aktuel viden om københavnernes boligforbrug og bosætningspræferencer. For at belyse emnet har Økonomiforvaltningen derfor udarbejdet en bosætningsanalyse.

Bosætningsanalysen tager udgangspunkt i kvantitative data fra Danmarks Statistik og Københavns Kommune samt en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse blandt tilflyttere til København i 2012. Spørgeskemaundersøgelsen er vedlagt som bilag til rapporten.

Bosætningsanalysen behandler fem hovedtemaer:

Byudvikling og befolkningsvækst

Første del af analysen beskriver i korte træk byens udvikling og sætter fokus på befolkningsvæksten i sammenhæng med boligudbygningen. Analysen viser, at befolkningsvæksten dels skyldes, at der siden 90’erne har været flere fødsler end dødsfald og dels, at der i lange perioder har været flere tilflyttere end fraflyttere. Særligt de unge flytter til byen, og mange bliver boende, når de stifter familie. Indvandringen får også større og større betydning for befolkningsvæksten. Samlet betyder udviklingen, at der er blevet langt flere børn, unge og voksne i den erhvervsaktive alder i København, men langt færre ældre.

Analysen viser desuden, at udviklingen i boligmassen ikke er fulgt med befolkningsudviklingen, hvilket har skabt et øget pres på byens boliger. Det betyder bl.a., at det gennemsnitlige boligareal pr. person er blevet mindre, og at københavnerne bor tættere nu, end de har gjort tidligere. En del af udviklingen kan tilskrives det stigende antal børnefamilier i København, men der ses også en tendens til, at flere voksne uden børn bor i større husstande.

De unge

Analysen viser, at antallet af unge er steget markant de sidste år, og at der i dag bor 148.000 18-29-årige i København. Ca. 40 % af de unge er studerende. Analysen viser, at de unge bl.a. tiltrækkes af storbylivet og byens mange tilbud samt uddannelses- og karrieremulighederne. De unge foretrækker at bo centralt og vil helst bo i almindelige ejer-, leje- og andelsboliger, gerne flere sammen. Boligens pris har afgørende betydning for de unges valg af bolig. Det er også vigtigt for de unge, at de kan cykle rundt i byen, og mere end halvdelen ønsker at bo tæt på et gårdmiljø eller grønne områder.

Børnefamilierne

Der er i dag ca. 100.000 børn i København, og antallet er stigende. Stigningen skyldes, at der i dag fødes flere børn i København, og at flere familier vælger at blive boende i byen, når de får børn. Der har de sidste mange år været flere fraflyttende end tilflyttende familier, men på grund af de mange unge, der bliver boende når de får børn, har der samlet været en tilvækst i antallet af børnefamilier. Analysen viser, at børnefamilierne efterspørger byen store boliger, og særligt småbørnsfamilierne flytter til de nye byområder, hvor der bygges mange nye, store boliger. Børnefamilierne ønsker nærrekreative områder og efterspørger trygge rammer og gode kommunale servicetilbud kombineret med et pulserende og mangfoldigt byliv, korte pendlingsafstande og karrieremuligheder.

Voksne uden børn

De voksne uden børn udgør en meget bred gruppe, der repræsenterer mange forskellige livssituationer. Fælles for gruppen er bl.a., at de tiltrækkes af det københavnske by- og kulturliv. Mange, særligt i den yngre del af gruppen, mener også, at det er vigtigt at bo i en by, hvor der er karrieremuligheder. De voksne uden børn foretrækker mellemstore lejligheder tæt på gårdmiljøer eller grønne områder, og gerne med altaner.

København for alle

Analysen viser, at der trods de seneste års positive udvikling stadig er store socioøkonomiske og boligsociale skel i København. Uligheden mellem byens grupper øges, og særligt lav- og mellemindkomstgrupperne får sværere ved at komme ind på boligmarkedet. Forskellene mellem byens kvarterer bliver ligeledes større, både socialt og fysisk, hvilket truer byens sammenhængskraft.

Skal den fortsatte befolkningsvækst understøttes, er det ifølge analysen vigtigt, at der også fremadrettet skabes flere små og attraktive billige boliger, som de unge, og i særdeleshed de studerende, har råd til. Der skal bygges flere kollegie- og ungdomsboliger, men det er også vigtigt, at det private boligmarked fortsat kan optage størstedelen af unge.

Analysen konkluderer også, at der fremadrettet skal bygges nye, store boliger med attraktive, grønne nærmiljøer og gode, private udendørs opholdsarealer i form af altaner eller haver, hvis København skal fastholde og tiltrække børnefamilierne.

Skal der skabes en bæredygtig byudvikling, er det ligeledes vigtigt, at der skabes bedre sammenhæng mellem de udsatte byområder og den resterende by, så vækst og velstand ikke koncentreres i bestemte dele af byen. Den sammenhængende by vil derfor blive et centralt tema i Kommuneplan 2015.

I den videre proces frem mod Kommuneplan 2015 skal det bl.a. vurderes, om rammerne for nybyggeri til boligformål skal ændres, og om der skal udlægges flere arealer til boligformål. Kommuneplanens bestemmelser om boligstørrelser skal ligeledes evalueres. Bosætningsanalysen indgår i baggrundsmaterialet, der skal ligge til grund for disse vurderinger.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Økonomiforvaltningens bosætningsanalyse tages til efterretning.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. marts 2014

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. april 2014

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.