Busfremkommelighed i Vesterbrogade
Busfremkommelighed i Vesterbrogade
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 10. april 2003
Nr. 7 BR 174/03. Busfremkommelighed i Vesterbrogade
Indstilling om, at Vesterbrogade omlægges som beskrevet i denne indstilling, primært med henblik på at skabe større fremkommelighed for busser, samt at der gives en kapitalbevilling på 9 mio. kr. til etablering af projektet under Vej & Parks anlægsramme funktion 2.22.3, udformet som en udgiftsbevilling på 17,6 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 8,6 mio. kr. svarende til Frederiksberg Kommune og HURs økonomiske bidrag. Projektet finansieres af 9 mio. kr. af puljen til "Trafik og nye boligområder"
Det forudsættes, at evt. mindreindtægter ved nedlæggelse af parkeringspladser dækkes af Bygge- og Teknikudvalgets ramme.
(Bygge- og Teknikudvalget)
Indstillingen – som anbefalet af Økonomiudvalget – blev godkendt 34 stemmer imod 16.
For stemte A, F, B og Ø.
Imod stemte V, O, C og D.
Dansk Folkeparti ønskede at videreføre følgende protokolbemærkning fra behandlingen i Bygge- og Teknikudvalget:
"Dansk Folkeparti vil gerne tilslutte sig, at busfremkommeligheden forbedres, men mener der er for mange uløste problemer i denne sag, bl.a. mulighed for af- og pålæsning. Dansk Folkeparti kan ikke vedblivende acceptere nedlæggelse af p-pladser, i det her tilfælde 31 pladser."